Nye lærere er mere villige til at acceptere tingenes tilstand, mener lærer Rune Tversted. "Men det har vi andre efterhånden også lært", siger han.

Lærer med konfliktminder: "Min undervisning er blevet ringere"

”Jeg tror, der er en forskel på os, og dem, der blev ansat senere”, siger lærer Rune Tversted, som spillede saxofon i Københavns konfliktorkester i april 2013.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Rune Tversted er ikke i tvivl. Hans undervisning er blevet ringere siden konflikten i 2013. Men det er ikke alle hans kolleger, der har samme følelse. For mange af dem har ikke prøvet andet end at undervise efter arbejdstidsloven, Lov 409.

Men det er ikke kun erindringen om bedre tider, der adskiller dem som var lærer før og efter konflikten, mener han.

"Dem af os, der oplevede konflikten og den højst besynderlige og ydmygende situation, som det var - vi har en abe på skulderen i forhold til det der skete og måden, det skete på", siger Rune Tversted. Han har været lærer på det, der i dag hedder Lergravsparkens Skole, på Amager i København, siden 2003. Under lockouten spillede han barytonsaxofon i konfliktorkestret. Og som musiker var han rundt omkring i hovedstaden og andre steder på Sjælland for at spille op til lærernes lockout-aktiviteter.

"Jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste, der følte det var ydmygende. Jeg mødte mange, som havde det ligesom mig", siger han.

Foråret 2018: Hver tredje lærer har ikke oplevet lockouten

Ringere undervisning

Han har fået flere lektioner. I år har han 23 undervisningslektioner om ugen. Han er lærer i udskolingen og derudover sikkerhedsrepræsentant, har lokaletilsyn og AV-tilsyn. Og siden arbejdstidsloven blev en realitet, har han måtte sætte ambitionerne ned som en konsekvens af mindre tid til forberedelse.

"Det gør jo, at jeg i højere grad benytter mig af læringsportaler som Clio Online og Gyldendal. Det er færdigsyede forløb. Når det er helt galt, er detailplanlægningen ikke på plads og må laves undervejs i timerne", siger han.

Sådan kan det godt ende en enkelt gang i denne uge, for han har 15-18 timers rettearbejde på grund af terminsprøver. "Og det går ud over forberedelsen". Han har også skåret ned på afleveringsopgaver. "Tidligere havde jeg 6 - 8 afleveringer på et skoleår, nu er det skåret ned til det halve", siger han.

Han er ikke stolt af at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen. Men sådan må det være.

"Vi havde en erhvervspsykolog ude på skolen lige da reformen og arbejdstidsloven kom. Han sagde: sæt ambitionerne ned og lad vær med at tage det personligt. Men det er svært, for vi har jo også en arbejdsglæde og vil gerne gøre det ordentligt".

Lærer uden konfliktminder: "Nu er der færre, der siger, at sådan var det ikke før" 

Accepten

Han er ikke i tvivl om, at hans undervisning er blevet dårligere efter lockouten.

"Min undervisning er blevet ringere".

Han oplever, at det er anderledes for de kolleger, som er begyndt at arbejde i folkeskolen efter lockouten.

"Det er meget forskelligt fra person til person. Men de er mere villige til at acceptere tingenes tilstand. At de rammer, der er, er et vilkår. Det har de også lært på læreruddannelsen. Men det har vi andre jo også efterhånden lært. Det er også det, vi må sige til forældre, når vi skal forklare, hvorfor der ikke længere bliver rettet så mange opgaver", siger Rune Tversted.