HVAD GÅR ARBEJDSTIDSFORLIGET UDPÅ?
• Arbejdstidspapiret. Overenskomstparterne er blevet enige om etarbejdstidspapir - en kommende såkaldt periodeforhandling. Detbetyder, at de vil sætte sig ned og forhandle om en aftale uden forrammerne af de almindelige overenskomstforhandlinger. Lærerne ersåledes ikke garanteret en arbejdstidsaftale.
• Undersøgelseskommissionen. En undersøgelseskommission skalhurtigst muligt gå i gang med at afdække »udfordringer ogmuligheder med arbejdstidsreglerne«, står der i arbejdstidspapiret.I spidsen står en kommissionsformand, der skal afslutteundersøgelsen med at »fremlægge anbefalinger og forslag tilløsninger« inden udgangen af 2019. Disse anbefalinger og forslagvil så indgå i de periodeforhandlinger, som lærerne og kommunerneskal være færdige med senest ved overenskomstfornyelsen i 2021. Menparterne har skrevet under på, at en arbejdstidsaftale kan indgåsnår som helst i den efterfølgende periode, man behøver altså ikkeat vente på overenskomstforhandlingerne i 2021.
• Kommissionsformanden. Danmarks Lærerforening (DLF) og KL har ifællesskab valgt Per B. Christensen som formand for kommissionen(se også side 10, redaktionen). Lærerne og KL har begge mulighedfor at foreslå personer, de hver især ønsker skal deltage ikommissionen, men formanden bestemmer enerådigt, hvem han vil havemed i arbejdet.
• Forpligtende aftale. I arbejdstidspapiret optræder ordet»forpligter« en række steder i forbindelse med kommissionensarbejde. For eksempel står der, at parterne »forpligter sig til atindgå aktivt i afdækningen og forhandlingsforløbet«. Parterne»forpligter« sig også til at »stille rimelige resurser til rådighedfor analyser, møder og andre relevante opgaver, der fremmerprocessen«.
Undervejs i kommissionsarbejdet kan formanden indkaldeparterne til »drøftelser og/eller forhandlinger«, og formanden kanogså »afkræve parterne bidrag, der skal tjene til at findeløsninger«. Aftalen lægger også op til en styrkelse af samarbejdetmellem lærernes lokale kredse og de respektive kommuner. Ogsamtidig får de lokale parter nu mulighed for at søge bistand »hosde centrale parter til at etablere et samarbejde«, hvis kreds ogkommune ikke selv kan få det til at fungere.
• Lejrskoler. Lønforbedring ved deltagelse ilejrskoleophold.
• Ny start-samarbejdet. KL og lærerne skal sammen undersøge ogudarbejde en rapport om lærernes arbejdstid, rekruttering,fastholdelse af nyuddannede og samarbejde mellem ledelse ogtillidsrepræsentant. Rapporten skal være klar ved udgangen af næsteår.
DET SKAL KOMMISSIONEN KIGGE PÅ:
•Hvordan lærere, ledere, forvaltninger og de lokale kredseoplever, at lov 409 »understøtter eller udfordrer mulighederne« forgod undervisning, et godt arbejdsmiljø, anerkendelse, retfærdighedog en stærk professionel kapital.
• Hvordan arbejdstidsregler kan understøtte lærernes mulighedfor at kvalificere undervisningen alene og i team.
• Et bredt spektrum af de mange lokalaftaler mellem de lokalelærerkredse og kommunen.
• Hvordan arbejdstidsregler gør det tydeligt, hvor meget tidlærerne har til deres opgaver.
Statsforlig: Friskolelærerne fårheller ikke en arbejdstidsaftale
Lærerne i staten - inklusive social- og sundhedslærere,friskolelærere og lærere på private gymnasiers grundskoler - fårikke en ny arbejdstidsaftale. Det arbejdstidspapir, også kaldetperiodeprojekt for lærerne, som er en del af det kommunaleoverenskomstforlig, bliver overført til lærerne i staten, fortaltede statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, da statsforligetlandede 28. april.
»Det er også en aftale, som sikrer, at lærerne bevæger sig støtog godt mod 2021. Vi tager det periodeprojekt, der er udarbejdet pådet kommunale område, og løfter det over på det statslige, sådan atvi også på staten har en aftale i 2021«, siger FlemmingVinther.
Innovationsminister Sophie Løhde (Venstre) er meget tilfreds medforliget, der sikrer ro på det statslige område. »Enhveroverenskomstforhandling er svær, men det er ingen hemmelighed, atdet denne gang har været særlig svært at nå til enighed. Beggeparter har strakt sig for at nå i mål, og vi har tilbragt rigtigmange timer i forhandlingslokalet de seneste måneder«, sagdehun.
Den samlede økonomiske ramme er på 8,1 procent ioverenskomstperioden og vil give en generel lønstigning på 6,2procent til de statsansatte, oplyser Finansministeriet.
Bliv klar til urafstemning
I næste nummer af fagbladet Folkeskolen får duOK18-aftaleresultatet, og du kan læse, hvad medlemmerne af DLF'shovedstyrelse anbefaler.
Bladet udkommer den 24. maj.
Urafstemningen blandt DLF's medlemmer slutter den 3. juni.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det begyndte ved en frokost. På en restaurant. Ikke langt fra Forligsinstitutionen. Udenfor på gaderne råbte demonstranterne »nok er nok«, og indenfor ved et bord sad lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og KL's nye formand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (Socialdemokratiet).
Anders Bondo og KL's topforhandler, Michael Ziegler, var kørt fast i forhandlingerne om lærernes arbejdstid i Forligsinstitutionen. Og på restauranten ville Anders Bondo prøve en ny tanke af over for KL-formanden.
»Vi spiste en frokost«, siger Jacob Bundsgaard.
»Det var mig, der betalte«, afbryder Anders Bondo.
»Der kom du med et spor, som har gjort, at vi er kommet derhen, hvor vi står nu«, afslutter Jacob Bundsgaard.
Fælles mission
Lige nu står de ikke. De sidder sammen i sofaen på Jacob Bundsgaards kontor i KL's glasbygning i København. I morges tog KL-formanden vandflyveren fra Aarhus og landede på oprørt vand i Københavns Havn. Turen tog han, fordi han vil gøre alt, hvad han kan, for at det arbejdstidsforlig, som blev en del af det kommunale overenskomstresultat, kommer til at gøre en forskel for skolen.
Forliget, som Michael Ziegler og Anders Bondo skrev under på store bededag, lægger sporene til en fælles undersøgelseskommission, som skal undersøge, hvordan lærernes nuværende arbejdstidsregler fungerer. Senest ved slutningen af 2019 skal kommissionsformanden fremlægge anbefalinger og løsninger, som vil indgå i de periodeforhandlinger, der skal være afsluttet senest ved overenskomstfornyelsen i 2021.
Og undersøgelseskommissionen er ikke en syltekrukke, understreger Anders Bondo Christensen og Jacob Bundsgaard gang på gang.
»Vi har sagt til hinanden, at vi bliver nødt til at lande en aftale«, siger Anders Bondo.
Jacob Bundsgaard erklærer sig enig. »Vi er forpligtet af at gå ind i et forløb, hvor vi afdækker de dele, der skal skabe det fælles fundament for en aftale om arbejdstid», siger Jacob Bundsgaard.
KL-formand: Gode rammer for at være folkeskolelærer uanset hvor man er i kongeriget
Det bedste for skolen
Lærernes formand håber, at man med forhandlinger i den kommende overenskomstperiode kan komme frem til noget, som faktisk vil gavne ikke bare lærerne, men hele folkeskolen.
»Vi har siddet i fem måneder og har kæmpet for at lande en aftale. Vi har snakket månedsnorm og kvartalsnorm, planlægningsbestemmelser, men er det det allervigtigste, hvis vi skal give lærerne mulighed for at lykkes med deres undervisning?« reflekterer Anders Bondo. »I stedet for at vi prøver at kæmpe os til så mange rettigheder som muligt, kan det være, at vi får et afsæt til en aftale, som bliver bedre end det, vi forsøgte at lande denne her gang«.
Jacob Bundsgaard tror, at forløbet og processen tjener et formål i sig selv: »Der er ingen tvivl om, at der er brug for at få bygget tillid op om de centrale parter«.
Og Anders Bondo tror på Jacob Bundsgaard.
»Jeg har meget stor tillid til Jacob. Vi har spist et par frokoster undervejs, og jeg kender også Jacob som borgmester fra Aarhus og tidligere rådmand, hvor Jacob altid har stået for den her samarbejdslinje. Han har rigtig gode relationer til den lokale lærerkreds og en vilje til at ville folkeskolen. Det har stor betydning for, at vi har mod på det her projekt«, siger han.
Men tillid er ikke nok, og derfor er lærernes formand også glad for, at der flere gange i arbejdstidspapiret står ordet forpligtende:
»Vi bygger ikke aftalen på min tillid til Jacob. Jeg er helt klar over, at der er et stort mistillidsforhold i øjeblikket. Og det er der helt ud til den enkelte lærer. Så vi har skrevet det i en aftale. Og derfor kan vi ikke rende fra det«.
Ny start-samarbejdet
Jacob Bundsgaard mener, at det er tid til at tage nye skridt. Få timer før interviewet har KL udsendt en meddelelse, hvori KL annoncerer, at den styregruppe bestående af folk fra KL, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet, som har fulgt implementeringen af arbejdstidslov 409 og skolereformen, nu bliver nedlagt og erstattet af et andet element kaldet Ny start, som også er en del af arbejdstidspapiret.
Ny start er et samarbejde mellem KL og Lærernes Centralorganisation, hvor de sammen vil undersøge lærernes arbejdsliv. De vil - ligesom kommissionen - også se på arbejdstidsregler. Men ifølge Ny start skal parterne selv udarbejde en rapport om rekruttering, fastholdelse, nyuddannede og samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter.
»Det er vores ambition og vores ønske, at det bliver opfattet som tillid. Det der med at sidde og arbejde med forskellige implementeringsværktøjer i forhold til folkeskolereformen, det må træde i baggrunden i forhold til det her arbejde, som vi ønsker at kaste alle vores kræfter ind i«, siger Jacob Bundsgaard.
Og Anders Bondos øjne knibes sammen bag brillerne, og mundvigene vender opad, da han hører KL-formandens ord.
»Det er et kanon signal. Det har været en rød klud for os, at der har siddet sådan et udvalg og overvåget de politiske målsætninger med lov 409, uden at vi var med. Derfor tak, Jacob«, siger han.
Lokale aftaler
Ny tillid mellem KL og DLF: Vi tror på en ny start
Jacob Bundsgaard har et godt samarbejde med lærerkredsen i Aarhus. Her har kreds og kommune indgået en lokal arbejdstidsaftale, der danner ramme om de aarhusianske læreres arbejdstid. Og netop lokale aftaler er noget af det, som undersøgelseskommissionen skal se på.
»Vi skal drage nogle erfaringer. Vi skal se på, hvor man får skabt den gode undervisningssituation. Hvor er der noget inspiration at hente? Både i de aftaler, der er indgået, og der, hvor man har et så tillidsfuldt samarbejde, at tingene bare lykkes, og man er i stand til at give eleverne det, de skal bruge for at få et godt afsæt i livet«, siger Jacob Bundsgaard.
Sådan har det ikke lydt hele tiden fra de kommunale arbejdsgivere. Efter 2013 udsendte KL borgmesterbreve, hvori man frarådede at indgå lokalaftaler. Men det er ændret, siger Jacob Bundsgaard: »Fatwaen over lokalaftaler er ophævet for længe siden«.
Og noget ser ud til at være sat i bevægelse. 72 kommuner har indgået en lokal arbejdstidsaftale med kredsene, men 26 kommuner har ikke. Ganske kort tid efter at Anders Bondo foran rullende kameraer fortalte om undersøgelseskommissionen, kom der en melding fra Nyborg. Venstre-borgmester Kenneth Muhs, der hidtil har afvist en lokalaftale, har nu kontaktet lærerkredsen for at få gang i arbejdsforhandlinger. 1. maj fortalte borgmesteren i Fredericia, at han har gjort det samme.
OK-forlig får Nyborg til at drøfte lokal arbejdstidsaftale
»Det er et fantastisk signal, at en borgmester siger, at vi skal lande en aftale. Men vi siger ikke, at man må klare det her lokalt. Vi har forpligtet os på det«, siger Anders Bondo om overenskomstparterne.
Jacob Bundsgaard vil heller ikke fremhæve nogle kommuner frem for andre.
»Jeg synes, den er ret god, den aftale, vi har indgået i Aarhus. Men virkeligheden er meget forskellig - og udfordringerne i folkeskolen er meget forskellige. Fra centralt hold skal vi skabe rammer, så man kan løse det på den måde, man finder bedst lokalt«, siger han.
