"Hvis læreren bare er sådan en, der hele tiden er sur, så får man jo et dårligt forhold til læreren, og så bliver timen dårlig, og så bliver man dårlig til at lave det, man skal".

Sådan lyder det fra Laura i 6. klasse i undersøgelsen "Elevernes oplevelse og skoledagen og undervisningen", som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) udgiver i dag. 

Rapporten handler om, hvordan elever i 5.-9. klasse oplever undervisningen, og den bygger på et stort kvalitativt datamateriale fra otte skoler, hvor interviewere går helt tæt på elevernes oplevelse af skoledagen.

Astas skoledag: "Timerne er svære, men mine venner gør dagen god"

Og elevernes bud på, hvad der er god undervisning, og hvad der ikke er, er helt på linje med den forskning, man kender på skoleområdet, fortæller seniorkonsulent i Eva Thea Nørgaard Dupont.

"Jeg ved ikke, om det er overraskende, at eleverne peger på de samme ting, som forskningen peger på. Men eleverne kender ikke til forskningen og peger med egne ord på samme elementer. Det styrker vores viden om, hvad der er god og motiverende undervisning".

Netop derfor kan lærerne få meget ud af at komme tættere på, hvad som motiverer eleverne:

"Undervisning er meget kompleks, og det er ikke nødvendigvis let at indarbejde alt det, eleverne peger på. Men eleverne er meget gode til at gøre opmærksomme på, hvad der helt konkret skal til, for at de får en aktiv rolle", siger Thea Nørgaard Dupont.

Gode relationer gør en forskel - i klassen og på lærerværelset 

Konsulenterne bag undersøgelsen fremhæver over for lærerne fem elementer, som har stor betydning for elevernes motivation.

1: Lærer-elev-relationen

Flere undersøgelser peger på, at den engagerede lærer betyder allermest for elevernes faglige udvikling. Og det er nøjagtig den samme opfattelse, som eleverne har.

"Eleverne er optaget af, at den relation er mega, megavigtig. Det ved lærerne godt, men måske er de ikke bevidste om, hvor stor betydning det har. Både når det er en engageret lærer, der underviser, og også hvor svært det er for eleverne at deltage i undervisningen, hvis der ikke er en god relation", siger Thea Nørgaard Dupont.  

Relationskompetente lærere får eleverne til at engagere sig i undervisningen 

Undersøgelsen viser, at det for nogle elever ikke bare er den enkelte time, der ødelægges, hvis de oplever læreren som sur, men hele relationen til læreren, der er i fare for at gå i stykker.

I rapporten beskriver en elev, hvad der sker med relationen til læreren og med elevens lyst til at deltage i undervisningen, når læreren møder eleverne med en negativ indstilling:

"Så får man et had til læreren. Og så orker man slet ikke at lære, og man tænker 'så gider jeg ikke at høre på dem, når de er så irriterende i dag'".

Og netop lærerens første møde med klassen betyder meget, siger Thea Nørgaard Dupont.

"Eleverne er meget optaget af, hvordan læreren kommer ind i klassen. Det er ret afgørende for, hvordan undervisningen bliver, og hvordan eleverne oplever deres mulighed for at deltage i undervisningen", siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at læreren kan tage elevernes bidrag og spørgsmål til undervisningen alvorligt.  

Og den relation er meget lettere at etablere, hvis læreren har et løbende kendskab.

"Relationen tager tid at etablere, og den skal vedligeholdes", siger Thea Nørgaard Dupont.

2: Passende faglige udfordringer

"Eleverne er ret optaget af, om undervisningen er for let eller for svær", siger Thea Nørgaard Dupont og peger på tre ting, som betyder, at eleverne har lettere ved at hægte sig på undervisningen og løse opgaven.

"Den første ting er rammesætningen. Hvis læreren er meget præcis omkring, hvad det er, klassen skal arbejde med, så hjælper det eleverne rigtig godt på vej".  

"Den anden ting, de fremhæver, er den måde, som læreren instruerer på. Eleverne holder af lærere, som konkretiserer og bruger eksempler, som viser hvordan de for eksempel selv ville gribe et forsøg an", siger Thea Dupont. Det sidste punkt er feedback.  

Elever: Lange skoledage går ud over koncentrationen 

"Feedback rigtig vigtigt. Her handler det om, at læreren tager sig tid til at hjælpe dem, hvor de er og giver dem konkrete tilbagemeldinger, så eleverne har en klar fornemmelse af, hvad de har brug for at arbejde mere med. Og det er der rigtig mange gode eksempler på, at læreren kan".

Men rapporten peger også på, at tidspres gør, at netop elevinddragelsen og feedback nogle gange bliver sløjfet for at nå det hele.   

"Eleverne vil rigtig gerne være med, De er optaget af, at det er fedt at lære. De oplever bare ikke altid, at de har så gode muligheder for det".

Og eleverne tænker ikke kun på egen læring. De er også meget optaget af, at kammeraterne ikke bliver hægtet af. De beskriver, at timerne er bedst, når mange siger noget, og når læreren spørger på en måde, hvor man kan svare både meget udfoldet og med kortere og lettere svar.

"Jeg synes i hvert fald, at når man har haft nogle timer og så føler, at man har lært noget, så føler man virkelig, at man nu bliver lidt bedre. Så næste gang man skal arbejde med et eller andet, så er man lidt bedre med", lyder det fra eleven Astrid i rapporten.  

3: Elevernes rolle i undervisningen

Hvis eleverne er aktive, giver de udtryk for, at undervisningen er spændende og griber dem og er nemmere at forstå - i modsætning til hvis de skal sidde stille længe og lytte på, at læreren taler.

"Eleverne giver udtryk for, at de rigtig gerne vil have en aktiv rolle i undervisningen, men de oplever nogle gange, at de ikke har det. De taler tit om at være passive i undervisningen, men når de har en aktiv rolle, så bliver de mere motiverede for at deltage. Så der er alt mulig grund til at se på, hvordan de får en aktiv rolle", siger Thea Nørgaard Dupont, som understreger, at hvis eleverne føler, de bliver støttet af læreren, så oplever de, at de kan være mere aktive. Og for meget tavleundervisning, bliver hurtigt til lærersnak, som eleverne har svært ved at koncentrere sig om.  

En elev siger i rapporten:

"Jeg kommer bare til at sidde og kigge ud ad vinduet og sådan noget. Eller også kommer jeg til at lukke mig selv inde. Altså sidde og tænke på et eller andet totalt andet, og så hører jeg ikke", lyder det fra Sara.

Bondo positiv over for skoleudspil: Regeringen vil korte skoledagen 

Konsulentens gode råd til lærerne er,at de er åbne over for eleverne og griber de input, som de kommer med:

"Når eleverne finder undervisningen brugbar, og oplever at den viden de får kan bruges til noget også uden for skolen, og giver mening i forhold til deres liv, så oplever de også at få mere lyst til at være aktiv i forhold til undervisningen".

4: Undervisningen skal være varieteret og alsidig

Kopiark er en af de undervisningsmetoder, som eleverne mener godt kan gøre undervisningen ensformig, og som kan gøre det svært at bevare motivationen.

En elev i 8. klasse beskriver her to læreres brug af kopiark:

"Det er lidt kedeligt i forhold til, hvordan Julie varierer undervisningen. Der kan vi godt lide at lave kopiark i den ene uge. Så i den anden uge, der laver vi noget helt andet end kopiark. Og det er jo ikke, fordi man ikke kan lave kopiark. For hvad skulle vi ellers lave i undervisningen? Det er bare det, at vi ved, at hver gang vi har Brian, så er det "nå, gad vide, hvilke kopiark han har fundet nu", lyder det fra Emilie.

Thea Nørgaard Dupont mener, at eleverne skelner mellem variation inden for den enkelte time og over flere dage eller uger. 

"Nogle elever oplever rigtig mange skift i løbet af en skoledag, både skift mellem forskellige fag, forskellige lærere og forskelligt indhold og arbejdsformer i timerne.  Mange skift kan medføre, at eleverne aldrig rigtig når ned i den fordybelse, som de italesætter, at de faktisk gerne vil", siger Thea Nørgaard Dupont.

I rapporten fremhæver flere elever, at fagdage, hvor man arbejder med det samme fag, som en mulighed for at arbejde på andre måder med de ting, de er i gang med.

"Om det er ensbetydende med, at alle skal have fagdage, eller om det er vejen frem, det kan vi ikke sige noget om", siger Thea Nørgaard Dupont. 

5: Muligheden for fordybelse og koncentration

Uro i klassen fylder meget i elevernes beskrivelser af skoledagen. Larm i klassen er noget af det, som gør skoledagen dårlig. Det er også noget af, som får betydning for nogle elevers opfattelse af skoledagens længde:

"Alle er trætte i de sidste lektioner på en dag, så der er ofte meget uro på det tidspunkt. Jeg synes personligt, at skoledagene er blevet alt for lange. Onsdag var ikke engang den længste dag, det er torsdag, hvor vi først må gå kl. 15.45. Der er så meget uro til sidst, at der ikke er nogen, der lærer noget de sidste timer. Vi er der bare", lyder det i et uddrag af stil fra en elev i 8. klasse

"Vi dykker lidt ned i emnet uro, for det fylder meget i datamaterialet. For eleverne fylder det med uro rigtig meget, og de beskriver, at det kan være ubehageligt at være i. Men der kan også godt være lyd på læring. Det er først når det bliver forstyrrende, når man har svært ved at komme i flow, at det er et problem", siger Thea Nørgaard Dupont.

Eleverne giver tre grunde til, at uroen opstår: Når der er uklarheder og skift i undervisningen, når eleverne oplever passivitet, og når klassen har en lærer, som den ikke har en tæt relation til.

Elevernes oplevelse er, at skoledagen er lang. Men opfattelsen af skoledagens længde hænger ikke nødvendigvis sammen med det faktiske antal timer på skemaet.

Når eleverne skal beskrive, hvilke dage de oplever som de længste, vælger de bemærkelsesværdigt ofte ikke de dage, der ifølge tiderne på skemaet reelt er de længste.

Konsulenterne bag rapporten håber på at få mulighed for at komme ud og møde lærere med resultaterne fra rapporten, og der er også lavet en kort version af rapporten, hvor der indgår refleksionsspørgsmål, som kan bruges på skolerne.

"Der er nogle guldkorn i elevernes oplevelser, og dem vil vi gerne have mulighed for at drøfte med lærerne".

DLF: Lyt til eleverne, når undervisningen skal varieres