Genbrugskrav kan man kalde flere af KL's krav, som de netop har sendt til Lærernes Centralorganisation. Over halvdelen af dem stillede KL nemlig også ved forhandlingerne i 2015.

For selvom undervisningstillægget blev meget forenklet vil OK15, ønsker KL igen at omlægge lærernes undervisningstillæg og andre timebaserede tillæg, fortæller KL's chefforhandler Kristian Heunicke.

"Funktionslønsbestemmelserne i overenskomsterne mellem KL og LC er i dag meget omfattende og har en detaljeringsgrad, der efter kommunernes opfattelse ikke i alle tilfælde understøtter opgavevaretagelsen i skolen", lyder det fra Kristian Heunicke i et skriftligt svar til folkeskolen.dk

DLF har vedtaget overenskomstkrav - se dem her

Formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er slet ikke afvisende over for kravet. Han mener, at det kan komme i spil i forbindelse med lærernes krav om en arbejdstidsaftale.

"Det er et interessant krav. Vi kan vi jo godt fjerne undervisningstillægget, hvis vi erstatter det med et maksimalt undervisningstimetal og genbruger de tiloversblevne lønmidler. Så det kan vi godt imødekomme, men det kræver lige en arbejdstidsaftale", siger Gordon Ørskov Madsen.  

Ziegler: "Vi er særligt opmærksomme på lærernes arbejdstid" 

 KL vil gøre lokale lønkroner friere

Et andet genbrugskrav fra KL er, at de aftalte garantier, der i dag findes på lokale lønkroner, skal bortfalde. Men det mener Gordon Ørskov Madsen er en rigtig dårlig idé. Der er ved de sidste overenskomster ikke afsat penge til lokal løn til lærerne, men garantierne kan blive vigtige, hvis der igen afsættes lokale lønkroner.   

"Vi er på ingen måde interesserede at lade garantierne bortfalde. Det er hvilende aftaler, der skal finde anvendelse, hvis der bliver sat midler af til det. Aftalerne vil vi ikke kaste over bord, for så skal vi kæmpe for dem igen, hvis lokal løn kommer tilbage", siger Gordon Ørskov Madsen.

KL ønsker også, at forhandlingsretten for mellem ledere moderniseres, så de i højere grad selv kan forhandle løn med skolelederen.  

"Vi tror på, at mellemledere har både evner og stor lyst til selv at forhandle deres løn. De kender bedst selv de gode begrundelser for en eventuel lønudvikling og er fuldt ud i stand til at fremføre deres synspunkter over for deres ledere", lyder det fra Kristian Heunicke. 

KL: Lave lønstigninger ved OK18, for 'løngabet' skal lukkes 

Pædagoger i skolen skal ikke have to ansættelsesforhold

KL gentager også kravet om, at pædagoger, der både har pædagogarbejde i skolen og varetager 'fagopdelt undervisning i 4.-10. klasse' skal kunne kunne gøre det i ét samlet ansættelsesforhold.

"Som det er i dag, mener hverken BUPL eller LC, at pædagoger kan varetage undervisning ud over 3. klassetrin på pædagogoverenskomsten. Det er uholdbart, at der skal etableres to ansættelsesforhold for ansatte, der udfører arbejde på den samme arbejdsplads, når arbejdsopgaverne er så tæt tilknyttet, som det er tilfældet her. Det er uhensigtsmæssigt, at den ansatte ikke kan bevare et samlet ansættelsesforhold. Derfor stiller KL krav om, både til LC og BUPL, at der skal findes en løsning", lyder det fra Kristian Heunicke.

Men det krav afviser Gordon Ørskov umiddelbart - medmindre, pædagogerne kommer på en LC-overenskomst.

"Der står, at KL ønsker at samle pædagoger i ét ansættelsesforhold. Så skal det være under en LC-overenskomst. Vores målsætning er, at alle, der underviser i folkeskolen, skal ansættes på en LC-overenskomst".

KL vil ændre i skoleledernes overenskomst, så skoleledere ikke behøver have undervisningskompetence. Det synes, Gordon Ørskov Madsen er en dårlig idé.

"Hvis man skal bedrive faglig ledelse i skolen, så er det altså også vigtigt, at lederne har undervisningskompetence og erfaring, så de ved, hvad det er der foregår i klasserummet. Det skal til for at kunne gå ind i en tæt sparring med lærerne om kvaliteten af undervisningen. Det er for os et vigtigt punkt".