Vi overvejer, om den understøttende undervisning er god nok, eller om det skal erstattes af rigtig undervisning«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han talte med en gruppe skoleelever om de lange skoledage på Folkemødet på Bornholm i juni. Efterfølgende bekræftede undervisningsminister Merete Riisager over for folkeskolen.dk, at regeringen er i gang med at se på, om den understøttende undervisning skal justeres.

Koldt strandbad og kanalrundfart er understøttende undervisning 

Der findes endnu ikke meget forskning om den understøttende undervisning. De rapporter, der findes, er kvalitative og har kun deltagelse af få skoler. Men generelt viser disse undersøgelser, at skolerne er i gang med at udvikle deres praksis med den understøttende undervisning. Meget få steder har man nogle retningslinjer og vejledninger, og rigtig mange steder er det op til den enkelte pædagog og lærer selv at definere, hvad den understøttende undervisning kan være.

Kvalitative undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, viste begge i 2016, at det kan være trivselstimer, supplement til faglig undervisning eller et såkaldt »pusterum« for eleverne.

»Herved risikerer den understøttende undervisning at være tilfældig og uden tilknytning til skolernes øvrige arbejde med at skabe god undervisning og læring«, skriver Eva.

Kora fortæller i sin rapport, at den understøttende undervisning i høj grad varetages af pædagoger i indskolingen, af en blanding af lærere og pædagoger på mellemtrinnet og mest af lærere i udskolingen.

Det er tydeligt, at man på nogle skoler er udfordret på mangel på gensidig anerkendelse af hinandens kompetencer lærere og pædagoger imellem. Der er en uklar rollefordeling, og det betyder, at pædagogerne nogle steder bliver til »radiatorpædagoger« uden ansvar for og indflydelse på indholdet i timerne. Men hvis skolen har erfaring med samarbejde mellem lærere og pædagoger gennem flere år, så fungerer det ofte godt. Og så betyder det meget, at skoleledelsen prioriterer samarbejdet, hedder det i rapporten.

Ikke tid til forberedelse

Den nyeste undersøgelse indtil videre er rekvireret af Undervisningsministeriet og udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Den er udsendt her i foråret og foretaget på tre skoler med seks klasser fra 2. og 4. klassetrin.

To af skolerne placerer den understøttende undervisning sidst på dagen, mens timerne er integreret i den faglige undervisning på den tredje skole. Analytisk kan aktiviteterne deles op: Eleverne laver øvelser, som styrker samarbejdet og deres sociale kompetencer. Eleverne løser opgaver, som de ikke nåede i den fagfaglige undervisning (lektiehjælp). Eleverne drøfter og arbejder med trivselsrelaterede problemstillinger. Eleverne øver redskaber, som kan anvendes i andre fag.

I undersøgelsen fortæller lærere, at de ikke har meget forberedelse til den understøttende undervisning, og derfor bliver de lege, som forskerne observerede, noget tilfældige, fordi lærerne ikke havde helt styr på legenes indhold. Det gav uro blandt eleverne.

Den understøttende undervisning er ellers ofte populær blandt eleverne, fordi den er anderledes og ikke indeholder brug af bøger og fagligt stof.

Timerne kræver rammer, mener alle. Og det kniber med tilrettelæggelsen. På den skole, hvor trivsel og klassefællesskab står i centrum for timerne, viser observationer, at især de udfordrede elever profiterer af den understøttende undervisning. Fra lærernes side er der netop tale om bevidst at udføre aktiviteter for at understøtte, at de udfordrede elever bliver en del af fællesskabet.