I bogen sender professor Dion Sommer og lektor Jacob Klitmøller, begge fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, sammen med 11 nordiske og én enkelt tysk forsker en massiv kritik i retningen af de berømte og berygtede Pisa-test.

Testene er ifølge Dion Sommer årsagen til, at folkeskolen i dag slet ikke forbereder næste generation af voksne til et arbejdsliv, der vil være helt forandret fra i dag.

Inden for et par årtier går verden nemlig ind i en ny epoke, som Dion Sommer kalder humaniodalderen. Et samfund, hvor automatisering, kunstig intelligens og robotisering af menneskearbejdet vil være dominerende.

Folkeskolen.dk har spurgt Dion Sommer til, hvad han mener, at folkeskolen skal uddanne til for, at næste generation er klar til et forandret arbejdsmarked.

I skriver, at bogen blandt andet er tænkt til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen. Hvad tænker du, at de vil få ud af at læse bogen?

"Bogen er et nødvendigt wake up-call til alle, der har hjerte for næste generations uddannelse og dannelse. Når jeg har været rundt og snakket om globalisering med fagkolleger, er jeg blevet mødt af nogle meget luftige tanker om globalisering.

Sidste år skrev jeg bogen 'Udvikling', hvor jeg allerførste gang fandt på begrebet humaniodalderen. Det blev mødt med fryd og skræk. Det her vil disrupte og fuldstændig forandre vores samfund langt hurtigere end klimaforandringerne.

Enhver lille pige eller dreng på fem-seks år i dag vil sandsynligvis kommunikere mere med automatiserede robotter og kunstig intelligens end med menneskelige kolleger, når de bliver voksne.

Og så gik det op for mig - næsten chokerende - at ingen forholder sig til det her i forhold til skole og uddannelse. Der er ingen, der tænker over, at det, vi går ind i klasselokalet og gør i dag i en dansktime, har ingen som helst relation til det, eleverne skal lave, når de bliver voksne.

Hvad betyder det for hele skolens grundlag? Så bliver den der Pisa-skole og ideen om test hele vejen igennem fuldstændig meningsløs. Fremover bliver der selvfølgelig brug for, at børn kan skrive, regne og læse til et vist niveau, men udover det har resten af kvalifikationerne ingen betydning".

Niels Egelund: Pisa har styrket folkeskolen

Hvordan mener du, at et skoleskema skal se ud i fremtiden?

"Det er et kæmpe spørgsmål, og jeg sidder ikke med skoleskemaer. Men jeg kan sige, at fag, hvor man konkret skal lære facts og den slags, bliver simpelthen spild af tid, fordi facts er allerede truet af forældelse i det øjeblik, man lærer dem.

Mange af de klassiske færdigheder, som man træner i skolen, det kan kunstig intelligens gøre en million gange hurtige og langt mere sikkert og bedre. Så de kompetencer bliver ligesom overhalet indenom.

Volkswagen har lige lavet nogle beregninger over, hvordan de kan robotisere hele deres bilproduktion fra ide til, at der står en færdig bil. Resultatet: En robot koster en tiendedel af omkostningerne til deres medarbejdere. Så skal man pludselig ikke sidde i bilindustrien.

Og det er ikke kun her. Rigtige mange advokatfirmaer i USA har erstattet deres advokatfuldmægtige med kunstig intelligens. De kan gennemgå en million sager og tilrettelægge den viden, der skal til for at gå i retten. Og banker skifter også i øjeblikket deres bankfuldmægtige ud.

Derfor er der i stedet brug for en vision i skolen om at udvikle et aktivt engagement i forholdet til verden, samarbejdsevner og håndtering af komplekse problemstillinger

Der er brug for, at fremtidens generation ikke kun er i stand til at reagere på globale problemer, pædagogikken har mulighed for at tage del i at forme løsningen af dem. Skolen skal gøre fremtidens generation i stand til at forme løsninger på freds-, miljø, uligheds, kommunikations- og subjektivitetsspørgsmål".

Hvad bør skolen have fokus på?

"Skolen skal undervise i etik, empati, lederskab og global ansvarlighed. Egenskaber, som robotter ikke besidder. En robot har ikke empati og får det sandsynligvis aldrig. En robot forstår ikke, hvad der rør sig i dit sind. En robot har ikke medfølelse for andre.

Mennesket har en unik socialitet og evne til at samarbejde. Det bliver der stadigvæk brug for i humanoidalderen, fordi sådan noget kommer robotterne aldrig til at kunne gøre. Så derfor er der brug for at sætte fokus på de særligt unikke ting, der karakteriserer det at være menneske.

I vores vision indskrives legen derfor som en primær aktivitet i skolen. Leg er forbundet med både kreativ og divergent tænkning og evnen til at tænke og planlægge nyt. I vores vision bør legen aktivt bruges i skolens fagtimer og ikke kun henvises til frikvartererne".

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

I øjeblikket taler man meget om skoledagens længde, og om der skal flere eller færre fagtimer, og hvad der skal ske med den understøttende undervisning. Mener du, at det er en helt irrelevant diskussion i forhold til det store billede?

"Ja, det er til grin. Det er blot politiske kampe. Jo mere man går op i det, desto større undladelsessynd bliver der i forhold til fremtidens skole".

Er vi allerede langt bagud i forhold til, hvad folkeskolen bør gøre for at gøre børnene klar til fremtiden?

"Absolut. Der er en utrolig tankefattigdom i forhold til fremtiden. Det mangler fuldstændig. Den danske folkeskole forbereder ingen som helst til fremtiden. Der er stor sandsynlighed for, at halvdelen af næste generation aldrig nogensinde får et arbejde.

Det betyder, at skolens grundlag skal være bred og dannende, og den skal sammen med familien være med til at forberede næste generation på et meningsfyldt voksenliv uden lønarbejde. Og det er der slet ingen, der taler om. Og det er derfor, at jeg taler om dannelsens revitalisering. Nu skal vi altså til at tale om dannelse igen. Det kan ikke kun handle om uddannelse og kompetencer".

Der kommer ikke samme toner fra de danske pædagogiske forskere. Hvorfor er der ikke flere, der tænker på samme måde som dig?

"Sociologer har arbejdet med det her. Og jeg ved, at i World Forum arbejder man rigtigt meget med konsekvenser af det nye automatiserings- og kunstig intelligenssamfund, så det er ikke sådan, at det ikke bliver gjort. Men det er en mangelvare herhjemme. Og jeg er tit på konferencer i Norge og Sverige, og der har jeg heller ikke set det endnu".

Hvorfor laver I denne her sammenkobling mellem Pisa og en fremtidsparatskole?

"Pisa-testen har styret den danske skolepolitik siden 2001, hvor det første Pisa-chok kom. Det betød, at man begyndte at teste efter specifikke kompetencer og færdigheder. Og samtidig er selve testen håbløs forkert.

Pisa står i vejen for hele tænkningen omkring, hvad man skal lære i folkeskolen i fremtiden. Så det skal ryddes af vejen for, at vi kan komme videre. Men testen har haft så stor betydning, at selvom vi afviklede PISA i morgen, så ligner den danske folkeskole stadig en Pisa-skole på grund af de test, vi har indført.

Så derfor er der også brug for, at vi kommer med helt nye visioner".

Tidligt læringsfokus forringer udbyttet for små børn 

Hvordan havde skolepolitikken set ud, hvis vi ikke havde haft Pisa?

"Det er svært at sige. Men så havde vi slet ikke haft den målstyrede eksamensfolkeskole, som vi har i dag. En kultur, som giver angst hos næste generation. Det står jo rigtigt skidt ud for den psykiske sundhed hos den næste generation. Det er meget bekymrende.

Konkurrencestatsmetaforen om, at vi skal ruste næste generation til at kunne klare sig bedst muligt i en konkurrence via test og sammenligninger hele tiden er ødelæggende for lysten til at lære. Hele den måde at konstruere folkeskole på kommer fra Pisa. Så folkeskolen havde ikke været ødelagt på den måde, havde det ikke været for Pisa".

Vil du anbefale, at man helt afskaffer test i folkeskolen?

"Det vil jeg ikke konkret gå ind i. Men der skal være så lidt testning som overhovedet muligt".

Anmeldelse: Et brag af en bog på rette tid og sted