Kun 11 procent af madkundskabslærerne svarer i en spørgeskemaundersøgelse fra folkeskolen.dk/ernæringogsundhed, at de har modtaget efteruddannelse i faget. Ud af dem har tre ud af ti fået uddannelse, der svarer til et linjefag, mens flertallet har fået et mindre kursus.

Karen Wistoft er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og beskæftiger sig med læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen. 

Tallene svarer meget godt til den fornemmelse, hun har af et udækket behov for efteruddannelse i faget. Lærerne er ikke blevet opdaterede efter, at faget med skolereformen i 2013 gik fra at være hjemkundskab til madkundskab.

"Der mangler efteruddannelse.  Lærerne peger på forskellige områder i forhold til det nye fag og fagdidaktiske. Især mangler der viden om de fire kompetenceområder. Især det der handler om madens og smagens fysik og kemi. Det er noget ret nyt, at man i faget fokuserer på madens fysiske og kemiske egenskaber", siger Karen Wistoft og peger også på, at med de nye mål er der også mere fokus på, at smagen ikke bare er de fem grundsmage, men at der også skal fokuseres på, at eleverne kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår.

Lærerne takker ja til sponsorer   

"Det er det fjerde kompetenceområde, og det er svært at undervise i, hvis de ikke er klædt på til det", siger Karen Wistoft.

Lærere mangler efteruddannelse i at eksperimentere

Hun peger på, at dér hvor madkundskabslærerne står stærkt er i forhold til mad, sundhed, fødevarebevidsthed og til dels madlavning.

"De mangler efteruddannelse dér, hvor man følger op på det at følge en opskrift. Det er den del af madlavningen, de mangler kompetencer til at arbejde med. Det er ikke nok, at eleverne kan følge en opskrift, nu skal de også kunne eksperimentere med egne retter. De skal kunne udvikle egne opskrifter og formidle dem. Der er noget innovation og entrepreneurship, der forbindes med det sanselige, som mange lærere har brug for efteruddannelse i".

"27 elever i sjette klasse i ét køkken er for mange"

Forening: Opgrader de uddannede madkundskabslærere

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlsson mener, at der faktisk bliver udbudt mange kurser til madkundskabslærerne, men at det kan være svært  at tiltrække lærerne til kurserne.

"Vores egne kurser oplever stagnation i søgningen. Vi forstår ikke hvorfor, for de er både vedkommende og med resursestærke oplægsholdere indenfor vores metier. Men også andre udbydere oplever den manglende søgning", lyder det fra Lone Carlsson.

Hun peger på, at der på mange skoler er lærere som er uddannet i det daværende fag hjemkundskab, men aldrig har haft mulighed for at bruge faget i skolen. Hun opfordrer skolelederne til at sikre, at disse lærere bliver opgraderet og brugt i skolen.

"Mange uddannede lærere i hjemkundskab fik aldrig realiseret faget, da de kom ud i folkeskolerne. De vil, med små midler, hurtigt kunne få en faglig opgradering".

Lærere: Gratis materialer giver luft i madkundskab