"Pædagoger skal ikke være hulfyldere i folkeskolen", lyder det fra BUPL-formand Elisa Bergmann.
Foto. Heidi Maxmiling
Pædagoger føler sig ikke kompetente til opgaverne i skolen
Næsten en fjerdedel af pædagogerne svarer i en undersøgelse blandt over 4000 skolepædagoger, at de ofte eller meget ofte ikke føler sig kompetente til de opgaver de får i skolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
24 procent af 4057 skolepædagoger svarer i en ny undersøgelsen, som BUPL har foretaget, ja til, at de ofte eller meget ofte får tildelt opgaver i skoletiden, de ikke har de rette kompetencer til".
Se hvor der er forsvundet flest lærerstillinger
53 procent svarer, at det sjældent sker, mens kun 19 procent svarer, at det aldrig sker.
Undersøgelsen blandt skolepædagoger viser også, at 42 procent svarer, at de ofte eller meget ofte står alene med den faglige undervisning i skolen.
På 10 år er knap 7000 lærerjob vekslet til pædagogjob
Det ærgrer formand for BUPL Elisa Bergmann.
"Pædagoger skal ikke være hulfyldere i folkeskolen. Vi skal være pædagoger. Det kræver en organisering, der giver plads til vores faglighed - til det, vi kan. Og det kræver tid til samarbejde og forberedelse", lyder det fra formand for BUPL Elisa Bergmann på hendes Facebook-side. Her giver hun også en forklaring på, hvorfor der skal være tid til samarbejde og forberedelse:
"Fordi pædagoger på den måde bedst kan gøre en forskel i folkeskolen - og understøtte trygge, udfordrende og inkluderende læringsfællesskaber for børnene".