Siden 2012 har landets folkeskoler ifølge kommuneforeningen KL brugt mere end 2,5 milliarder kroner på at gøre undervisningen digital. En god bid af de penge er brugt på elektroniske tavler, som nu hænger i alle klasser på mere end halvdelen af de danske folkeskoler. Men når lærer Lau Leth Laursen fra Hadbjerg Skole i Favrskov Kommune bruger den elektroniske tavle i sin undervisning, kunne han i virkeligheden lige så godt bruge en projektor og et whiteboard. Kun meget sjældent bruger han tavlen til at arbejde interaktivt, selv om han godt ved, at muligheden eksisterer.

Lærere har plan B i skuffen 

Det skyldes, at det tager lang tid at starte tavlen op, og når der er hul igennem, skal den ofte kalibreres, inden undervisningen kan begynde. Derfor har Lau Leth Laursen helt droppet at planlægge undervisning, hvor dens særlige funktioner indgår, og han kan se, at mange af kollegaerne på skolen er gået samme vej.

»Når det endelig kommer i gang, så går det meget langsomt. Flere af tavlerne er simpelthen taget ned og erstattet af et helt normalt whiteboard, fordi folk er holdt op med at bruge dem. Så nu står de i hjørnet og samler støv«, fortæller han.

Men ifølge Scharling Researchs undersøgelse for fagbladet Folkeskolen er Lau Leth Laursen langtfra den eneste, der enten fravælger at bruge den elektroniske tavle eller primært bruger den som en avanceret projektor.

It i skolen halter på grund af manglende strømstik

Adspurgt om, hvor ofte de udnytter den elektroniske tavle til interaktiv undervisning eller til at arbejde direkte i digitale programmer, svarer en fjerdedel af lærerne, at det aldrig sker, og yderligere en fjerdedel at det sker maksimalt én gang om måneden. Kun hver femte anvender den elektroniske tavles muligheder for interaktivitet på daglig basis.

Flere lærere skriver som Lau Leth Laursen, at de ikke stoler nok på, at den elektroniske tavle virker, til at de vil planlægge undervisningen ud fra at kunne have dens særlige funktionalitet til rådighed.

Mange lærere skriver, at de elektroniske tavler er ved at være godt slidte og meget ofte skal kalibreres, men at der ikke er råd til at skifte dem ud. 58 procent svarer, at deres elektroniske tavler er fem-ti år gamle, mens tre procent er sat op før 2008. Flere understreger, at de bliver udskiftet løbende, og at alderen derfor varierer meget fra tavle til tavle på skolen.

I kommentarerne i undersøgelsen finder man også flere lærere, der efterlyser kurser i, hvordan de skal bruge tavlen. Desuden svarer flere, at de devices, de bruger i undervisningen - som iPads eller Chromebooks - er svære at få til at tale sammen med tavlerne.

Leder: Virker it i skolen?