Total frihed til lærerne eller total styring.

Det er de yderpunkter, som ofte præger debatten om, hvordan lærernes arbejde skal organiseres, mener professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet Lene Tanggaard.

Med et opråb på Facebook i dag forsøger hun at argumentere for, at lærernes arbejde må organiseres et sted midt i mellem styring og frihed.

Hun er med i en rådgivende gruppe om Fælles Mål i Undervisningsministeriet. Og det er baggrunden for opslaget, fortæller hun til folkeskolen.dk.

"Kommissoriet går på to dele; Vi skal have formålet i spil igen og øget frihed ud lokalt på skolerne. Og jeg er meget optaget af, at vejen frem for folkeskolen og for lærerne er, at vi bliver nødt til at have tillid til, at de er godt uddannet. At de er i stand til at lave god undervisning. Og den tillid synes jeg man svigter lidt", siger Lene Tanggaard til folkeskolen.dk.

Lærer og debattør til KL: Ødelæg ikke min faglige stolthed igen

Giv lærerne friere tøjler

Hun mener, at der er for meget uro omkring folkeskolen, fordi der hele tiden kommer nye undersøgelser, der peger på elementer skolen bør tage sig af, eller noget som bør laves om.

"Og så sætter kommunerne nye ting i gang. Alt sammen er i bedste mening, men vi bliver nødt til at skabe ro omkring kerneopgaven i skolen - undervisningen. Og så skabe nogle stærke forpligtende arbejdsfællesskaber mellem lærerne", siger Lene Tanggaard.

Hun vil ikke forholde sig til de overenskomstforhandlinger om rammerne for lærernes arbejdstid, som kører lige nu. Men hun vil gerne forholde sig til, hvordan hun mener, at lærernes arbejde med fordel kan organiseres.

"Det er centralt, at vi skaber nogle rammer, så lærerne i højere grad får mulighed for at reflektere over sin undervisning og får mulighed for at udvikle undervisningen med hinanden".

I hendes optik kan det kun ske, hvis man løsner den stramme styring af lærerne.

"Der er en mellempositionen mellem styring og frihed. Der vil jeg gerne placere mig. Det er frihed under ansvar. Det skal være forpligtende arbejdsfællesskaber. Det fremmer ingen former for virkelyst, kreativitet og fantasi, hvis man siger til folk; du skal sidde på den her stol, og her skal du få ti ideer i dag. Man må på den enkelte skole organisere sig, så det bliver muligt at udvikle undervisning".

Lærer med konfliktminder: "Min undervisning er blevet ringere" 

Erstat målstyring med arbejdsfællesskaber og supervision

Hun mener, at regeringens målstyring har haft en bivirkning blandt lærerne.

"Målstyring er indført, fordi man ønsker at beskytte de svageste elever og også de svageste lærere. Det er der også fornuft i. Men problemet er, hvis målstyringen bliver opfattet som kontrol og detailrytteri", siger Lene Tanggaard og giver et andet bud end målstyring på, hvordan man skaber kvalitet i undervisningen.

"Det er udvikling og supervision og anvarstagen i stærke arbejdsfællesskaber. Lærerne skal lære af hinanden. De skal finde ind i nogle formater, hvor de reflekterer over, hvornår det går godt, og hvornår det går mindre godt", siger Lene Tanggaard og tilføjer:

"De fleste lærere elsker deres fag. De vil gerne gøre noget godt for nogle børn. Hvis man så begynder at have mistillid til det og begynder at styre for stramt, så dræber man lærernes motivation".

Foråret 18: Hver tredje lærer har ikke oplevet lockouten

Lærerne skal tales op

På Facebook har mange lærere takket for Lene Tanggaards opråb.

"Man kan se på responsen på mit opslag, at der er helt vildt mange lærere, som har så meget brug for at blive talt op, og som har brug for at blive set. Der er for mange lærere, der er blevet trådt under fode, som oplever, at de ikke har noget at komme med. De er blevet helt mundlamme. Det skaber ikke udvikling".