Dette ret absurde spørgsmål bliver stillet forbavsende ofte. Det svarer lidt til at spørge: Virker en bog? Jamen, det kommer jo an på, hvad man skal bruge den til! Den er ikke god at drikke te af …

Når spørgsmålet overhovedet kan stilles, skyldes det, at ideen om it i skolen bygger på mindst to myter, som faktisk aldrig er til debat:

Myte 1: Digitalisering er godt. Derfor behøver vi ikke at diskutere, hvad formålet er. Det betyder, at der går modedille i nogle af indkøbene.

Et eksempel er de elektroniske tavler, som har udgjort en stor del af kommunernes 2½ milliard kroners it-investeringer. Mange steder bliver de nu brugt som almindelige whiteboards.

2½ milliard investeret: Men de dyre tavler bruges som whiteboards

Det skyldes, dels at der mangler support, og at de ikke er helt nemme at anvende - dels at verden har flyttet sig. Interaktiviteten foregår i dag i højere grad på elevernes egen skærm.

Så var interaktive tavler den bedste anvendelse af pengene? Alle købte dem i hvert fald.

Til gengæld er der store mangler i den mere lavpraktiske afdeling.

Sammenholdt med de 2½ milliard er det mærkeligt, at et så elementært greb som stikkontakter på de rigtige steder kan være et problem. Men det er det.

Myte 2: Der findes et all inclusive-system.

Lige nu har kommunerne rullet læringsplatforme ud over lærerne - og til næste år er det Aula. Store og kostbare systemer, som risikerer at ende som it-dinosauer på folkeskolerne.

Systemerne er præget af drømmen om, at man kan købe sig til et all inclusive-system - svaret på alt lige fra forældrekommunikation til it-støttet undervisning og elevplaner plus alt muligt andet.

Mange lærere brugte i forvejen for eksempel Google Docs og andre løsninger, som er brugervenlige og spiller sammen med andre systemer. De kan ikke alt, men de fungerer hver for sig.

Store systemer er dyre. De kræver udvikling, support og efteruddannelse - og når det hele så er på plads, er de måske forældede, fordi verden igen har flyttet sig. Vi har aldrig haft en seriøs debat om fordele og ulemper ved store, skræddersyede systemer versus samlinger af små og agile systemer, som lærerne selv kan administrere.

Undersøgelse: It i skolen halter på grund af manglende strømstik

Spørgsmålet er naturligvis ikke, om vi skal investere i it. Skolen er nødt til at følge med resten af samfundet. Ellers sad vi jo stadig med tavler og kridt. Der er heller ingen tvivl om, at it har fordele, når det gælder elevfascination, opdateret indhold og undervisningsdifferentering. Men er det altid bedst?

Det nye fag teknologiforståelse er en supergod ide. Men indtil det fører til en mere kvalificeret debat, så stil de frække spørgsmål, når der skal købes nyt: Hvad er det svaret på? Hvor længe holder det? Kan det fungere i praksis? Kan vi bruge pengene bedre? Imens kan kommunerne roligt gå i gang med at købe flere stikkontakter. De holder.

NB Denne leder er skrevet, inden afstemningen om overenskomsten var afsluttet.