I 12 år havde Lena Rosenkilde arbejdet på specialskolen Strandparkskolen i København. Hun var glad for sit arbejde, for elevgruppen, forældrene, kollegerne og også ledelsen. Glæden var tilsyneladende gengældt, for ingen havde nogensinde klaget over Lena Rosenkildes måde at arbejde på.

Men så blev der ansat en ny skoleleder, som startede 1. januar 2014, og ti måneder senere blev Lena Rosenkilde fyret. Den mellemliggende periode udviklede sig til et mareridt, siger hun.

»Den nye leder jagtede mig fra dag ét. Jeg følte mig set an fra alle hjørner, og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg spurgte hende, om hun havde et problem med, at min mand var en del af den tidligere ledelse, men det benægtede hun«, siger Lena Rosenkilde, som i dag, godt og vel fire et halvt år efter fyringen, stadig er mærket af forløbet.

Lena Rosenkilde var langtfra den eneste, der tilbage i 2014 havde problemer med den nye skoleleder, som endte med blot at være ansat i halvandet år.

20 lærere skrev til kommunen

En arbejdspladsvurdering dengang beskrev en lærergruppe i mistrivsel, og en kollega med 32 års anciennitet beskrev i en lang henvendelse til Københavns Lærerforening en »diktatorisk« forvaltning af ledelsesretten.

Lena Rosenkildes advokat i sagen, Peter Breum, oplyser, at 20 af Strandparkskolens lærere sendte bekymringsbreve til kommunen. Desuden sagde flere lærere op med henvisning til den nye ledelsesstil - her­iblandt en mangeårig tillidsrepræsentant - og fire medlemmer af skolens bestyrelse stoppede.

»Jeg oplevede, at eleverne slet ikke interesserede hende, og at hun var immun over for de forældre, der var bekymrede for, hvordan deres børn skulle komme igennem den dengang nye skolereforms længere skoledage. Flere forældre forklarede, at deres barn havde fået flere problemer af de lange skoledage - for eksempel flere epileptiske anfald end før - og de kom med lægeerklæringer for at få nedsat timetal, men skolelederen sagde nej«, siger Lena Rosenkilde.

Alt dette skete i en tid, hvor en skolereform og arbejdstidslov skulle implementeres.

Kendelse: En »uberettiget opsigelse«

I samarbejde med Danmarks Lærerforening klagede Lena Rosenkilde i december 2014 over fyringen og søgte om at få behandlet den i et afskedigelsesnævn. I marts 2015 mødtes parterne, men her afviste Københavns Kommune en genansættelse - kommunen mente, at fyringen var berettiget.

I samarbejde med Danmarks Lærerforening gjorde Lena Rosenkilde indsigelser mod fyringen, og sagen blev indbragt for et afskedigelsesnævn i december 2014. I marts 2015 mødtes parterne, men her afviste Københavns Kommune en genansættelse - kommunen mente, at fyringen var berettiget.

Efter et langt forløb, hvor Københavns Kommune på et tidspunkt forsøgte at få afvist sagen på grund af passivitet, faldt der i dette forår endelig dom i en voldgiftssag. Det står nu klart, at Lena Rosenkilde blev fyret på et forkert grundlag, og kommunen skulle godtgøre den tidligere specialskolelærer med 80.000 kroner.

I kendelsen står der, at Strandparkskolens daværende ledelse fyrede Lena Rosenkilde på grund af samarbejdsproblemer, men at problemerne havde en »noget diffus karakter« og »angik hendes relation til den nye ledelse og ikke i øvrigt påvirkede skolens hverdag nævneværdigt«.

Opmanden skriver også, at Lena Rosenkildes utilfredshed med ledelsesbeslutninger »måtte ses som udtryk for et fagligt engagement i de omhandlede spørgsmål«. Der lægges desuden vægt på, at ingen havde klaget over Lena Rosenkilde gennem 12 års ansættelse på Strandparkskolen.

»Det er ubestridt, at Lena Rosenkildes faglige indsats som lærer var upåklagelig gennem hele hendes ansættelse fra 2001 (...) - det var således samarbejdsproblemer mellem skolens nye leder og Lena Rosenkilde, som var årsag til afskedigelsen«.

Indkaldt til utallige møder

I kendelsen fra voldgiftssagen kan man læse lange uddrag af mails og mødereferater mellem parterne, og problemerne mellem Lena Rosenkilde og skolelederen bliver hurtigt tydelige.

3. februar 2014 skriver skolelederen i et »notat vedrørende forventningsafstemning«, at »ved PR-mødet onsdag den 29. januar 2014 reagerer LR (Lena Rosenkilde, redaktionen) meget højrøstet og voldsomt på orienteringen om, at skole og fritidshjem skal sammenlægges per 1. august 2014«.

Herefter bliver Lena Rosenkilde indkaldt til et møde, hvor hun, jævnfør skolelederens mødereferat, fortæller, at pædagogisk råd-møderne »er et sted, hvor bølgerne kan gå højt, og at det er en del af kulturen«.

Men den udlægning er forkert, mener Lena Rosenkilde:

»Jeg sagde, at pædagogisk råd-møderne er et sted, hvor medarbejderne engageret bidrager med deres faglighed og holdninger. De her ting handlede ikke om samarbejdsproblemer, men om faglig uenighed«, siger hun.

Uenighederne fortsætter i et halvt år, inden Lena Rosenkilde melder sig syg den 18. august. På det tidspunkt er hun ved at være mentalt udkørt.

»Hun bliver ved med at indkalde mig til disse 'forventningsafstemningssamtaler' og 'tjenstlige samtaler'. Men referaterne af møderne kan jeg slet ikke genkende, så det bliver kutyme, at jeg vedlægger mødereferatet mine notater«, siger Lena Rosenkilde, som havde DLF med som bisidder til mange af møderne.

Måtte ikke kritisere offentligt

Lederen kritiserer, at Lena Rosenkilde har skrevet en kronik i Information, der handler om, at Handicapcenter København vil have lærerne på Strandparkskolen til at holde øje med, om forældrene til udviklingshæmmede elever fråser med kommunens bevilgede midler.

»Hvor nedværdigende kan det blive?« skriver Lena Rosenkilde, som selv er mor til et barn med Downs syndrom, blandt andet i kronikken.

Skolelederen mener, at »dele af indlægget er særlig problematisk«, fordi lederen »tidligere har talt med LR om artikelskrivning og har pointeret, at LR har ytringsfrihed som privatperson«, men at det er problematisk, »hvis LR som specialskolelærer udtaler sig på vegne af Strandparkskolen eller på en måde, som kan ledes direkte tilbage til praksis på Strandparkskolen (…)«.

Lena Rosenkilde mener, at lederen forsøgte at holde hende fra at kritisere kommunens praksis offentligt, og hun mener også i dag, at ytringsfriheden som lærer i Københavns Kommune er indskrænket.

»Ændrer ikke vores sagsbehandling«

Fagbladet Folkeskolen ville gerne have haft svar på, om Københavns Kommune set i bakspejlet burde have genansat Lena Rosenkilde tilbage i 2015, og om kommunen har iværksat tiltag for at undgå forkerte fyringer i fremtiden, men man ønsker ikke at stille op til et interview.

Centerchef Lene Munck fra Center for Personalejura og HR i Københavns Kommunes Koncernservice har i stedet for sendt følgende svar i en mail:

»Vi tager sagen til efterretning, men vi kan ikke kommentere på konkrete personalesager, som er omfattet af tavshedspligt. Det gælder også i denne sag - uanset hvad eller hvor meget den tidligere medarbejder fortæller. Sagen giver ikke anledning til ændringer i vores sagsbehandling. Helt generelt er der vide rammer for offentligt ansattes ytringsfrihed, og her er Københavns Kommune ingen undtagelse. Den pågældende sag handler imidlertid ikke om ytringsfrihed«.

Den tidligere skoleleder på Strandparkskolen er ikke vendt tilbage på fagbladet Folkeskolens henvendelser.