Den forrige undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V) nedsatte i 2016 en stor strategigruppe med repræsentanter fra 33 organisationer, forskere, virksomheder, eksperter og praktikere for at arbejde med anbefalinger til en naturfagsstrategi, der blandt andet skulle styrke børn og unges interesse for naturfagene, styrke STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics), udvikle samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesområdet samt opkvalificere hele det pædagogiske personale.

Ny naturfagsstrategi: Foreslår forsøg med integreret naturfag i folkeskolen

Gruppen afleverede sin rapport "Sammen om naturvidenskab" i juni 2017. Derefter nedsatte nuværende undervisningsminister Merete Riisager en rådgivningsgruppe til at arbejde videre med anbefalingerne fra strategigruppen. Flere har undret sig over, hvad rådgivningsgruppen skulle.

"Vi er flere, der synes, det er ærgerligt, at man ikke i højere grad anerkender det kæmpestore arbejde, der ligger bag strategirapporten i det udspil, der nu er kommet til ny naturfagsstrategi. Den store gruppe omfattede alle led i uddannelsesforløbet og kom med mange gode anbefalinger, der ville have højnet naturfagene både i skolen, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen", siger hovedstyrelsesmedlem i DLF Bjørn Hansen til folkeskolen.dk. Han var DLF's repræsentant i strategigruppen.

Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag 

Undervisningsminister Merete Riisager siger til folkeskolen.dk/naturfag, at regeringen havde brug for flere aktører.

"Jeg ville gerne udvide feltet med nogle naturfagsforskere og lærere. Arbejdet med strategien er en løbende proces, og vi havde behov for at få flere aktører ind - forskere og praktikere. Der har været alle mulige former for inspiration undervejs", siger Merete Riisager, der også fremover vil indhente inspiration fra mange sider.

"Nu er den endelige strategi udformet af regeringen, og vi håber på et godt samarbejde fx med faglærerforeningerne fremover", siger hun. 

Sciencefag blev anbefalet

En af strategigruppens anbefalinger var et tre-årigt forsøg med et nyt integreret naturfag i grundskolen. Strategigruppen skriver, at naturvidenskabelig almendannelse og kompetence i mange tilfælde kræver en sammenhængende forståelse på tværs af fagene, hvilket bedst opnås gennem en sammenhængende undervisning i naturfagene. Det ville også passe til den tværfaglige gruppeprøve i naturfag, har nogle af argumenterne lydt. Men et fælles sciencefag er ikke med i naturfagsstrategien.

Naturfagsstrategien indeholder ikke et fælles naturfag - et sciencefag, som strategigruppen ellers anbefalede. Hvorfor ikke?

"Et fælles sciencefag er blevet diskuteret, og det er rigtigt, at det ikke er taget med i strategien. Vi har ikke ønsket at satse på det. Der er behov for kernefaglighed i naturfagene. Tværfaglighed er også væsentligt, men vi har ønsket at styrke kernefagligheden", siger undervisningsministeren. 

Biologilærere advarer mod sciencefag i skolen

Inspiration til lærerne

Et element i den nye naturfagsstrategi er de store fortællinger - om naturfagene, om forskerne og deres opdagelser. På pressemødet nævnte både undervisningsministeren og statsministeren at fortællingerne skal være med til at skabe motivation for naturfagene. At helte også kan være folk som professor Anja C. Andersen, Ørsted og Bohr.

En række naturvidenskabelige ABC'er skal fremstilles til alle uddannelsestrin. Her skal de store fortællinger blandt andet være med.

Undervisningsministeren fortæller til folkeskolen.dk, at de naturfaglige ABC'er ikke er tænkt som kanon'er.

"De er tænkt som inspiration til lærerne. Man vil kunne finde byggesten til undervisningen, men der er ikke tale om bindinger for lærerne. Det er udelukkende til inspiration, de vigtigste elementer i fagene, så de enkelte lærere ikke kommer til at stå helt alene. Men inspirationen kan også komme fra de faglige miljøer og gerne de lokale faglige miljøer. Denne regering ønsker fagligt liv ude på skolerne. Det handler om, at eleverne skal lære, hvad der er vigtig grundviden. Også så de vælger at gå videre og vælge naturfagene i ungdomsuddannelserne og senere i uddannelsesforløbet", siger Merete Riisager.

Også på pressemødet ved præsentationen blev stærke faglige miljøer og netværk nævnt. Og at alle kommuner opfordres til at udarbejde en kommunal naturfagsstrategi.

De naturfaglige ABC'er skal først produceres, ligesom flere andre tiltag i strategien skal diskuteres og planlægges nærmere, så det vil tage noget tid, før naturfagsstrategien tager mere form. 

E-læring til lærerne

I strategien står der om e-læring og videnspakker til lærerne - er det i stedet for kurser på skolen eller ude i byen?

"E-læring vil gøre det hele mere smidigt. Der sker ikke nok faglig opkvalificering af lærerne og ikke tit nok. Det er vigtigt, at de får en løbende udvikling af alle former for kompetenceudvikling. Der skal stadig sættes kurser i gang men det er et tungt administrativt apparat med kurser og behovet er større end bare kurser", siger Merete Riisager.

Virtuelle laboratorier til eleverne er som eksempel også nævnt i naturfagsstrategien og er ifølge ministeren også set som en udvidelse.

"Nogle gange skal eleverne i et fysisk laboratorium, så de kan lugte og føle tingene og have sanserne med. Andre gange kan det være et virtuelt laboratorium, så man sikrer, at der altid er en pære, der virker, når de skal lave et forsøg", fortæller Merete Riisager.

I naturfagsstrategien nævnes en styrkelse af de digitale prøver i naturfagene. Hvad menes der med det?

"Det kan være en styrkelse af varigheden i de enkeltfaglige prøver, det kan være antallet af opgaver og opgavetyper - måske vil man inddrage video, måske er der behov for udvikling af opgaverne, men det er noget vi vil se på senere sammen med opgavekommissionen".

Læreruddannelsen bør styrkes

I naturfagsstrategien indgår også planer om en naturfaglig kandidatuddannelse til læreruddannede og flere naturfaglige profillinjer på læreruddannelsen.

Formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann mener dog, at der mangler fokus på læreruddannelsen i den nye naturfagsstrategi. Han har efter præsentation af strategien udtalt til Skoleliv, at regeringen burde satse meget mere på at styrke de naturfaglige miljøer på læreruddannelsen, hvis flere elever fremover skal få interesse for naturfagene:

"Det er dokumenteret forfra og bagfra, at den afgørende faktor ud over forældrene er lærerne. Derfor undrer det mig, at regeringen ikke sætter mere ind på at styrke sciencemiljøerne på læreruddannelsen", siger Stefan Hermann, der anerkender, at der er gode elementer i strategien.

Men han nævner, at stimulering af interessen for naturfag i folkeskolen blandt andet kræver, at flere lærere i indskolingen får linjefag i natur/teknologi.