Ved et nej kan lærerne havne i konflikt fra 11. juni 

"Vi har fundet en løsning på de tre hovedknaster, som vi har arbejdet hårdt på de seneste måneder: Løn, lærernes arbejdstid og spisepausen. Det har vi opnået gennem et stærkt sammenhold blandt de faglige organisationer, og det er jeg meget glad for", lød det fra Anders Bondo. Her kan du se hovedpunkterne i de fælles dele af det kommunale forlig: 

Løn

Den samlede ramme endte på 8,1 procent. Rammen er fordelt med generelle lønstigninger på 6,82 procent over de tre år, overenskomsten løber. Man skønner, at prisudviklingen i den samme periode vil blive på 5,08 procent, og dermed får lærerne råd til lidt flere varer i butikkerne. Desuden er der afsat 0,67 procent til organisationernes aftaler om de elementer, der har særlig betydning for de enkelte faggrupper.

Fordeling over årene: I 2019 stiger lønnen med 2,4 procent, i 2020 stiger den med 1 procent og den største lønstigning kommer i 2021, hvor lønnen stiger med 2,7 procent.

En af de store knaster i lønforhandlingerne har været, at arbejdsgiverne vil sikre, at de offentlige ansattes løn ikke stiger mere end de privatansattes. I overenskomsten 2015 fik arbejdsgiverne indført et såkaldt privatlønsværn, som sikrede, at de offentlige lønninger aldrig ville kunne stige mere end de private. Det bliver fjernet med denne overenskomst. De næste tre år er parterne enige om, at det udelukkende er den såkaldte reguleringsordning, der justerer forholdet mellem private og offentlige lønninger.  Reguleringsordningen betyder, at forskellen mellem offentlige og private lønninger en gang om året reguleres med 80 procent. Hvis de offentlige lønninger halter bagefter det private, stiger de altså med 80 procent af forskellen, men til gengæld falder de også med 80 procent af et eventuelt fald i de privatansattes lønninger.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er meget tilfreds med aftalen om løn.

"Vi har med aftalen forbedret reallønnen for alle ansatte. Vi har afskaffet privatlønsværnet, der var en forhindring for, at de kommunalt ansattes løn fremover ville følge lønnen for de privatansatte. Lønudviklingen for de kommunalt ansatte forventes at blive 8,1 procent over de næste tre år. Det er klart bedre end den lønudvikling, som arbejdsgiverne først havde foreslået", lyder det fra Anders Bondo.

KL's topforhandler Michael Ziegler fortæller, at privatlønsværnet er fjernet for at imødekomme de ansattes ønsker.

"Det er et økonomisk ansvarligt forlig, som sikrer en reallønsfremgang samtidig med, at det også sikrer en balance i forhold til lønudviklingen i det private erhvervsliv. De kommunalt ansatte skal have fornuftige lønninger, men det er vigtigt, at de ikke bliver lønførende", lyder det fra Michael Ziegler.

De kommunale forhandlere er enige: Nu ligger der et forlig 

Et af KL's krav før overenskomstforhandlingerne begyndte, var, at der blev sat ekstra penge af til social- og sundhedsassistenter. Og det er der blevet. Der bliver afsat 0,3 procent - hvilket svarer til over 500 millioner kroner - til en rekrutteringspulje, som blandt andet giver lønstigninger til social- og sundhedsassistenter og erfarne sygeplejersker. Målet med puljen er, at det bliver lettere at rekruttere sundhedspersonale.

Anders Bondo fremhæver, at der er også er afsat 51 millioner kroner til en ligelønspulje:

"Puljen anvendes som bidrag til udligning af ulige løn mellem mænd og kvinder inden for en række kvindedominerede grupper. Også i forhold til lavtlønsgrupper har vi afsat midler til en kroneforhøjelse af de laveste løntrin. Endelig blev alle krav om forringelser af seniorordningerne trukket tilbage".

Lærernes arbejdstid 

Ny lærerarbejdstid først på plads senest 2021

En arbejdstidsaftale for lærerne var også et af de fælles kardinalpunkter for de offentligt ansattes organisationer. Og det endte som bekendt med et forlig om blandt andet en undersøgelseskommission, der i de næste tre år skal undersøge, hvordan de arbejdstidsregler, som findes nu fungerer. Målet er at en udenforstående kommissionsformand kan komme med anbefalinger og løsninger, der giver et nyt grundlag til at forhandle en lærerarbejdstidsaftale. Kommissionens arbejde afsluttes senest med udgangen af 2019. Herefter kan forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale begynde. Forhandlingerne skal senest være afsluttet ved overenskomstforhandlingerne i 2021 (præciseret 30/4 2018 kl. 22:38).

Spisepausen

En overenskomstsikring af den betalte spisepause var et krav, som akademikerne oprindeligt stillede til de statslige arbejdsgivere, men også her trådte de offentligt ansattes organisationer sammen og ønskede den spisepause, som alle offentligt ansatte har som en del af deres arbejdstid sikret i overenskomsten uden at skulle betale for det. Undervejs i forhandlingerne ytrede Michael Ziegler flere gange, at han slet ikke kunne forstå, hvorfor spisepausen også skulle forhandles ved det kommunale bord.

Resultatet blev tre forskellige modeller for spisepausen.  Organisationerne under hovedorganisationerne FTF og LO (herunder lærerne) har stillet sig tilfredse med, at arbejdsgiverne skriftligt præciserer, at de ikke vil ændre på den betalte spisepause, mens Akademikerne i kommunerne , at den betalte spisepause skal skrives ind i overenskomsten. De har ifølge Politiken betalt 0,35 procent af lønrammen - svarende til 50 millioner kroner - for at få skrevet spisepausen ind i overenskomsten. De fleste af pengene hentes via en fastfrysning af akademikernes rådighedstillæg.

I det generelle forlig er der foruden de store knaster også indgået en række mindre aftaler. Blandt andet en ny ferieaftale, der passer til loven om, at man kan afholde ferie i det første år, man er ansat, forbedringer af fravær ved familiemæssige årsager og også videreførelse af tryghedspuljen for ansatte, der bliver fyret i kommunerne.