Forsøg med uddannelse på særlige vilkår
Glad Fonden gennemførte fra 2013 og tre år frem etuddannelsesforsøg rettet mod unge med funktionsnedsættelse. Efterat have udviklet og afprøvet tre uddannelsesmodeller konkludererGlad Fonden, at en kompetencegivende uddannelse nytter og kan føretil beskæftigelse. Eleverne i projektet gennemgik en synlig ogmålbar udvikling og kunne ved uddannelsens afslutning tage ansvarfor afgrænsede, rutineprægede arbejdsprocesser inden for valgtekompetenceområder.
Resultaterne blev blandt andet skabt gennem:
- Virksomhedsforlagt praksislæring på mindre hold og med fastefaglærere med brancheerfaring.
- Systematisk bedømmelsesplan til at dokumentere elevernesprogression.
- Tæt samarbejde med virksomheder, erhvervsskoler og kommuneromkring den enkelte elev.
På baggrund af forsøget anbefaler Glad Fonden:
- at unge, der har gennemført en STU, og som kan profitere afvidere uddannelse, får adgang til en toårig erhvervsrettetkompetencegivende uddannelse.
- at erfaringerne fra Glad Flex Uddannelse videreudvikles som enselvstændig uddannelse og/eller kombinerede forløb, hvor unge medfunktionsnedsættelse inkluderes i de erhvervsrettedeungdomsuddannelser EGU, KUU, PBE, EUD.
- at der udformes nationale bestemmelser i form af mål ogvejledninger til undervisningen, så eleverne får samme mulighederfor kvalitet i uddannelsen, uanset hvor i landet de bor.
- at uddannelse til unge med funktionsnedsættelse realiseresinden for rammer, der sikrer dem et forsørgelsesgrundlag, hvor dekan koncentrere sig om uddannelsesforløbet og ikke samtidig skalafklares til beskæftigelse.
- at kommunerne får bedre mulighed for at dispensere fra de deleaf Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, som efter afsluttetuddannelse forhindrer kommunerne i at støtte unge medfunktionsnedsættelse i en hurtig overgang fra uddannelse tilbeskæftigelse.
Kilde: flex.gladfagskole.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Unge, der ikke kan klare en ordinær uddannelse med støtte, har krav på en treårig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Men der mangler en flexuddannelse til at bygge ovenpå, mener Dansk Folkepartis Karina Adsbøl. Hun havde derfor indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd i går for at få svar på, om regeringen vil arbejde på at oprette en overbygningsuddannelse til STU'en.
Undervisningsudvalg spørger til uddannelsesmuligheder efter STU
"Der er med midler fra satspuljen lavet forsøg på en kompetencegivende flexuddannelse under Glad Fonden. Derfor vil jeg høre, hvad ministeren har af planer", sagde Karina Adsbøl og læste sit spørgsmål op:
"Vil regeringen arbejde på en flexuddannelse, så mennesker med nedsat funktionsevne, som vurderes til at kunne profitere af det, får et retskrav på at tage en videregående uddannelse efter et STU-forløb?"
Ministeren har brug for mere viden
Kun et fåtal af STU-eleverne bliver i stand til at deltage i en almen uddannelse, svarede ministeren. Nogle kommer i et beskyttet job eller ansættes på særlige vilkår efter endt uddannelse. De unge kan også deltage i specialundervisning for voksne.
"Det er rigtigt, at Glad Fonden har lavet et værdifuldt forsøg, men vi har brug for mere viden, før vi kan tage stilling til en overbygning. Når vi får en evaluering af STU til august, kan vi overveje, om der er brug for at ændre på uddannelsen", sagde Merete Riisager.
Det svar var ikke præcist nok for Karina Adsbøl. Handicapordføreren fra Dansk Folkeparti ville vide, om ministeren vil indkalde til politiske drøftelser om, hvordan unge kan komme videre efter STU.
Der er allerede mange forskellige veje for de unge, svarede Merete Rissager.
"De unge er meget forskellige, og det afhænger også af lokale forhold. Er der virksomheder, som har økonomisk og menneskeligt overskud til at tage unge ind, som ikke kan levere 100 procent, men som alligevel kan bidrage til virksomhedens produktion? Det handler også om, hvor dygtige kommunerne er til at løse denne opgave".
Friske kræfter står uden for arbejdsmarkedet
I Marlene Harpsøes ører lød det til, at ministeren ikke helt ville afvise en flexuddannelse.
"Er det korrekt? Og vil ministeren sætte regnedrenge i enten Undervisnings- eller Finansministeriet til at se på, hvad det vil koste at give unge et retskrav på en flexuddannelse", spurgte Dansk Folkepartis medlem af undervisningsudvalget.
Merete Riisager svarede, at man aldrig skal være afvisende, før man har nok viden.
"Vi skal have evalueringen af STU, før vi kan se, om det er en vej, vi skal gå ned ad. Vi skal overveje, om en overbygningsuddannelse vil kvalificere målgruppen yderligere i forhold til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke svare på endnu. Dansk Folkeparti kerer sig om unge med medfødte handicap, som har brug for hjælp. Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor en stor del friske mennesker står udenfor. Vi skal sørge for at få så mange som muligt af dem med, for så vi kan vi bedre hjælpe unge med særlige behov ind på arbejdsmarkedet", sagde hun.
Den radikale Lotte Rod blev i samme spor som Marlene Harpsøe.
"Ser ministeren et behov for en egentlig overbygning til STU? Eller synes ministeren, at det skal løses i de nuværende tilbud?"
Merete Riisager gentog, at den nuværende viden ikke er tilstrækkelig.
Ministeren vil lytte til ildsjæle
Med 98 kommuner er der sandsynligvis meget stor forskel på tilbuddene til de unge efter endt STU, mente Socialdemokratiets Annette Lind.
"Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og det handler også om at investere i menneskers liv. Der er et stort behov for at hjælpe denne gruppe unge videre", sagde hun.
Caroline Maier fra Alternativet fortalte, at hun besøgte en STU før påske.
"Ministeren refererer til kommunernes og virksomhedernes ansvar, men har vi ikke også et ansvar lovgivningsmæssigt? Og kommer evalueringen også til at se på overgange, og hvad der sker med de unge, når de bagefter bliver et kommunalt ansvar", spurgte hun.
Evalueringen kommer til at se på kommunale forskelle, forsikrede Merete Risager og erkendte, at politikerne også har et ansvar for de unge.
"Vi skal lytte til de ildsjæle, som kender de unge, og ved, hvordan deres kompetencer kan bruges på den bedst tænkelige måde, så de får et godt liv", sagde ministeren.
Ministerens var blafrede i vinden
Marlene Harpsøe bad igen Merete Riisager svare på, om hun vil arbejde på en overbygning til STU.
"Ja eller nej? Og vil ministeren medvirke til at regne på, hvordan en overbygning kan finansieres? Ja eller nej?"
Marlene Harpsøe fik hverken vristet et ja eller nej ud af ministeren.
"Det kan jeg ikke svare på i dag. Når vi har evalueringen, kan vi se på, hvordan vi kan bringe de unge videre", sagde Merete Riisager.
Annette Lind syntes, ministerens svar blafrede i vinden.
"Vi kan kun få det svar, at vi skal afvente evalueringen. Det er det eneste, jeg kan tage med herfra", sagde hun og formulerede det gennemgående spørgsmål på en ny måde:
"Er det ministerens ambition, at vi får en overbygning?"
"Det er min ambition at arbejde ud fra viden. Derfor vil jeg se evalueringen, før jeg kommer med anbefalinger. Det er træls, at I ikke kan få et ja eller et nej, men de fleste regeringer, uanset om de er røde eller blå, vil have viden at stå på", lød det fra ministeren i samrådets sidste replik.
Du kan læse mere om Glad Fondens forsøg med en kompetencegivende uddannelse for unge med særlige behov via dette link:
