Syv-trinsskalaen har en forventet normalfordeling med 7-tallet som den mest brugte karakter, lidt færre 4- og 10-taller og endnu færre 2- og 12-taller. Men i mundtlig engelsk (tv) og praktisk-mundtlig naturfag var 12-tallet i sommer den karakter, der blev givet mest.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Mere end 25 procent fik 12 i engelsk i sommer
Sidste år vakte det opsigt, at hver fjerde 9.-klasse-elev fik 12 i engelsk, og i år er antallet af 12-taller steget yderligere. Også i den nye fællesfaglige naturfagsprøve er 12-tallet den mest brugte karakter.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sidste år var det omtrent hver fjerde 9.-klasseelev, der gik fra det grønne bord med topkarakteren 12 for sin mundtlige engelsk-præstation. I år er andelen, der har fået et 12-tal med fra engelsk-prøven steget yderligere - fra 23,6 procent sidste år til 25,1 procent i år.
Karakterfald i skriftlige prøver med ekstern censor fortsætter
I den nye praktisk-mundtlige prøve på tværs af fysik/kemi, geografi og biologi fik 22,8 procent af eleverne i år karakteren 12. 12-tallet er den karakter, der blev givet allermest i de to fag ved afgangsprøverne denne sommer. Forventningen ved indførelsen af karakterskalaen for ti år siden var, at cirka ti procent af en årgang ville få topkarakter i de forskellige fag.
"Enten er danske elever blevet sindssygt dygtige til engelsk, eller også er der gået inflation i karakterne", sagde formand for Sproglærerforeningens engelskudvalg Lena Smith Boysen sidste år til folkeskolen.dk - men hun hælder til, at de mange 12-taller faktisk er udtryk for, at eleverne er blevet dygtigere.
Højere karakterer: Danske elever ER blevet bedre til engelsk