Undervisningsminister Merete Riisager har sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en delaftale i ghettopakken på skoleområdet. Den siger blandt andet, at forældre, hvis børn har mere end 15 procents ulovligt fravær kan de miste deres børnecheck i tre måneder, den indfører tre sprogprøver til børn i børnehaveklassen og lukning af skoler, der konsekvent præsterer dårligt fagligt - altså sammen rettet mod skoler med mange elever fra gehttoområder. Aftalen vil først træde i kraft efter næste folketingsvalg, og regeringen kalder aftalen for et 'tillæg' til selve folkeskoleforliget og mener derfor ikke, der er tale om forligsbrud. 

"De har fundet på det her ord, 'tillæg til forliget'. Det er bare bullshit. Det kan man ikke. Så det kommer helt an på, hvad der sker efter næste valg. Vi i SF vil ikke acceptere, at de indfører aftalen efter valget", siger undervisningsordfører for SF Jacob Mark. 

Riisager går til DF for at lave aftale om sprogprøver i børnehaveklassen 

Folkeskoleforligskredsen består i dag af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Normalt er forligskredsen sammen om større ændringer på folkeskoleområdet. Men denne gang er Merete Riisager driblet uden om SF og De Radikale, der er dybt imod Riisagers stopprøver, der kan forhindre børn i at komme videre fra børnehaveklassen.  

"Hvis de bliver enige efter valget om at gennemføre aftalen og er ligeglade med Radikale og SF's holdning, så synes jeg at der er tale om forligsbrud. Det betyder, at jeg også kan gå over til de blå partier før et valg og sige, at 'vi vil gerne have kortere skoledage, og det gennemfører vi, uanset hvad Socialdemokratiet mener'. Det ville Socialdemokratiet altid kalde et forligsbrud", forklarer Jacob Mark. 

Ghettopakken: Sprogprøver og træk i børnecheck 

Alle burde være lige i forligskredsen

Undervisningsordfører Marianne Jelved fra De Radikale mener ikke, undervisningsministeren respekterer sin rolle som forligspartner i folkeskoleforligskredsen.  

"Man kan omgå forliget ved først at lade beslutningen træde i kraft efter første folketingsvalg. Men det er dårlig forligsstil. Det er en dårlig måde at være forligspartner på. Man skulle jo tro, at et hvilket som helst parti ville være interesseret i at fastholde forliget, fordi man bør have respekt for det", siger Marianne Jelved og fortsætter.

"Alle burde være lige i forligskredsen. Så jeg beklager selvfølgelig at hun vælger den måde i stedet for at respektere forliget", siger hun.

Jacob Mark: Forsøg med stopprøver et udtryk for politisk afmagt 

Marianne Jelved siger, at det er set før at en minister vælger at lave en aftale, der først træder i kraft efter næste folketingsvalg. Men personligt ville hun ikke have gjort som Riisager, altså at lave aftale uden alle partier i forligskredsen.

"Det er dén kreds, der har været sammen om at skabe det resultat, der gælder på folkeskoleområdet. Nu kommer der mærker på det samarbejde. At lave aftaler, der ikke indbefatter hele forligskredsen skaber usikkerhed, når man gør det en gang kan man gøre det flere gange", siger hun og uddyber, at Riisagers delaftale er et udtryk for mistillid til Børne-og Socialministeriet, der blandt andet står for at iværksætte et målrettet arbejde med dansk hos tosprogede børn, fra de er 1 år gamle. 

Radikale Venstre er ligesom SF uforstående over for, at Socialdemokratiet har valgt at støtte Riisagers ghettoaftale.