Elevernes sociale baggrund har fået mindre betydning for deres faglige resultater i læsning, matematik og naturfag i perioden 2006 til 2015. Det viser rapporten en ny Pisa-rapport, 'Equity in Education - Breaking Down Barriers to Social Mobility', som er baseret på data fra de internationale Pisa-undersøgelser.

Pisa: Danmark er blevet bedre til at bryde den sociale arv i skolen 

Bente Jensen er professor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse i Emdrup. Hun har forsket i social arv, specielt i dagtilbud, men også i skolen. Hun mener, at der gennem de seneste 10-15 år i Danmark har været et større fokus på social arv, og at det godt kan have noget med at gøre, at det nu går den rigtige vej.

"Der har været større fokus på en tidlig indsats i dagtilbuddene, som har rettet sig mod mere læring på godt og ondt. Det startede med loven om læringsplaner fra 2004. Om det er det, vi kan se, kan vi ikke sige, men der er sket noget", siger Bente Jensen.

Hun peger på den amerikanske nobelprismodtager James Heckmans forskning, som viser, at det giver samfundet en økonomisk gevinst at investere i den tidlige barndom.

Danmark kan gøre langt mere for at få fagligt svage elever med 

"Det giver mening at starte indsatsen i de tidlige år, og det har vi i den grad haft fokus på. Der har været øget fokus på social arv, og hvordan dagtilbud kan ses som en del af et samlet læringstilbud med netop særlig henblik på social arv".

En mere rummelig skole

Hun mener også, at der i skolen er sket ændringer i løbet af de sidste 10-15 år.

"Man har udviklet lærerens rolle, så den mere bygger på børnenes behov: Det er et helhedsperspektiv, hvor lærerne ser deres rolle som andet og mere end faglig træning. De har også ansvar for at skabe samarbejde mellem børn og unge med forskellige baggrunde".

OECD: Danske lærere bør bruge mindre af deres tid på undervisning 

Bente Jensen mener også, at inklusionsdagsordenen har en positiv betydning for Danmarks evne til at bryde den sociale arv.

"Skolen handler ikke kun om faglig udvikling, det handler også om at styrke børnenes sociale liv. En ting er faglighed - en anden ting er sociale fællesskaber. Børn og unge indgår i de sociale fællesskaber. Det knytter sig meget til inklusion og social arv. Inklusion er det modsatte af marginalisering og eksklusion. Der er kommet et større fokus på, at skolegang også skal have et inkluderende perspektiv, og det kan også være en forklaring".

Hun understreger, at der snakkes meget om 15-årige og deres muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, men at udtrækket fra Pisa ikke siger noget om, hvad der sker med de 15-årige efter grundskolen.

"Det er det, social arv ofte skal måles på. Om vi er i stand til i et samfund at få flere i uddannelse og fastholde dem i uddannelse. Og der vil jeg sige, at det ser stadig lidt sløjt ud. Men vi kan håbe, at de her resultater peger fremad, så det bliver bedre".

Lærernes forventninger tæller

En af de ting, som Bente Jensen hæfter sig ved, er, at det ikke ser ud til, at der er fremgang, når det gælder den sociale arv blandt etniske minoriteter. Og her har lærerne en meget stor rolle, påpeger hun:

"Der var et interview med en ung med anden etnisk baggrund, og han sagde, at det største problem for ham i folkeskolen var lærernes lave forventninger til ham. Og det er det, som jeg ofte i social arv-forskning kalder et fejlfindingssyn. Man tror simpelthen ikke, at børn og unge i udsatte positioner kan udvikle sig. Og den sociale arvs retorik kan blive selvforstærkende, så vi ikke kan bryde den social arv. Den unge mand havde ikke mødt positive forventninger i skolen - og hvis lærerne ikke møder eleverne med positive forventninger, så er de med til at forstærke den negative sociale arv - det er det, vi kalder den onde cirkel i forbindelse med social arv".

Ph.d.: Elever præsterer bedre, når der er tydelige læringsmål 

Bente Jensen mener, at lærerne i en vis grad er blevet mere opmærksomme på deres egen rolle.

"En ting er, at de er dygtige skolelærere i fagene, og i de senere år er blevet dygtige til at skabe gode læringsmiljøer, men er de også blevet dygtige nok til at forstå sig selv i forhold til, om de kan bryde de negative sociale mønstre - det ved vi ikke. Men man retter mere opmærksomhed mod det felt i dag", siger Bente Jensen.