Den tilsynsførende fra Danmarks Statistik havde travlt. Og han fik også en anelse sved på panden, da log-ud-funktionen drillede. Men han var den eneste. De 31 elever, der var bænket ved hver deres computer på skolens bibliotek mellem 9 og 13 i går, virkede fuldstændig upåvirkede af, at resultaterne af deres anstrengelser skal vise Danmarks niveau i læsning, matematik og naturfag sammenlignet med resten af verden.

Danmark ikke med i global-Pisa

"Det er da sjovt nok, at vi skal repræsentere Danmark. Men udover lige at se den folder, vi fik inden påske, har jeg da på ingen måde forberedt mig", siger Emma Kaisa Bunch fra 9.e.

Hun og hendes kammerater fra Lynge Skole i Nordsjælland er udtaget ligesom elever fra cirka 350 andre skoler i landet, som skal testes inden 22. april. Deres samlede resultater bliver til de små nationale prikker på pisa-ranglisten, som bliver offentliggjort i december 2019.

Ikke alt for svær

Det er på ingen måde noget særligt for eleverne at blive testet. Et par af dem mener endda, at de test de plejer at få i dansk, er væsentligt sværere, end den de lige har overstået. Men nogle af opgaverne var lidt underlige at finde rundt i.

"Det var sjovt, at der også var spørgsmål, som handlede mere om logik end regning. Det kunne jeg godt lide", fortæller Markus Baltzer Nielsen. Han var heller ikke overrasket over opgavens form.

"Jeg kendte jo godt lidt til Pisa i forvejen, men da vi blev udtrukket, gik jeg ind og googlede og fandt en tidligere prøve på Pisas hjemmeside, som jeg kunne tage. Så jeg kendte jo alt til deres layout, og hvordan man skulle lave simulationer. Simulationerne kunne jeg ellers høre fra flere, at de oplevede som lidt besværlige at finde ud af at lave".

Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning'

Ellers voldte det tekniske ikke problemer. Største klage fra eleverne er, at man skulle vente 30 sekunder mellem hvert spørgsmål.

"Nå ja, og så var jeg faktiske i tvivl om de ville have komma eller punktum i matematik, for det er jo forskelligt på dansk og engelsk", siger Markus.

Mikkel Røndum fra 9.b synes, at prøven blev for lang. Og de er alle enige om, at baggrundsspørgsmålene blev for gentagende.

"Når man bor i Lynge er alle spørgsmålene om, hvilke sprog man taler hjemme altså fuldstændig meningsløse. Og nogle af spørgsmålene om vores forældres uddannelsesniveau var lidt svære, fordi de jo tit arbejder med noget helt andet end det, de er uddannet som", siger Nadia Bjørlig, og Emma supplerer med, at det altså er lidt svært at holde rede på hendes forældres skiftende konsulentjobs.

Pressemøde-panik: 15-årige eneste kilde til forældrenes uddannelse

De ekstra timer giver næppe bonus 

Og hvordan tænker eleverne så selv, at det vil gå for Danmark denne gang.

"Det er lidt spændende, om vi vil blive liggende eller om vi for eksempel er begyndt at spille for meget computer, så vi ikke har lært så meget", siger Mikkel Røndum fra 9.b. Nadia overvejer om reformen har hjulpet og tror umiddelbart, at danske 15-årige vil klare sige bedre end tidligere.

"Jeg tror måske også, at vi klarer os lidt bedre, men ikke i nærheden af så meget, som vi har tabt ved reformen i forhold til fritid. Jeg tror ikke, det er timerne værd", siger Markus.

De er alle fire enige om, at de ikke lærer særlig godt i de sene timer, så de kunne lige så godt have fri tidligere.

Skoleleder: Meget andet, der er vigtigere

Eleverne er lidt ærgerlige over, at de ikke får deres egne resultater at se.  Det generer dog ikke skoleleder Thomas Kirkegaard, at han ikke får Lynge-elevernes testresultater at se.

"Jeg tjekker lige overskrifterne, når resultaterne kommer. Men jeg synes, vi har nået smertegrænsen for, hvor mange test og undersøgelser der skal være. For hvis skyld gør vi det? Jeg følger selvfølgelig lige med i, om der er nogle helt vildt store udsving i bestemte klasser i de nationale test, men vi behøver bestemt ikke flere test. Jeg har fuld tillid til, at mine lærere har styr på, hvordan det går".

Han mener heller ikke at testresultaterne siger så meget.

"De viser et øjebliksbillede og et barns sindsstemning. Der er så meget andet, der er meget vigtigere, end hvordan de klarer sig i en test".