Fælles Mål bliver endelig forenklede og mere end 3000 færdigheds- og vidensmål går fra at være bindende til at være vejledende. Sådan bliver skolevirkeligheden højst sandsynligt med en ny lov, der bliver 2. behandlet i morgen.

Men en lovændring fra 2009 betyder, at selv om loven bliver en realitet, så kan kommunerne fortsat kan sætte deres egne mål.

Forenklingen fra Christiansborg kan hårdt trukket op ende med blot at være en simpel opfordring til kommunerne om at skære ned på antallet af obligatoriske mål.  

Siden forligskredsen i maj vedtog at gøre de mange mål vejledende, har der været en magtkamp, hvor blandt andre KL og Finansministeriet har opponeret imod, at man afskar kommunerne fra muligheden for at sætte mål. Lovforslaget skal i 2. behandling i morgen. Og som lovforslaget ser ud nu, bliver det op til den enkelte kommune at bestemme, hvor mange mål, der skal gælde i klasselokalerne i kommunen.

Flertal ville afholde kommunerne fra at sætte egne mål

Et flertal rundt om regeringen ville ellers sikre, at kommunerne var tvunget til at afholde sig fra at sætte egne mål. I en betænkning til loven har de skrevet:

"Kommunalbestyrelserne kan således ikke pålægge skoler og undervisere mål, dokumentationskrav m.v. med udgangspunkt i de vejledende færdigheds- og vidensmål".

Flertallet består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De skriver eksplicit, at kommunalbestyrelserne: "ikke kan pålægge skolerne andre mål, krav eller bindinger for undervisningen, der rækker ud over 'Fælles Mål'".

Regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, støtter ikke flertallets betænkning med begrundelsen, at "Lovforslaget ændrer ikke ved ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet", derfor kan lovforslaget ikke stille krav, som rækker udover den gældende ansvarsfordeling. Og ansvarsfordelingen er i dag sådan, at det er op til kommunerne at bestemme hvilke mål, der gælder.

Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri?

Bestemt af en anden paragraf

Og hvorfor er det sådan?

Kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen blev ændret i 2009. Dengang blev paragraf 40 stykke to i folkeskoleloven ændret til: "Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed", loven blev vedtaget med stemmer fra V, S, DF, KF og LA.

Og det er den paragraf, der trumfer flertallets betænkning angående Fælles Mål.

I stedet skriver regeringspartierne at: "De færre bindinger har til formål at sikre, at kommunernes understøttelse af skolernes evalueringskultur sker med et mindre fokus på dokumentationen af delprocesser og med et større fokus på elevernes samlede udbytte af undervisningen", og de fortsætter:

"På den baggrund vil V, LA og KF opfordre kommunalbestyrelserne til at sikre, at underviserne kan anvende deres pædagogiske faglighed bedst muligt, herunder ved understøttelse af forskellige digitale læringsplatforme, og samtidig ikke pålægge skolerne og underviserne unødige mål og dokumentationskrav, som tager tid fra undervisernes faglige arbejde".

Bundlinjen er, at kommunerne godt må sætte egne mål, men de opfordres til ikke at gøre det.

Forligskredsen: Nej til kommunale mål i skolen

"KL er helt oppe på mærkerne"

Den radikale undervisningsordfører Marianne Jelved fortæller, at flertallets betænkning ikke er juridisk bindende, men blot er en politisk tilkendegivelse, der definerer, "hvordan man bør agere i forhold til loven".

"Der er ingen tvivl om, at ministeren og hele forligskredsen er enige om, at kommunerne ikke bør sætte deres egne mål. Der er derudover et flertal, som mener, vi skal sige det på en måde, så det ikke kan misforstås i kommunerne", siger Marianne Jelved.

Hun har et ønske om at ændre loven fra 2009, så forligskredsen reelt kan gøre målene vejledende over hele landet.

"Men det er jeg ikke sikker på, at jeg har flertal for, og KL er jo helt oppe på mærkerne", siger Marianne Jelved.

Lærere og fagfolk skal følge forenklingen af Fælles Mål

 KL: Vil ikke hælde mål udover systemet

Formanden for KLs børne- og kulturudvalg er også fra Det Radikale Venstre. Posten har de sidste par måneder været udfyldt at Leon Sebbelin, der er borgmester i Rebild Kommune. Han er glad for, at kommunerne fortsat kan sætte deres egne mål:

"Vi er fantastisk glade for den lempelse, der gør, at det nu bliver vejledende. Det er fremragende. Og i den kommune, som jeg selv kommer fra, arbejder vi også med, at den enkelte skole er en unik enhed, der er afhængig af ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og så videre. Det skal som hovedregel ligge på den enkelte skole", siger Leon Sebbelin og fortsætter:

"Men det sker også, at skoler ikke lever op til det, man kunne forvente. Og der er det her(med at sætte mål for skolen fra forvaltningen - red.) en af de metoder, man kunne bruge. Jeg synes ikke, man skal begrænse de handlemuligheder, man har", siger Leon Sebbelin. Han fremhæver også, at kommunerne kan have brug for at sætte fokus på enkeltområder, som for eksempel bevægelse:

"Hvis vi slet ikke har det værktøj, der hedder, at nu sætter vi fokus på at nå de krav, som lovgivningen indebærer i forhold til bevægelse, så ville det være ærgerligt", siger udvalgsformanden og nævner den samme problematik i forhold til åben skole.

"Der kan være situationer, hvor det er relevant. Men udgangspunktet er, at vi er uhyre tilfredse med den lempelse, der gør, at det nu er vejledende", siger Leon Sebbelin.

"Vi vil ikke hælde nye mål udover systemet, men at blive afskåret fra at gøre det i konkrete sitiuationer, det ville vi være kede af", siger han.

Fælles mål-debat: Udsigt til et opgør med målstyring og tvungne læringsplatforme?

Kede af at miste værktøj

Da aftalen blev indgået i maj, fortalte Undervisningsminister Merete Riisager, at den ville få betydning helt ud i det enkelte klasselokale. Men Leon Sebbelin mener, det er misforstået, hvis landspolitikerne tror, de kan detailstyre den meget forskellige kommunale virkelighed:

"Man tror, at man ned i detaljen fra Christiansborg kan sætte rammer for folkeskolen helt ned i det enkelte klasselokale, det kan man ikke, for det er skolerne og virkeligheden alt for varieret til".

Men det var jo derfor et flertal ville give kompetencen til skolerne?

"Og det er super godt, men de bemærkninger, der kom fra partierne rundt om regeringen, pegede på, at man gav fri og samtidig låste. Dermed var vi afskåret fra at bruge det værktøj for at nå et mål om for eksempel åben skole eller at sætte mål for en enkelt skole. Og det var vi kede af", siger Leon Sebbelin.

Folkeskolen.dk er i gang med at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager(LA).

Efter et år på posten: Merete Riisager mangler resultater