Forkort skoledagen ved at erstatte understøttende undervisning med to voksne i nogle af fagtimerne. Det er en mulighed, som skoler over hele landet bruger - på gentagne opfordringer fra regeringen. Epinion har for Undervisningsministeriet undersøgt skolernes oplevelse af de kortere skoledage og to-voksentimerne, og undersøgelsen viser, at både forældre, lærere, skolebestyrelsesformænd og skoleledere på 16B-skoler mener, at to-voksenordninger er positive for skolen.

I otte ud af ti kommuner er der folkeskoler, som bruger folkeskolelovens mulighed for at afkorte skoledagen ved at erstatte understøttende undervisning med timer med to voksne i klassen. I den kvalitative del af ministeriets undersøgelse har man på otte skoler, som benytter paragraf 16b, spurgt skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere og forældre om deres holdning til brugen af paragraffen.

"Alle tilkendegivelser omkring konverteringen af timer fra understøttende undervisning til to-voksenordningen på de otte skoler er positive", står der i rapporten. Skolecheferne oplever, at "skoleledere og lærere har en klar idé om og oplevelse af, at to-voksenordningen virker i forhold til at skabe trivsel, koncentration og plads til den enkelte elev".

Også forældrene til eleverne i klasser, som har to-voksenordninger på baggrund af brugen af paragraf 16b, er glade for, at skolen har truffet beslutningen om at forkorte skoledagen og i stedet bruge resurserne på en ekstra lærer eller anden voksen i nogle timer. 87 procent af forældrene synes, at det er en rigtig beslutning, skolen har taget. Kun to procent mener ikke, det er en rigtig beslutning. Og 11 procent svarer 'ved ikke'.  

I rapporten understreges det, at der mangler data og evalueringer af brugen af 16b, men flere skolechefer oplyser, at man i år forventer at afdække virkningerne mere systematisk.

Regeringens skoleudspil sætter den ekstra voksne i klassen på spil 

Regeringen klar til at indskrænke 16b-brugen

Men hvis det står til regeringen, så kan forældrene se frem til langt færre timer, hvor læreren får hjælp af en anden lærer eller en pædagog. Rigsrevisionen udgav i februar en beretning om folkeskoleloven. Og i den blev det understreget, at paragraf 16b kun er beregnet til anvendelse i indskolingen og i ekstraordinære tilfælde i udskolingen. "Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at dispensationen til at forkorte skoledagen hovedsageligt anvendes på mellemtrinnet og i udskolingen. Praksis er dermed ikke i overensstemmelse med loven", lød konklusionen i rapporten.

Dengang overvejede regeringen, hvordan reaktionen skulle være. 12. september kom regeringen som med et folkeskoleudspil om at forkorte skoleugen med 1,8 time om ugen, erstatte understøttende undervisning med fagtimer og samtidig præcisere brugen af paragraf 16b, så langt færre skoler vil kunne bruge den til at erstatte understøttende undervisning med to-voksentimer.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge 

Men det er en helt gal vej at gå, mener formand DLF Anders Bondo Christensen. Han så hellere, at politikerne ændrede lovteksten, så den passer til politikernes intentioner og den måde, skolerne bruger paragraffen i dag.

"Vi kender de politiske intentioner, fordi Ellen Trane Nørby som minister sammen med forligspartierne udsendte et såkaldt hyrdebrev, hvor de netop skrev, at den måde som skolerne i dag bruger 16b på, også var deres politiske intention", siger Anders Bondo Christensen og fortæller, at dengang var de konservative ikke medunderskrivere på hyrdebrevet. "Men det var ikke fordi, de var imod. De konservative ønskede at få ændret teksten i 16b, så det var klart, at det var sådan, man skulle bruge den. Så det er en enig forligskreds, der står bag de her intentioner".

SF er ikke i tvivl: Regeringens skoleudspil vil føre til færre timer med to voksne 

I går var Anders Bondo til møde i Kvalitetsforum for folkeskolen, som Undervisningsministeriets har nedsat for at få input fra folkeskolens partnere. Og her kom Anders Bondo med budskabet til Merete Riisager om, at man ikke bør ændre på skolernes mulighed for at bruge paragraf 16b

"Man kan se, også i den her undersøgelse, at der er massiv opbakning alle de steder, man bruger den. Og derfor er det, vi vil snakke med ministeren og forligspartierne om, at man ikke skal indsnævre mulighederne, men tværtimod sikre, at det som har været en stor succes ude på skolerne også kan fortsætte".

Og han mener, at en ændring af lovteksten vil spille godt sammen med regeringens ønske om frihed til skolerne.

"Et af de tre nøgleord i regeringens udspil er frihed. Og det at man på skolerne får frihed til at finde løsninger, der passer til den enkelte skole er den helt rigtige vej frem. Og derfor er det også vigtigt, at regeringen er konsekvent og følger den målsætning og ikke indsnævrer skolernes handlefrihed".

Folkeskolens leder: Valgflæsk

Skole og Forældre vil bevare brugen af 16b

Og Skole og Forældres formand Mette With Hagensen opfordrede i går undervisningsminister Merete Riisager til at bevare skolernes mulighed for at bruge §16b.

"Kan vi ikke bare holde fast i, at 16b bruges i den brede fortolkning, og den bruges, så den giver mening lokalt - og gerne uden, at det skal ind forbi et byråd til godkendelse. Men at der kommer et forslag fra personalegruppen, og det bliver diskuteret i skolebestyrelsen og så er det skolebestyrelsen, der går ind og siger det gør eller det gør vi ikke. Så får vi den frihed, som regeringen gerne vil give os, og så får vi normaliseret det, som der allerede sker derude", siger Mette With Hagensen.

"Forældrene er glade for paragraffen, fordi den giver mening, og så skal vi selvfølgelig også bruge den. Det er også godt at holde fast i den, fordi den sikrer, at pengene bliver på skolen. Det kan man ikke, hvis man laver en generel forkortelse af skoledagen".

Skolelederne: Afvent evaluering af skolereform

Formand for skolelederne Claus Hjortdal indtager en lidt anden position. Han synes, det er forkert, at regeringen lægger op til at konvertere understøttende undervisning til flere fagtimer for at forkorte skoledagens længde.

Regeringens skoleudspil får lunken modtagelse

"Vi så hellere, at man vendte det hele og lod være med at tale om understøttende undervisning, og så laver et nyt setup og vurderer påny, hvor lang skoledagen skal være", siger Claus Hjortdal og tilføjer at man bør vente på den evaluering af folkeskolereformen, der er planlagt til at komme i år 2020:

"På den ene side vil regeringen nu give frihed, på den anden side vil de bestemme noget. Så i stedet for at lave noget, som ingen rigtig bliver tilfredse med, så lad os lige vente på evalueringen og lad os få et bredt politisk flertal. Regeringens forslag er der jo ikke flertal for. Ministeren har ikke været forbi forligskredsen og sikre sig opbakning".

Claus Hjortdal er bekymret for, at man glemmer den oprindelige idé med de understøttende timer:

"Understøttende undervisning har fået et dårligt renommé. Primært på grund af besparelseshensyn. Kommunerne har sparet penge ved at ansætte de pædagoger, der er blevet til overs fra fritidsordningen. Det mest karikerede eksempel er, at der kommer en pædagog fra et fritidshjem til skolen og underviser tre timer i lektiehjælp i et fag, som pædagogen ikke har kompetencer til at hjælpe i og siger direkte til eleverne, at jeg ikke kan finde ud af det, I laver. Så er vi alt for langt fra intentionen", siger Claus Hjortdal.  

Han mener, at hvis skoledagene var spændende, ville eleverne ikke have noget imod dem, men nu keder de sig.

"Når skoleledere, lærere, forældre og elever svarer i kor, at det her er de glade for. Så er eleverne glade, fordi de får tidligere fri, forældrene er glade, fordi eleverne er glade, lærerne er glade, fordi de får ekstra tid til at forberede sig, og de får to til at klare de opgaver, som kommunen ikke sætter penge af til, og lederne bliver glade, fordi der er mere ro på bagsmækken".