Fakta om inkontinens
Den hyppigste form for inkontinens er sengevædning (enuresis),som skyldes en overaktiv blære eller en meget stor urinproduktion,der overfylder blæren om natten. Børnene vågner ikke, når blæren erfuld. Sengevædning er arveligt, så 70 procent af børnene harforældre eller søskende, der har haft samme problem.
Dag-urininkontinens skyldes ofte en overaktiv blære - kaldet en"drilleblære", som er svær at kontrollere. Barnet skal pludseligskynde sig på toilettet for at undgå uheld. Hvis barnet holder sig,bliver blæren stresset og endnu sværere at kontrollere.
Afføringsinkontinens skyldes ofte forstoppelse - som opstår hvisman holder sig.
Masseeksperimentet bliver hvert år udarbejdet tilNaturvidenskabsfestivalen, der arrangeres af Astra.Masseeksperimentet har et nyt emne hvert år og foregår i samarbejdemed relevante forskere.
Læs rapporten her
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
20.000 elever deltog i årets Masseeksperiment, der fandt sted i september/oktober på grundskoler og ungdomsuddannelser. I år var emnet inkontinens og kvaliteten af skoletoiletterne. Undersøgelsen "På toilettet" viser, at der er klar sammenhæng mellem dårlige forhold på skolens toiletter og problemer med inkontinens. 12 procent af eleverne lider af en eller anden form for inkontinens - ufrivillig vandladning eller afføring. Det svarer til cirka 2.400 elever.
Inkontinens er hyppigst blandt de yngste elever. For eksempel lider 15 procent af de 7-årige af sengevædning, der ofte er arveligt. Men bare i gruppen af 16-18 årige er der 3 procent, der har en form for inkontinens.
Problematisk at holde sig
En fjerdedel af eleverne angav, at de "for det meste" eller "altid" holder sig i skolen, fordi de ikke synes, toiletterne er rare eller rene. Her er der ingen forskelle mellem yngre og ældre elever og heller ikke mellem drenge og piger. Men undersøgelsen viser, at de elever, der holder sig i løbet af skoledagen har større problemer med inkontinens end de andre elever. Der er 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse hos de elever, der holder sig.
Flere undersøgelser har også vist at de elever, der holder sig, har sværere ved at koncentrere sig.
Halvdelen af eleverne i undersøgelsen fortæller, at de er utilfredse eller meget utilfredse med skolens toiletter. Omkring en fjerdedel fortæller, at skolens toiletter ofte eller næsten altid er tilstoppede.
Masseeksperimentet indeholdt i år en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende elever om deres drikkevaner og vandladnings- og afføringsmønster. Undersøgelsen var anonym. Desuden var der forskellige opgaver, som eleverne kunne udføre. De kunne undersøge skolens toiletter, arbejde med at udvikle skolens fremtidige toiletter, undersøge bakterier og betydningen af håndhygiejne og der var også et biologiforløb om tarmens, nyrernes og blærens funktioner.
Vedkommende emne
Lærer Helle Ahrenkilde deltog i Masseeksperimentet med en 5. klasse på Skolen ved Duevej på Frederiksberg. Hun har haft klasser med i Masseeksperimentet hvert år i den tid, det har eksisteret.
Flovhed og dårlig samvittighed
"Eleverne arbejdede seriøst med emnet, som var meget vedkommende for dem. Skoletoiletternes forhold er noget, de i forvejen tager op på elevrådsmøder, og vi har også i en periode haft en miljøpatrulje, der tjekkede toiletter og fortalte pedellen, hvis der var problemer", fortæller Helle Ahrenkilde.
Hendes elever arbejdede med alle emner i eksperimentet, og hun oplevede ingen problemer med emnet om inkontinens og toiletforhold. Skolen har nogle gamle toiletter, hvor låsen let kan rykkes, og døren kan åbnes udefra, så det er et problem eleverne tidligere har talt om og som man arbejder på at løse. Hun fortæller, at eleverne ofte løser det ved at følges to og to på toilettet, så den ene kan sikre, at ingen kommer og åbner døren.
Psykisk og fysisk problem
Masseeksperimentet er i år udviklet sammen med forskere på Center for Børneinkontinens på Aarhus Universitetshospital.
Vi skal lære det
"Vores mistanke er klart blevet bekræftet. Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig. Det er skadeligt for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt regelmæssigt", siger professor og overlæge Søren Rittig.
Han fortæller, at inkontinens er et voldsomt psykisk, fysisk og socialt problem for børnene. De er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet.
"Med denne nye viden om sammenhængen mellem skoletoiletterne og udviklingen af inkontinens er det på tide, at der bliver sat fokus på de danske skolers sanitære forhold", mener Søren Rittig.
En del faldt fra
Eleverne har undersøgt skoletoiletternes alder, rengøringshyppighed og hvor mange elever, der er om hvert toilet. Her viser det sig, at de ældste toiletter opleves som de dårligste af eleverne. Næsten alle toiletter bliver gjort rene en gang om dagen. I region Hovedstaden er eleverne mest utilfredse med toiletforholdene og har de ældste toiletter.
Forskere og skolebørn undersøger skoletoiletters betydning for inkontinens
Oprindeligt havde lærerne tilmeldt 35.000 elever til årets Masseeksperiment, men i rapporten med undersøgelsernes resultater står, at 20.000 elever fra 330 skoler har deltaget.
Presseansvarlig for Masseeksperimentet 2017 Metha Loumann fortæller, at der er mange forskellige forklaringer på, at antallet af deltagere er blevet mindre. Lærerne har tilmeldt deres klasser allerede i marts, så nogle har skiftet job siden, andre er blevet syge eller har prioriteret anderledes, da man nåede til september.
"Nogle enkelte klasser er stået af på grund af emnet. Eleverne syntes, at det gik for tæt på, men det er en mindre gruppe. Forskerne kan dog fortælle, at der er en besvarelsesprocent på over 90 i de klasser, der har deltaget, og at resultaterne er valide og repræsentative", siger Metha Loumann.
