"Med udgangspunkt i dagens workshop og oplæg skal I udvikle et design, der holder, opbevarer og/eller præsenterer en given genstand".

Klokken er 17 fredag eftermiddag. De 100 lærere, som er med på håndværk og design-foreningens forårskonference har i de flestes tilfælde været tidligt oppe for at komme til Skjern. De har alle hørt forsker Peter Lund Madsen fortælle om hjernen, og siden kl 11 har de arbejdet koncentreret med at lære hver sit nye håndværk - tinstøbning, rebbinding, LED-lyssætning i bløde materialer, japansk broderi og meget mere. Nu troede de, at de skulle få lov til at fordybe sig de sidste timer før sengetid i det nye håndværk. Men nej. De skal kastes ud i en designopgave - netop som de var ved at få en lille smule fod på håndværket.

Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen

"Jeg kan ikke tage æren for opgaven, som er stillet af foreningen, og jeg ville gerne have haft mere tid til at tale om designprocessen. Men når det er sagt, så er det faktisk meget frugtbart at kaste sig ud i designprocessen - også for håndværket", fortæller Mette Volf.

Der er uro og nogle steder utilfredshed. Hvorfor får man aldrig lov til at fordybe sig? Men processen er faktisk ikke uden fordele, forklarer Mette Volf, som er hyret af foreningen til at guide den såkaldte designarena

Muligheder i det tilfældige

Mette Volf underviser til daglig på Arkitektskolen og på visuel kultur på kunsthistorie. På Arkitektskolen kaster hun gerne de universitetsstuderende ud i designprocesser, netop når de har lært det grundlæggende i et håndværk.

"Man skal selvfølgelig være nået et niveau, hvor man kan få en dialog i gang med sig selv, om det man laver, og med dem, der har stillet opgaven. Men det at tænke designprocessen i umiddelbar forlængelse af et nyt håndværk betyder, at man kan lære håndværket bedre, fordi man flytter fokus fra håndværket til det, man skal løse. Det betyder, at man glemmer det, der var svært ved håndværket, fordi man er i gang med at reflektere over opgaven".  

Håndværk før design

Der går da heller ikke lang tid, før de kreative lærere er i fuld gang med at analysere, brainstorme, og skitsere.

De er sat sammen i grupper af fire, fra to forskellige workshops, og nu skal de to håndværksteknikker kombineres. Hvad det skal ende med, ved de ikke endnu.

"Der er en masse muligheder i det, der opstår, når man arbejder med åbne designprocesser, hvor man ikke ved, hvor man ender henne. Man får nogle rammer, men indholdet lader man være åbent. I både folkeskolen og gymnasiet vænner man ofte eleverne til at arbejde i lineære processor. Men skal man virkelig være kreativ, så skal man turde stå i det åbne", forklarer Mette Volf.

Få det bedste ud af en lappet, gammel sofa

På Arkitektskolen stiller hun fx de nystartede studerende en opgave, hvor de skal gå ud og finde en sofa og en paraply. De arbejder med et tilfældighedsprincip, hvor de så står med en grim, lappet sofa, som de må få til at fungere i forhold til, hvordan de arbejder med opgaven.  

"Det tager noget af ambitionsniveauet og ønsket om at lykkes væk. Samtidig understreger vi som undervisere, at vi ved, at det ender godt - vi har prøvet det før, så vi tager noget af ansvaret fra dem. Og det giver dem så frihed til faktisk at arbejde åbent og kreativt på en helt anden måde".

Håndværk og designlærerne kunne arbejde videre med fremstillingen lørdag formiddag. Men tre timer er ikke meget til en designproces. Alligevel synes Mette Volf, at der kom nogle virkeligt spændende løsninger ud af processen.

"Selv om de havde kort tid og nogle var skuffede over ikke at kunne fordybe sig, så tror jeg at de fik fordybet sig på en anden måde ved at reflekteret mere og komme højere på blooms taksonomi. Fordi de bliver tvunget ud i designprocessen fortsætter de ikke bare med at kopiere underviserens forlæg - ligesom at referere en tekst. Men de bruger håndværket selvstændigt".

Hun fremhæver særligt to af produkterne, som lykkedes virkelig godt. En træstub med tinstøbte nøglehuller placeret i en rebkurv som kombineret nøgle og mobiltelefonholder. Og så en kombination af horn og LED-lamper som holder til et menukort.

Lærer: Vi har brug for sprog til designprocessen

Menukortholderen blev lavet af  Birte Flak Nielsen og Anette Juhler fra LED-kurset og Maria Norge og Claus Hansen fra horn-kurset.

Anette Juhler fortæller, at de begyndte processen med at beskrive det postkort, de havde fået udleveret.

"Jeg har været på kursus hos Mette Volf tidligere, og jeg er meget optaget af hendes pointer omkring det sprog, vi bruger til at beskrive design. Før jeg mødte hende, tænkte jeg meget i, om design er smukt eller grimt. Men der er jo en stor styrke i at få ord til at beskrive det uden den personlige bedømmelse. Er det statisk? Åbent? Lukket? Osv. Vi har jo et godt fagsprog til håndværket, men vi mangler det til designprocessen, som tit kan blive lidt fluffy. Det sprog skal vi jo også videreformidle til eleverne".

Forskere: Lærerens kommunikation i h&d skal være mere konkret

Deres opgave gik ud på at lave en ramme til billedet, og gennem deres beskrivelse, kom de frem til, at billedet var autentisk, ærligt, let og enkelt. Det forsøgte de så at tage med over i designet af rammen. Efter en brainstorm med flere forskellige forslag, kom de frem til, at de ville bruge hornets svungne form og skære en rille, som billedet kunne stå i og så bore huller til LED-lamper. .

"Jeg synes personligt at lamperne let kan blive lidt kiksede. Men da vores billede faktisk lignede en ret fra Noma, kom det til at blive en menuholder, hvor lyset gav mening til at oplyse menuen. Og måske også kunne fungere som hyggebelysning senere på aftenen".

I starten af processen havde de seks led-lamper, men da de skulle fremlægge, var der kun tre der lyste.

"Der er vi jo heldigvis lærere og vant til processen i skolen, så vi blev bare enige om, at vi var kommet et godt stykke af vejen og skulle være tilfredse med det", griner Anette Juhler.

Forårskonferencen blev afsluttet med en udstilling af alle de nye design, lærerne havde fået frembragt.