Fra på onsdag ruller en række uddannelsesmesser for unge med særlige behov ud over landet. På tre af dem afholdes en konference for UU-vejledere og sagsbehandlere. Under titlen 'Paragraffer & overgange' giver en række fagfolk, forskere og ildsjæle deres bud på, hvad der skal til for at skabe sammenhæng og gode overgange for unge med særlige behov.

"Der er brug for at informere UU-vejledere og sagsbehandlere om, hvad der sker på feltet for unge med særlige behov, men de får ikke lov til at ose på en messe. De skal have noget fagligt med hjem, og derfor holder vi en konference om de unges overgange, for vi vil gerne have de kommunale medarbejdere med på messerne, så de kan skabe relationer med uddannelsesstederne«, siger sekretariatschef Esben Kullberg fra Foreningen Ligeværd.

Overgange er giftige for unge med særlige behov

Evalueringen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) fra 2017 peger på overgange som et problemfyldt område.

Evaluering: STU styrker eleverne

"Overgange er meget giftige for unge med særlige behov. Derfor er vi nødt til at mødes og tale om lovgivningen. Der er stor velvilje til at sikre de unge gode forløb, men i praksis er der noget, som ikke fungerer. Det vil vi prøve at gøre noget ved", siger Esben Kullberg.

Han peger på to overgange, som volder problemer. Den ene er skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse.

"Her går de unge fra en børnelovgivning til en voksenlovgivning. Det betyder blandt andet, at forældrene går fra at være den primære kontakt for de unge til at blive trukket ud på sidelinjen, fordi de unge i højere grad skal klare sig selv", siger sekretariatschefen.

Penge i lommen rækker ikke nødvendigvis til regningerne

Den anden problematiske overgang kommer, når den unge skal gå fra uddannelse til beskæftigelse. Så dukker der igen nye lovgivninger op.

"De unge skal for eksempel formidle sig selv på jobcentret, men de er kognitive svage og måske også dårligt begavede, så det har de temmelig svært ved", siger Esben Kullberg og fortæller om en ung mand, som blev spurgt, om han havde styr på sin økonomi.

"Det svarede han ja til, for han havde sine penge i bukselommen. Han forstod ikke, at hensigten med spørgsmålet var, om han kunne betale sine regninger. Det er et eksempel på, at de unge risikerer at falde igennem uden den nødvendige støtte, og vi ved, at mange hverken kommer i resurseforløb eller fleksjob. Det bliver vi nødt til at se på. Vi skal både se på, intentionen bag paragrafferne og, hvordan vi har mulighed for at udføre intentionen".

Svært at komme igennem med en invitation det første år

Planen var at afholde konferencen i forbindelse med uddannelsesmesser fem steder i landet, men tilslutningen i Odense og Aalborg har været for ringe, så her bliver der alene tale om uddannelsesmesser. Men konferencen gennemføres i Roskilde, Kolding og Aarhus.

Væld af tilbud til elever med særlige behov

"Vi havde håbet at komme op på 50 deltagere hvert sted i gennemsnit. Det når vi ikke. Bedst går det i Aarhus, hvor vi ligger på cirka 40, mens vi er lidt færre i Roskilde og Kolding. Der kommer stadig tilmeldinger, og vi er fint tilfredse, for det er svært at komme igennem med en invitation det første år", siger Esben Kullberg og peger på, at markedsføringsreglerne er langt mere restriktive, end Ligeværd er vant til, fordi foreningen skal sælge pladserne på konferencerne.

"Nu får vi en placering på markedet, så vi håber, at UU-vejledere og sagsbehandlere til næste år i højere grad får øje på, at når Ligeværd holder uddannelsesmesse, så er der en god konference for dem", siger Esben Kullberg.

Stor konkurrence om de unges gunst

Ligeværd står selv som udbyder af messerne i Odense, Kolding og Aarhus, mens foreningen samarbejder med Specialkompasset om messen i Roskilde og med en række nordjyske UU-vejledninger om tilbuddet i Aalborg.

Som arrangør af tre messer er Ligeværd en ny spiller på markedet. I 2017 kom Specialkompasset til med en messe i Roskilde. Specialkompasset er en del af Compairs Faris og blev dannet af tidligere medarbejdere fra messen Ud i Fremtiden, som i år turnerer med en messe for unge med særlige behov for tiende gang.

Unge med særlige behov får endnu en messe-tilbud om deres fremtidsmuligheder

Ud i Fremtidens ejer, Kim Ingwersen, gik ellers konkurs i slutningen af 2016, da landets studievalgscentre trak sig ud af en anden af hans messer målrettet gymnasieelever. Senere købte han de overskudsgivende aktiviteter ud af konkursboet, heriblandt Ud i Fremtiden, som altså fortsat eksisterer.

Udannelsesmesse præsenterer unge for særlige behov for flere tilbud end kommunens eget

"Konkursen og opsplitningen af Ud i Fremtiden har givet et rodet marked med en stigende kommercialisering. Det har vores medlemmer svært ved at være i, så de opfordrede os til at arrangere uddannelsesmesser rundt om i landet. Vi samarbejde med Specialkompasset om messen i Roskilde, men de arrangerer ikke messer vest for Storebælt, så det område tager vi. Det afgørende for os er, at de unge møder en mangfoldighed af uddannelsessteder, og det uanset om uddannelsesstederne er medlemmer hos os eller ej«, siger Esben Kullberg.