Mølleskolen i Ry har generelt elever, der trives, men sidste år var der på 9. årgang et forhøjet konfliktniveau.
Ombudsmand: Skolen begik væsentlige fejl i brandsagen fra Ry
Lærere og ledelsen på Mølleskolen og Skanderborg Kommune begik væsentlige fejl i forhold til notat- og journaliseringspligten og underretningspligten i tiden op til, at fire elever kastede brændende benzin efter en femte elev. De fejl, som blev begået kan være relevante for alle folkeskoler, slår ombudsmanden fast.
RY-SAGENS FORLØB
6. februar 2017: En 16-årig dreng bliver alvorligt forbrændt afen flaske med brændende benzin i Ry.
24. marts 2017: Nogle borgere i Ry henvender sig tilFolketingets Ombudsmand med oplysninger i sagen.
18. april 2017: Ombudsmanden går ind i Ry-sagen.
16. juni 2017: Ombudsmanden modtager Skanderborg Kommunesudtalelse med et omfattende bilagsmateriale, herunder en udtalelsefra Mølleskolen. Ombudsmanden modtager løbende henvendelser fraborgere, der ønsker at bidrage til undersøgelsen.
18. januar 2018: Ombudsmanden beder Skanderborg Kommune ogMølleskolen om en supplerende udtalelse.
14. marts 2018: Skanderborg Kommune og Mølleskolen sender ensupplerende udtalelse til ombudsmanden.
29. maj 2018: Skanderborg Kommune sender et tillæg til densupplerende udtalelse til ombudsmanden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En elev fra Mølleskolen i Ry blev 6. februar sidste år efter skoletid angrebet med brændende benzin af fire andre elever. De fire blev dømt for angrebet.
Forældre henvendte sig efterfølgende til ombudsmanden, fordi de mente, at Mølleskolen og Skanderborg Kommune burde have handlet på eskalerende problemer, før flasken med brændende benzin blev kastet bag idrætshallen i Ry.
I dag giver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen forældrene ret. Der blev i sagen begået fejl i reglerne om notat- og journaliseringspligten, og der blev også begået fejl i forhold til underretningspligten.
Brandsagen fra Ry: Elever havde gruppearbejde med hinanden før overfald
"Det er ikke i dag muligt at fastslå, i hvilken udstrækning korrekt efterlevelse af de nævnte regler ville have medvirket til at undgå det samlede forløb, som sagen fik, herunder episoden den 6. februar 2017. Men efter min opfattelse ville korrekt efterlevelse - alt andet lige - have været egnet til at medvirke til at undgå det", skriver Jørgen Steen Sørensen i sin redegørelse.
Problem på flere skoler
Det er ikke første gang, at ombudsmanden konstaterer, at skoler har svært ved at overholde forvaltningsmæssige regler og principper. Allerede i 2016 var problemet på ombudsmandens bord. På den baggrund nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe, som skal udarbejde vejledende materiale til skoleledere, så der sikres tydelige retningslinjer og dermed bedre praksis.
Lærere står hele tiden i situationer, hvor de skal vurdere, om der skal skrives et notat, hvis man sender en elev uden for døren, eller hvis elever har haft en voldsom konflikt. Og netop sagen fra Mølleskolen har fået Skanderborg Kommune til at sende lærere, pædagoger og skoleledere på kommunens 18 skoler på kursus i forvaltningsregler og underretnings-, notat- og journaliseringspligt.
»Jeg havde ondt af alle fem drenge«
Lærerne har brug for hjælp, siger Skanderborgs børn- og ungechef Søren Aalund i en artikel i næste nummer af fagbladet Folkeskolen.
"De skal ikke være hundredemetermestre i love og paragraffer, men de skal gerne forstå, hvornår det er vigtigt at fastholde oplysninger i skriftlig form".
Skanderborg-Odder Lærerkreds bakker op om, kommunens beslutning om at sende alle på kursus.
"Vi vil undgå, at vores medlemmer får røven i klaskehøjde på grund af en procedurefejl. I Ry-sagen har Ombudsmanden netop spurgt til, om der er huller i proceduren, for eksempel fordi lærerne ikke har overholdt deres notatpligt", siger kredsformand Frank Larsen.
Brandbomben i Ry
Manglede generelle retningslinjer
I Ombudsmandens redegørelse står, at Mølleskolen ikke har haft generelle retningslinjer, for hvordan medarbejdere eller ledelsen skulle udarbejde notater:
"Medarbejderne har i stedet anvendt forskellige individuelle metoder. I overvejende grad er klasseloggen og elevmappen blevet anvendt, men der er også eksempler på, at medarbejdere har anvendt egne kinabøger", står der i redegørelsen.
Og selv om Mølleskolen har været meget optaget af, at henvendelser fra forældre er blevet besvaret og håndteret, så har skolen ikke løbende noteret henvendelserne eller lavet referater fra samtalerne. Mølleskolen har ikke haft et bestemt journaliseringssystem, står der i Ombudsmandens redegørelse.
Når det gælder underretninger, har Mølleskolen haft opfattelsen af, at når sociale myndigheder allerede var involveret i en konkret elev, var der ikke praksis for at indgive underretninger.
"Dette må imidlertidig ikke føre til en tilbageholdenhed til at afgive underretninger vedrørende konkrete elever", står der i Ombudsmandens redegørelse.
Efter episoden foran idrætshallen er der blevet strammet op på procedurerne. Og selv om alle lærere har været på kursus, er der stadig svære gråzoner i hverdagen, siger skoleleder Kristian Toft, som første tiltrådte stillingen efter episoden.
"Jeg har læst 200 siders dokumenter. Alligevel vidste vi, at skolen ikke udelukkende ville få ros af det advokatfirma, som har gennemgået sagen for kommunen. Vi er næppe den eneste skole med huller i osten, men vi tager kritikken alvorligt", siger Kristian Toft tl Folkeskolen.
Ry-skoleleder: »Jeg vil have nysgerrige, motiverede unge mennesker«
Betydning for alle skoler
Ombudsmanden er enig i, at hans afgørelse kan have betydning andre skoler end Mølleskolen. Derfor har han underrettet både KL og Undervisningsministeriet om afgørelsen.
"De spørgsmål som sagen vedrører, kan formentlig være generelt relevant på folkeskoleområdet", lyder det fra Jørgen Steen Sørensen.
I næste nummer af fagbladet Folkeskolen kan man læse mere om Skanderborg Kommunes kursus, og om de regler som lærerne fremover skal følge.