Topmødet sluttede af med en debat mellem politikere og en enkelt skoleleder. Den handlede om balancen mellem kommunal og statslig styring, og hvorvidt styringen har taget overhånd.

Undervejs løftede Allan Søgaard Larsen, der er tidligere topchef i Falck, sløret for de kommende anbefalinger.

"Tiden er kommet, hvor man med sindsro skal skrue ned for styring og op for ledelse", sammenfattede han anbefalingerne. Men det betyder ikke, at hver enkelt medarbejder er overladt til selv at bestemme alene:

"På skoler og daginstitutioner skal lederne ind og lede udviklingen af fagligheden. Hvis for eksempel tre lærere skal arbejde sammen om en 3.- klasse - og deres faglige baggrund er vidt forskellig fordi de for eksempel er uddannet på forskellige tidspunkter - så skal lederne sørge for, at der bliver skabt en forståelse blandt dem om, hvad god faglighed er og hvordan de skal arbejde med eleverne. Det skal ske på baggrund af den bedste viden, vi har, og på baggrund af data", sagde Allan Søgaard.

Kronik: Når selvledelse spænder ben for stressforebyggelse 

Alene hjemme

"Forvaltningscheferne skal være tættere på de institutioner, hvor der er brug for det. Når jeg taler med institutioner siger de ofte, at de føler, at de er alene hjemme", sagde han. 

Endelig skal der være fokus på den rigtige form for politisk ledelse.

"Det er vigtigt, at der er politisk ledelse. Den skal sætte de overordnede rammer, men noget af det, som undergraver tilliden blandt de fagprofessionelle og lederne er, hvis den politiske ledelse intervenerer nede på det niveau, hvor det er de lokale ledere, som skal stå for driften", sagde Allan Søgaard.

Det førte til ros fra Marianne Jelved, som understregede, at nu går det i den rigtige retning.

"Det, der er ved at ske nu, er en meget positiv vending, hvor man går fra styring til ledelse. Det er godt, for man kan ikke styre mennesker til at gøre det rigtige. Derfor er ledelsesopgaven en stor opgave og det er ikke bare noget, man går ind og gør. Jeg vil ikke afvise, at der også skal styring til. Men nu har vi fået den melding, at det ikke er mere styring, der er brug for. Det er positivt", sagde Marianne Jelved. 

Mange vil for meget

Men der har været for meget styring, mener Claus Hjortdal.

Formanden for skolelederne mener, styringen har taget overhånd i forbindelse med folkeskolereformen. Staten ville sikre sig, at det nu også lykkedes, og det førte til en overdreven styring, som også kommunerne har taget til sig:

"Når vi sidder ude på skolen, får vi et styringsparadigme ned over det hele. Politikerne skal være meget mere skarpe på, hvad de vil. Der er for mange, som vil noget med skolen. Det er sådan set positivt, men der går for meget tabt når man skal sætte fokus på så mange ting på en gang", sagde Claus Hjortdal, som ser skolelederne i en nøglerolle. De er det led, som får krav og ønsker fra både kommune og stat og skal få det hele til at balance, sagde han.

Skoleledere: For mange kommunale skrivebords-mål og projekter     

Leon Sebbelin, formand for KL's børne- og kulturudvalg, understregede, at det er godt, at skolerne ligger i kommunerne:

"Det er meget fornuftigt, at vi kan sikre samarbejdet på tværs og overskue, hvad der sker i kommunens institutioner. Det ville være utopisk, hvis staten skulle styre alle. Men naturligvis skal der også være et rum ude på den enkelte skole og institution", sagde han.

Må kommunerne sætte mål?

Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, erklærede, at han synes, der er mål nok, så han har ikke behov for flere. For ham er det vigtigere, at samarbejdet mellem de forskellige dele af kommunen bliver styrket.

Marianne Jelved talte om Fælles Mål:

"Det har en trist forhistorie, når vi taler om de 3000 mål i Fælles Mål. Det var aldrig lovgivernes hensigt, at der skulle være så mange mål. Skolerne har også brug for frihed. Hvis der skal ske noget, skal de fagprofessionelle have tid til at lave den undervisning, som ikke bare kan dissekeres af mig eller andre uden for skolerne. Det er noget, der sker i nuet", fremhævede hun.

Jelved om læringsmålstyret undervisning: Embedsmændene bestemte det 

Trine Græse, borgmester i Gladsaxe, gav hende ret i, at det har været for mange mål:

"Der har uden tvivl været for mange mål, og de har ikke alle sammen givet mening for de fagprofessionelle og måske heller ikke ude hos børnene. Men fordi der er nogle, som måske ind i mellem har sat nogle mål, som er for stramme, må vi så slet ikke sætte mål? Vi har brug for at kunne sætte nogle mål", sagde hun.

Leon Sebbelin var enig:

"Vi taler ikke om det samme, når vi taler om mål - vi er nødt til sammen med Folketinget at finde ud af, hvad vi hver især mener, når vi taler om mål. Når Marianne (Jelved, red.) taler om mål, så er det nogle andre mål end dem, jeg tænker på. Hvis en skole er ved at køre ud over kanten, så har vi brug for at kunne sætte nogle mål", sagde han.

Marianne Jelved kvitterede for, at det er nødvendigt med dén type mål. Det er de godt 3.000 bindende mål, hun var imod.

Og Claus Hjortdal fortalte om en ny undersøgelse blandt hans medlemmer, som viser, at de gerne ville have mål. Det skal bare ikke være for mange...

Billedtekst: