Snestormen pisker hen over den store sø ved Sorø Akademi. En lille gruppe mennesker står ude på søen. Alle med ryggen mod vinden som køer på en regnvejrsdag. Nogle skutter sig, andre arbejder hårdt med at hakke og save i isen under os.

Ligner vejret i dag mon vejret i Grønland i april? Spørgsmålet tumler rundt og er interessant, fordi gruppen snart er på vej til Grønland for at undersøge klimaforhold på Arktisk Station på Diskoøen. Fra 7. april og 12 dage frem.

En pige bøjer sig for bedre at hakke med isøksen, og et stykke bar hud over bukselinningen åbenbares. Koldt og i hvert fald ikke det tøj, hun skal have på i Grønland. En dreng har også netop lært, at tynde skindsko ikke er rigtigt udstyr i sne, is og søvand. Dog har han plasticposer inde i skoene.

Otte elever og fire lærere er samlet på isen. Eleverne er fire fra Erikstrupskolen i Store-Heddinge på Sydsjælland og fire fra Faaborg Gymnasium. De har lige mødt hinanden, og foran dem ligger to dages sciencecamp på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Deres lærere mødte hinanden for lang tid siden. De var konkurrenter ved Danmarksmesterskab i naturfag i 2007, og samme år var de med i den danske delegation i Europamesterskab i naturfag i Grenoble. Her talte de meget med hinanden og også med daværende undervisningsminister Bertel Haarder - og det var her, ideen om Grønland og samarbejde mellem folkeskole og gymnasium rigtig begyndte at tage form.

Salt på isklumpen

Elever og lærere er indlogeret på Talenthotellet, der hører til videncentret. Fra de ankom, har de udført forsøg med is. To og to arbejder de i grupper - en gymnasieelev og en folkeskoleelev i hver.

Hvad kan is? Hvad gør is? Det er nogle af spørgsmålene. Hver gruppe har fået et kilo is, noget sølvpapir, et stykke filt, en plasticbakke og nogle aviser. De skal nu sørge for, at isen smelter så lidt som muligt. Samtidig er forsøget teambuilding, for at eleverne kan lære hinanden at kende.

»Vi har pakket isklumpen i sølvpapir og derefter i vådt avispapir, så mere sølvpapir og så filt. Men nu ændrer vi taktik. Vi tilsætter salt«, fortæller Astrid og Emilie, da der er gået nogle timer. De ved nemlig, at salt virker nedkølende på is.

Andreas og Jannick forklarer: »Vi har pakket isen i sølvpapir, avispapir og en plasticpose, hvor vi har suget luften ud, så der bliver vakuum. Når der ikke er noget ilt, vil isen ikke smelte. Derefter har vi lagt pakken på filt. Men vi skulle have kommet salt på isen, det ville have været bedre«.

Lærer Aff Hjarnø går forbi og mærker på pakkerne.

»Det er nogle superelever. Der er ikke engang dannet kondens på pakkerne«, konstaterer hun.

På tavlen har eleverne regnet de estimerede smeltetidspunkter ud. De har vejet deres isklumper og noteret, hvor meget de er smeltet på en time. Ud fra dét har de regnet ud, hvornår isklumpen vil være smeltet. Om 187,5 dage, lyder resultatet for én af klumperne.

Kampen med isen

Det er, mens isklumperne står og næsten ikke smelter indenfor, at gruppen har bevæget sig ud på isen. Udstyret med save og hakker. De vil skære to store isklumper ud af Sorø Sø.

Ja, men det tager tid. I cirka halvanden time hakker og saver de på skift. Nogle filmer, andre fotograferer. Flere fryser, og enkelte bliver våde. Sorø Sø giver ikke sådan lige afkald på noget is. Den midtsjællandske indlandsis er hårdfør.

Gennembruddet i den ene gruppe står lærer Aff Hjarnø for. Søvandet sprøjter op, mens hun forsøger at stampe på den løsnede isklump. I vand et stykke op ad støvlerne saver og tramper gruppen videre. Endelig lykkes det, og den store isklump kan bæres ind i varmen. Den anden isklump må efterlades i sit hul. Den vil ikke slippe.

Men Aff Hjarnø har øvelsen. Hun har nemlig medbragt en stor isklump fra sin sø et andet sted i det midtsjællandske.

»En måneds vejrudsigt«, kalder Aff Hjarnø isklumpen. Her kan man se, da det tøede, og da det frøs igen. De to isklumper har tydelige lag. Nu skal de undersøges nærmere, og når de tør, skal eleverne sammenligne vandkvaliteten og indholdet af mikroorganismer.

»Har I slikket på isklumpen?« spørger gymnasielærer Peter Eduard. Eleverne ser lidt skævt på ham.

»Hvorfor ikke? Alt i biologi skal man smage på«, siger han og slikker på isen.

De kigger nærmere og kan se nogle tråde inden i isen. Det er nok CO2. Gassen er indefrosset i klumpen, og det ligner nærmest istapper inde i isen. Ret fascinerende at studere, synes de.

Byger af priser og ideer

Ideen til det hele opstod i Grenoble, hvor lærere og elever konkurrerede og blev venner. Mens Peter Eduard og Danni Thorkild Pedersen blev vindere af titlen »Danmarks bedste naturfagslærere« med et projekt om American Football i Danmarksmesterskab i naturfag, vandt Finn Skaarup titlen som »Europas bedste naturfagslærer« i Grenoble med sine robotter i det virkelige liv.

Blandt deltagerne var også Aff Hjarnøs klasse med et projekt om dansk landbrug og Louise Pilegaards klasse med et genetikprojekt.

Da Bertel Haarder senere skulle besøge Naturfagscenteret på Oslo Universitet, inviterede han de ni danske lærere fra Gre­noble med for at få naturfagsideerne til at sprede sig herhjemme. De talte om den store kløft mellem folkeskole og gymnasium, og blandt de fire af lærerne opstod ideen om samarbejde og projektet i Grønland. Bertel Haarder bad de fire lærere om at finde flere penge, end Undervisningsministeriet kunne give, og planlægningen gik i gang.

De skulle egentlig have været af sted sidste år og have haft et tv-hold og en meteorolog med, men det blev der ikke råd til. Så nu er det eleverne selv, der filmer, når de rejser til Disko 7. april.

36 små film om is, vejr og liv i Grønland skal de otte elever producere til nettet foruden en masse tekster om forsøg og fakta.

De tre temaer er delt op i underemner. Hvad kan is? Hvad gør is? Dyr og planter. Mennesker. Vejr og årstider. Havet og klimaet.

Elever og lærere skal tage prøver, arbejde med forsøg på Arktisk Station på Diskoøen og interviewe forskere og fangere.

Eleverne vil også producere undervisningsmateriale, og i de 12 dage på øen er de hver dag i kontakt med deres klassekammerater. De forsøg, som eleverne ikke gennemfører i Grønland, kan deres klassekammerater måske udføre i Danmark, og alle resultater kan løbende sammenlignes.

Andre elever og lærere har mulighed for at blogge med Disko. Hver dag bliver hjemmesiden opdateret, så man kan følge med fra 7. april.

Også efter opholdet i Grønland vil hjemmesiden kunne bruges som undervisningsmateriale. Der vil være beskrivelser af forsøg, film og billeder om de forskellige emner og leksikale oplysninger.

Projektet koster omkring 580.000 kroner og er økonomisk støttet af Undervisningsministeriet, Lundbeckfonden og Friluftsrådet.

hl@dlf.org

Læs mere på: Ungeklimaforskere.dk, Sciencetalenter.dk, Arktiskstation.ku.dk