Elevernes sociale skolekøn har betydning for deres læsning med fordobling i fiktionslæsning i dansk på mellemtrinnet.

Sådan lyder den tese, der danner udgangspunkt for Didde Knudsens bachelorprojekt. Afsættet er et citat fra filosoffen K.E. Løgstrup:"Filosofi kan i bedste fald gøre en forståelse klar. Digtningen kan gøre den nærværende", og Didde Knudsen har hentet professionsprojektets empiri ved at deltage i et såkaldt universitetsskoleprojekt, der blev gennemført i samarbejde mellem Bohr-skolen i Esbjerg og UC Syds læreruddannelse i Esbjerg.

Kønsforskel i læseresultater og holdning til litteratur

"Når mine øjne møder de sorte bogstaver, aktiveres tanker og fantasi. Min verden bliver åben mod teksten, og teksten åbner sig i symbiose mod mig. Nærværet opstår. Men hvad, hvis teksten ikke siger mig noget? Hvis de tomme pladser ikke bliver fyldt af forestillinger? Har litteraturen da værdi for mig?", spørger hun.

Litteraturen anses som værdifuld for eleverne, da der skabes en nærværende forståelse af verden og en åbning for verdener, som eleven ikke kender. Via selvindsigt opstår personlig og kulturel identitet. Men undersøgelsesresultater viser, at drenge ikke opnår samme læsekompetencer som piger.

"Formår vi dansklærere ikke at åbne litteraturens univers for drengene?", spørger Didde Knudsen.

Og videre: "Hvad er køn? Hvis køn forstås som en social kategori og ikke som en fastlåst biologisk kategori, kan vi så bedre finde frem til den lille forskel, som forklarer kønsdifferencen i Pirls og Pisa?"

Danskfagets formål siger, at faget skal fremme oplevelse og forståelse af litteratur som kilde til udvikling mod personlig og kulturel identitet hos eleven. I formålet fremgår det direkte, at eleven skal udvikle sin læseglæde og evne til indlevelse i tekster. Derfor må det være centralt at problematisere den kønsmæssige forskel i læseresultater og holdning til litteratur, mener Didde Knudsen.

"Det nærvær, som Løgstrup udnævner som tilstedeværende i digtningen, må åbnes overfor alle elever uanset køn, kultur eller kunnen i dansk, for at faget lykkes. Det er min opgave som lærer at gennemskue, hvordan mine elever møder en litterær tekst, og hvordan mødet åbner tekstens univers", siger hun.

I undersøgelsen ser Didde Knudsen på, hvad der sker, hvis kønssynet nuanceres til en bredere opfattelse af sociale skolekøn.

"Jeg benytter observationer til at undersøge fænomenet sociale skolekøn i en skoleklasse og til at kortlægge, hvilke elever der repræsenter hvilket skolekøn. Det kobles til det danskfaglige fokus, nemlig elevernes tolkninger af tekster, her repræsenteret via videredigtning", fortæller hun.

Susanne V. Knudsen opererer med seks sociale skolekøn: stillekønnet, vildtkønnet, pige-drengekønnet, drenge-pigekønnet, netværkskønnet og legekønnet.

Kan de klarlægge, hvordan elever læser med fordobling i skønlitteratur? Er der samklang mellem de indre billeder, som eleven aktiverer i mødet med teksten og det sociale skolekøn, eleven har, spørger Didde Knudsen.

De stille og de vilde

Der er kønsformer, der ses hos begge køn. De vildkønnede afprøver grænser og søger kropslig udfoldelse i forhold til adfærd og læring. De stillekønnede er tavse i plenum og kan virke fjerne - modsat de vildkønnede, der ofte markerer sig i plenum, dog af svingende faglig karakter. Stillekønnede ønsker rammer og tryghed i det planlagte, mens de vildkønnede har brug for, at hverdagen indeholder uforudsigeligheder, og trives i variation, fortæller Didde Knudsen.

"Hvor den stillekønnede elev har en høj grad af koncentration i individuelt arbejde, vil den vildkønnede virke diffus i sit fokus. Den vildkønnede elev opgiver ved udfordringer. Elever, der udviser tegn på at være stillekønnede, befinder sig ikke automatisk på et højt fagligt niveau, da der også kan være tale om, at eleverne opleves stille pga. manglende faglighed".

Piger med pistoler og drenge i kjoler

"Drenge-pigekønnet er et frihedssøgende og selvstændigt skolekøn, der kræver høj grad af kropslig aktivitet - dog kan eleverne tøjle kropsligheden. Elever med dette skolekøn vil ofte være fremtrædende i forhold til mundtlighed, og modsat trækker pigedrengen sig ofte i plenum. Pigedrengen har en varierende opførsel ved det ene øjeblik at fylde meget i klasserummet med en højlydt stemme (ofte i løse gruppeaktiviteter) for i det næste at skjule sig og tie. Pigedrengekønnede elever kendetegnes ved at være i tydelig opposition til lærerne i forhold til for eksempel opgave-valg. De forlanger formål og brugbarhed ved opgaver. Modsat søger pigedrenge samarbejde og samhørighed med læreren".

Netværket og afstikkeren

"Legekønnet findes hos biologiske drenge og er ofte kendetegnet ved, at de iscenesætter sig selv og ofte opfører sig som 'klassens klovn' ved ukoncentrerethed og ved rastløshed. Netværkskønnet ses oftest hos biologiske piger. Her fungerer eleven som den sociale lim i klassen og indtager en ledende rolle i klassens sociale liv. Eleven deltager ofte i det sjove, men har samtidig fokus på det faglige i undervisningen. I plenumsamtaler vil eleven ofte være tavs i længere perioder for til sidst at levere en trumf, der placerer sig midt i klassens holdninger".

Den legekønnede elev får ofte irettesættelser, men den netværkskønnede ikke får samme grad af anmærkninger fra læreren, fortæller Didde Knudsen.

"Netværkskønnet søger det sociale fællesskab via lederskab, mens den legekønnede elev søger individuelle veje og stoler på sig selv i en grad, der sætter eleven yderligt i forhold til klassens sociale forhold".

Kønsneutral undervisning, nej tak

Efter undersøgelser og analyser af observationer og elevtekster konkluderer Didde Knudsen, at sociale skolekøn som fænomen findes, og "at der er sammenhæng mellem, hvilke metonymiske elementer eleverne indskriver i deres videredigtning". Projektets tese bekræftes altså i forhold den elevgruppe, der blev undersøgt.

"Analysen af Pisa-undersøgelsens resultater viser, at biologiske piger har favør i forhold til læsekompetence. Noget må gøres i danskfaget for, at kønsforskellen udviskes yderligere. Danskfaget, og alle andre skolefag, må anlægge en praksis, som er bevidst om de kønsstereotyper, som vi alle ubevidst reproducerer", skriver hun.

Men undervisningen skal ikke være kønsneutral, da teorien om de seks sociale viser, at der indenfor hvert af kønnene findes forskellige forcer og udfordringer, siger Didde Knudsen.

"Man må behandle forskelligt for at behandle ens. Der må sættes en kønsbevidst undervisning i praksis i gang, hvor man som didaktiker reflekterer over de indgange, man skaber i sit fag i forhold til anerkendelsen af de forskellige køns tolkninger af eksempelvis en teksts tomme pladser".

Man siger, at der i undervisning efter receptionsæstetisk litteraturdidaktik sker der et opgør med tanken om, at dansklæreren har mesterfortolkningen af et litterært væk. Tolkningsrummet åbnes, og alle tolkninger bydes velkommen. Men gør de nu også det, spørger Didde Knudsen.

"Når den vildkønnede elev indskriver en zoologisk have som et scenarie for børnepasning, skal tekstens udlæg accepteres på lige fod med teksten fra en stille-kønnet elev, der benytter sig af 'hemmelig omsorgs-script'. Det kræver, at man som underviser i litteratur er åben overfor alle fortolkninger hos elever".

Det er ikke nok med en forståelse for tekstens univers til, at få eleverne til at synes, at litteraturlæsningen nærværende, siger hun og mener, at "nærværet må skabes for eleverne ved at stræbe efter undervisningspraksis i faget, som er åben overfor flerstemmige tolkninger af en teksts uudfyldte rum".

Se hele professionsbachelorprojektet her: