»Jeg vidste ingenting om Frederik, før jeg fik fortalt, at han skulle være elev hos os. Mine ledere kunne faktisk ikke rigtig huske, om det var en pige, der ikke ville være pige, eller en dreng, der ikke ville være en dreng. Men vi vidste, at han ikke havde gået i skole i et år, og at han var rigtig ked af det.

Vi gik til et møde med alle lærerne i klassen, Frederik, hans mor, en rådgiver og skolelederen. Jeg er nysgerrig af natur, og før det egentlig blev aftalt, at jeg skulle være hans klasselærer, prøvede jeg at komme ham i møde og forstå hans situation. Han var på vagt, kunne jeg mærke. Men jeg kunne ikke forstå, hvad transkøn betød. Hvorfor ikke bare være lesbisk? Det er da meget nemmere, og hvad er egentlig forskellen? Så forklarede han, at han ikke kunne være i sin egen krop. Jeg spurgte: 'Vil du være kæreste med drenge eller piger?' 'Hvad tænder du på?' Der var ikke nogle fordomme; egentlig var jeg bare oprigtig nysgerrig, og det gav ham mulighed for at forklare det hele.

Det blev derefter besluttet, at jeg skulle have ham i klassen. Til at starte med var jeg bekymret. Vi vidste, at han havde prøvet at være i klasser, hvor eleverne havde tørret stolene af, når han havde siddet der, peget fingre og nægtet at sidde ved siden af ham. Samtidig var hans udtryk meget voldsomt med mange piercinger og dreadlocks. Min tanke var, at jeg grundlæggende kun havde én chance for at introducere ham rigtigt, så jeg spurgte, om han kunne nedtone udtrykket lidt og vise mere af sig selv i sit første møde med klassen. Det gik han med til.

Folkeskolens usynlige sexliv

Da jeg fortalte klassen, at de skulle have en ny dreng, der hed Frederik, blev eleverne naturligvis enormt nysgerrige, og da de ikke kunne finde ham på Facebook, begyndte de at stille en masse spørgsmål. Jeg svarede, så godt jeg kunne, men den bedste forberedelse blev den faglige. Jeg lavede et identitetsforløb, hvor jeg satte eleverne til at udforske, hvordan det er at have ADHD og OCD, og hvad det vil sige at være bøsse, lesbisk og transkønnet.

Den dag Frederik kom ind i klassen, var en helt særlig dag. Han var selv rigtig god til at være åben og snakke om, at han havde haft svært ved at gå i skole. Da han kom tilbage fra en rundvisning på skolen, havde han samlet mod sammen til at gå mere i dybden: 'Der er faktisk noget mere, jeg vil fortælle'. Så fortalte han om, at han så sig selv som dreng, men var født som pige. Man kunne mærke, at han turde stå ved det og var klar til at kæmpe sine egne kampe.

Da Frederik havde talt færdig, skete lige præcis det, som jeg havde håbet på. Sofie, der er en af de skarpe elever i klassen, sagde: 'Det har vi lige fremlagt om'. Så begyndte eleverne at stille spørgsmål: 'Er du til drenge eller piger? Hvad vil det sige at være transkønnet?' Og Frederik svarede på det hele. Derefter gik han ind i de andre klasser og fortalte om sig selv. De fleste elever havde hørt nogle rygter, men Frederik stillede sig op og signalerede, at han ikke bare var et fænomen. Han var Frederik.

Derefter begyndte det hele at gå lidt stærkt. Frederik blev kontaktet af et filmselskab, der ville lave dokumentaren 'Når to køn ikke er nok', som blev vist på DR. Efter sommerferien kom Frederik hen til mig og fortalte, at 'hende journalisten vil komme på mandag'. Det havde jeg slet ikke planlagt efter, men jeg kontaktede forældrene og informerede dem om, at hvis nogle af deres børn ikke ville filmes, så skulle de sige til. Det var der ingen negative reaktioner på.

Da jeg kom ind mandag morgen og mødte journalisten, fortalte jeg hende bare, at vi havde noget om romantikken, og at hun var velkommen til at være med. Det ville hun gerne, men hun ville også have et interview med mig, så jeg satte eleverne til at lave noget gruppearbejde, hvor jeg stillede dem to spørgsmål:

1. Hvad har det betydet for vores klasse, at Frederik er kommet?

2. Hvad har det betydet for dig?

»Da de skulle fremlægge, fik eleverne fortalt, at de syntes, at der var blevet højere til loftet i klassen. Der var nogle ting, som det lige pludselig var helt okay at tale om. De havde fået et rigtig stærkt fællesskab med hinanden, efter at Frederik var kommet. Derefter skete det helt uventede, at Frederik spontant brugte lejligheden til at takke klassen, og det blev simpelthen så stærkt, at både eleverne, Frederik og jeg selv begyndte at græde.

Eleverne turde pludselig stille spørgsmål til deres egne grænser og seksualitet. De turde dele med hinanden, og selv om jeg som lærer ikke fik meget mere at vide end før, kunne jeg tydeligt mærke, at de fik et åndehul. Mange elever snakkede med Frederik om ting som kærester, den første gang, det at kysse og gå i byen. Frederik var garant for forskellighed i klassen. Vi havde jo også andre elever med vanskeligheder. Elever, som var udfordret rent fagligt, ordblinde og inklusionselever, men for Frederik var det vigtigt, at ingen skulle ekskluderes.

En af Frederiks gode veninder fra klassen skulle på efterskole efter 8., men hun kom aldrig af sted, for det viste sig, at hun var blevet gravid. Da hun havde født sit barn efter jul, valgte vi at inkludere barnet i klassen, så han kravlede rundt, mens der var undervisning. Det var på alle måder en helt særlig klasse med højt til loftet. En klasse, jeg nok aldrig vil glemme.

I dag tænker jeg, at det handler om at turde italesætte udfordringer og acceptere, at vi er forskellige. At vi ikke alle sammen skal nå det samme sted hen. Jeg var ikke bange for at støde Frederik fra mig ved at spørge dumt, men tværtimod at fremmedgøre ham ved slet ikke at spørge. Så ville det ligesom bare have hængt i luften som den varme svævende grød, alle går rundt om.

Jeg tror, at transkønnede, lesbiske og homoseksuelle teenagebørn bliver glemt i skolesystemet. De er der, men de gemmer sig væk. Vi var meget heldige med Frederiks mor, som åbent sagde: 'Hvis Frederikke ikke føler sig som Frederikke, men som Frederik, så er det sådan, det er'. Jeg mener helt klart, at vi skal have seksualundervisningen gjort obligatorisk på læreruddannelserne, men det samme synes jeg også om religion, for det handler om livsanskuelse. At fjerne skammen ved at være anderledes og i stedet se det som en vinkel i en anden retning, der kan skabe nogle nye værdier«.

Leder: Sex i folkeskolen