"Samme vilkår som andre kommunalt ansatte, det synes jeg ærligt talt er et yderst beskedent krav", fremhæver Anders Bondo Christensen.
Foto: Sebastian Bjerril
Bondo om arbejdstiden: Vi vil bare have samme vilkår som alle andre
Før dagens sammenbrud afleverede Lærerforeningen et udspil til en ny arbejdstid, hvor man tog udgangspunkt i sygeplejerskernes arbejdstidsregler. Også det bud blev blankt afvist, men Anders Bondo håber, at presset fra de kommunalpolitikere, der har svært ved at skaffe lærere, kan få KL til at skifte mening.
Det forhandler de om
Danmarks Lærerforening vedtog overenskomstkrav på kongressen ioktober 2017. På arbejdstidsområdet lød kravet:
"Aftalte rammer for arbejdstiden, der skal understøtte etprofessionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op tilkravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen.Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarerøvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked." Dertilkommer en række løn- og tryghedskrav:
DLF har vedtaget overenskomstkrav - se dem her
Siden er kravene indgået i de samlede generelle krav fra dekommunalt ansattes Forhandlingsfællesskab til KL - hent dem her
og i Lærernes Centralorganisations specielle krav påunderviserområdet - hent dem her
Fra arbejdsgiverside har KL rejst krav på det generelleområde - hent dem her
og på lærerområdet - hent dem her
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi har sagt, at vi er klar til at forhandle når som helst - også sideløbende med forhandlingerne i Forligsinstitutionen", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Anders Bondo har hele tiden vidst, at han næppe ville kunne skaffe sine medlemmer en arbejdstidsaftale med loft over undervisningstiden og afsat tid til forberedelse.
"Men samme vilkår som andre kommunalt ansatte, det synes jeg ærligt talt er et yderst beskedent krav", fremhæver han.
Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen
Lærerne har traditionelt haft en såkaldt årsnorm, hvor arbejdstiden kun opgøres én gang årligt. Men tidligere har lærerne haft andre sikringer i overenskomsten i form af et loft over antallet af undervisningstimer og tid til at forberede undervisning. Alt det faldt væk med lovindgrebet i 2013, sådan at lærerne i dag - helt enestående blandt basisgrupperne på det kommunale arbejdsmarked, kun får opgjort deres arbejdstid én gang om året, og altså ikke får overarbejdsbetaling, hvis de arbejder alt for mange timer en given uge eller måned.
Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomst-forhandlingerne er på konfliktkurs
"Vi foreslog KL at kigge på skolesekretærernes arbejdstidsregler, fordi den i forvejen tager hensyn til skoleåret, hvor arbejdet ligger fordelt på færre uger, men de er blevet med at afvise os med henvisning til, at vi er en mere højtuddannet gruppe. Derfor har vi fundet en anden, sammenlignelig, FTF-gruppe frem, nemlig sygeplejerskerne", forklarer Anders Bondo.
Lærerforhandlerne har senest foreslået en kvartalsnorm, hvor arbejdstiden kan gøres op for lærerne hver tredje måned, mens KL hele tiden har stået fast på, at forhandlinger af lærernes arbejdstid skal tage udgangspunkt i Lov 409.
Rigsrevisionen: Hver 10. lærer i skolen har højst en studentereksamen
På torsdag fortsætter overenskomstforhandlingerne i regi af Forligsinstitutionen. Men Anders Bondo håber, at KL vil fortsætte med at tale arbejdstid ved siden af:
"De står med et kæmpe ansvar. Rigsrevisionen påviste forleden, at 10 procent af underviserne i folkeskolen ikke har mere end en studentereksamen bag sig. Kommunerne kan ikke skaffe lærere, og det er ikke fordi der er lærermangel", siger Anders Bondo. "Det løser vi ikke med en overenskomst alene, men det er bare så vigtigt".
