»Jeg er den eneste, der får betalt efteruddannelse« 

Næsten 17 procent af alle planlagte undervisningstimer i folkeskolen varetages af en lærer, der i stedet for linjefag fra læreruddannelsen har såkaldte »tilsvarende kompetencer«. Det svarer til, at 22.651 lærere mangler kompetencer i mindst et af de fag, som de underviser i, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Men hvor linjefaget giver undervisningskompetence i hele landet, giver disse tilsvarende kompetencer kun undervisningskompetence på den skole, der har tildelt kompetencen. Skifter man job og flytter skole, kan man dermed miste sin tildelte undervisningskompetence.

Tilsvarende kompetencer kan ifølge Undervisningsministeriet være enten efter- eller videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et kursusforløb, og kompetenceløftet kan for eksempel opnås på en professionshøjskole, i en faglig forening eller et kommunalt tilbud. Den løse definition gør, at det til enhver tid er skolens leder, der vurderer, om en lærer har kompetencer, der svarer til linjefag.

Muligheden for, at skolelederen selv kan vurdere, om en lærer har kompetence til at undervise i et givent fag, blev indført i forbindelse med målet om, at 95 procent af alle undervisningstimer i skoleåret 2020/21 skal varetages af en lærer med undervisningskompetence.

Selv om mange lærere siden er blevet kompetenceløftet med formel efteruddannelse på en af landets professionshøjskoler, er også andelen af lærere med tilsvarende kompetencer steget, siden målet blev sat. Formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Jeanette Sjøberg, kalder ordningen for »en rodebutik«:

»Problemet er de lærere, der bliver uddannet i kommunerne eller bliver kompetencevurderet af skolelederen. Vurderingen er jo sådan set bare et internt papir, som lærerne ikke kan tage med sig. Det er jo en rodebutik, da det underminerer de eksisterende regler for uddannelsesdokumentation«.

Endagskursus kan give kompetenceløft 

Skoleledere: Ingen grund til bekymring

Danmarks Lærerforening (DLF) var med i det partsudvalg, der i sin tid anbefalede at indføre ordningen. Og dengang var det med opbakning fra lærernes organisation.

»Vi kunne allerede dengang se, at hvis man skulle sende alle lærere ind på professionshøjskolerne til kompetenceafklaring, så ville det give gevaldige problemer og kaotiske tilstande i skolerne i mange år. Derfor medvirkede vi i DLF til en model, hvor lærere, der har undervist i engelsk i 15 år, ikke behøver at komme på efteruddannelse. De har nok de kompetencer, de har brug for«, siger Jeanette Sjøberg.

Hun er bekymret for den utryghed, ordningen kan give lærere, når de får et nyt job:

»Dokumentationen for dine kompetencer ændrer sig, når du skifter arbejdssted. Det er en ny situation, og det giver usikkerhed, fordi du ikke længere har kompetencebeviserne med i mappen, når du skifter til en anden skole«.

Men den situation afviser skoleledernes forening:

»Jeg kan ikke forestille mig, at nogen skoleleder vil synes, at det er en god ide at fjerne undervisningskompetence, som er blevet tildelt en gang. Der er slet ikke noget positivt incitament«, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»Man kan altid tage kontakt til lærerens tidligere skoleleder, der så kan fortælle, hvorfor han har godkendt læreren til undervisningskompetence. Så har man bevis nok for, at man også kan godkende det på den nye skole«, uddyber han.

Det er især i folkeskolens mindre fag, at mange timer bliver varetaget af en lærer med kompetencer, der svarer til linjefag. Eksempelvis varetages mere end hver fjerde undervisningstime i natur/teknologi og næsten 23 procent af undervisningen i samfundsfag af lærere, der ifølge Undervisningsministeriet har »tilsvarende kompetencer«.

Ingen penge til at blive klogere på dit fag