Lektor Dorete Kallesøe underviser i kristendomskundskab på læreruddannelsen i Nørre Nissum, VIA. Men hun underviser også på en række efteruddannelseskurser og hold for lærere. Her oplever hun, at alt fra meget korte kurser til fulde to-modulforløb bliver regnet som undervisningskompetence for lærerne.

"Et rigtigt KIU-forløb (kompetenceforløb i uddannelse) er to semestre med ti undervisningsgange af en hel dag og en afsluttende kompetencemålsprøve. Det er selvfølgelig ikke ligeså mange lektioner som et undervisningsfag i læreruddannelsen, men de kommer også med erfaring, og det giver fint mening".

Noget helt andet er de kurser, hvor kommunen bare gerne vil have et kursus i kristendomskundskab.

"Et sted var det 10 gange af 5-6 timer, og et andet var det kun seks gange fem timer. Alligevel kan kommunen beslutte at kalde det undervisningskompetence. Det er jo både et problem, fordi de ikke har fået ret meget undervisning, men også for lærerne, som ikke kan tage stemplet med videre, hvis de flytter til en anden kommune, fordi de ikke har noget kursusbevis", fortæller Dorete Kallesøe.  

Ingen regler om længde af kurserne

86,7 procent af timer i folkeskolen var planlagt til at blive undervist af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i dette skoleår. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Disse skoler har flest timer læst af lærere med undervisnings-kompetence

Men de tal er indsamlet ved, at hver skoleleder skal vurdere sine læreres kompetencer. Og hvor undervisningskompetence er enkelt at vurdere - enten har du linjefaget, eller også har du ikke - så er 'tilsvarende kompetencer' mere speget, da det ikke er defineret i lovteksten, hvad det betyder. Uni-C's vejledning lyder:

"At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse".

Og længere nede: "Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået".

Og af et nyere inspirationsværktøj til skoleledernes vurdering af lærernes undervisningskompetence udarbejdet af KL, DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen peger på tre hovedområder, som de skal se på: "Lærerens faglige viden og færdigheder, Lærerens didaktiske viden og færdigheder og Lærerens undervisningserfaring".

Forligspartier siger nej til at slække på målsætning om fuld kompetencedækning

Ens kurser giver forskelligt udbytte

Dorte Kallesøe påpeger, at selv der, hvor kurserne er ens, er der meget stor forskel på, hvad lærerne har mulighed for at få ud af det.

"I nogle kommuner får lærerne bare besked på, at de skal komptenceudvikles, og så må kollegerne dække ind, mens de er væk og forberedelse foregår i fritiden eller måske om morgenen, den dag de skal på kursus. I andre kommuner - fx i Skive har de lagt penge til side, så lærerne får en dag fri til forberedelse i de uger, hvor de ikke har undervisning".

Efteruddannelse: For en gangs skyld masser af praksis

Hun har desuden oplevet kommuner, som har forsøgt at sende lærere til eksamen, uden at de har fået forløbet, fordi læreren havde undervist så længe, at de mente, at han var kvalificeret. Andre kommuner giver lærere undervisningskompetence i tre fag på samme tid efter et tværfagligt kursus.

"Jeg har endda også oplevet, at en fagchef i kommunen ikke vidste, at det ikke giver undervisningskompetence, at vi giver dem et kort kursus".