Hvor trykker skoen for lærere i folkeskolen? Og hvad skal lærernes faglige repræsentanter i Danmarks Lærerforening (DLF) gå efter, når en ny overenskomst snart skal forhandles med de kommunale arbejdsgivere? På DLF's kongres i oktober skal de delegerede diskutere kravene til overenskomsten, men hvad diskuterer lærerne ude på lærerværelset?

Fagbladet Folkeskolen tog til Tjørring ved Herning og mødte seks lærere. Her rundt om bordet på lærerværelset på Lundgårdskolen presser ét samtaleemne sig på: det forhøjede undervisningstimetal, som har skabt store forandringer i lærerlivet.

»Arbejdstidsloven er skabt sådan, at man har en fast ugentlig arbejdstid, og i den tid, hvor man ikke underviser eller har øvrige opgaver, kan man forberede sig. Så logikken i det er, at jo flere undervisningstimer man har, des mindre forberedelsestid får man. Det er et kæmpestort problem«, siger Marianne Steffensen Bach, der underviser i centerklasser og har timer på skolebiblioteket.

Lenette Lykke Bruun-Jeppesen, der er lærer på mellemtrinnet og tillidsrepræsentant, nikker til, at det stigende undervisningstimetal giver problemer.

»Der er ingen tvivl om, at man kan mærke, at vi har fået flere undervisningstimer, og det påvirker resten af de opgaver, der skal løses. Hvis man hele tiden skal balancere, hvad man skal prioritere, påvirker det arbejdslivet. Undervisningen er som det eneste rammesat; det er de øvrige opgaver og forberedelsestiden ikke«, siger Lenette Lykke Bruun-Jeppesen.

Minister: Lærernes arbejdstidsregler skal fastholdes ved OK18 

Samarbejdet vælges fra

Marianne Steffensen Bach fortæller, at resultatet er en ny forsigtighed. Lærerne er blevet mere forsigtige, i forhold til hvilke ting de siger ja til at være med i, fordi det vil gå ud over noget andet: »Det er altid forberedelsen, der holder for, for du kan ikke skære ned andre steder«, siger hun.

Udskolingslærer og AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) Christina Styrk fortæller, at den forsigtighed påvirker de kollegiale relationer:

»Hvor lærerne traditionelt har været gode til at samarbejde, stå sammen og give meget til fællesskabet, kan det godt blive en intern kamp om, hvor midlerne ryger hen. Når man er presset, bliver samarbejdet ikke så kønt, som det kunne have været. Man er måske ikke så højt hævet over vandene, at man kan se helheden, men kun sit eget rum, og der kan man se, at man selv har brug for mere tid«, fortæller hun.

Christina Styrk peger på, at ledelserne skal være bedre til at justere efter den opgave, lærerne har, for eksempel om der er 20 eller 28 elever i klassen. Eller om der er elever, som før inklusionsdagsordenen ville have gået i specialtilbud.

»Det er også et spørgsmål om, i hvor høj grad ledelserne på de forskellige skoler er i stand til at tage højde for de ting«, siger hun.

Hvem spørger lærerne?

Lenette Lykke Bruun-Jeppesen fortæller, at problemerne ender hos eleverne:

»Man skal ikke have ondt af mig som lærer, men man skal have ondt af vores børn. For vi har nogle elever, der kommer lidt i klemme. Hvis man har lærere, der er pressede og frustrerede, så bliver det en fødekæde, hvor vi står øverst, og underskuddet sendes videre nedad«, siger hun.

Udskolingslærer Dorte Thomsen peger på, at forberedelsen af den gode undervisning også bliver presset af dokumentationskrav.

»Generelt sidder der nogle væk fra skolerne, der gerne vil sætte et præg på folkeskolen. De finder på en masse ting, som vi skal dokumentere - man skal for eksempel lige køre en test, som skal bearbejdes, og man skal tage stilling til testen og danne sig en holdning til den. Og skrive til og holde møder med forældrene, hvis der er noget i testene. Så det er fra flere kanter, at tiden til den fede undervisning bliver taget«, siger Dorte Thomsen, som ville ønske, at der blev taget mere hensyn til lærernes mulighed for at lykkes med undervisningen:

»Det er et kæmpe problem, at man tænker: 'Skolen skal blive bedre, og eleverne skal være dygtigere'. Men man går ikke ud og spørger dem, der skal realisere det. Man spørger ikke: 'Har I reelt brug for lange dage? Har I brug for at undervise mere for at sikre en bedre skole?' Man kommer ikke ud og spørger: 'Hey, vi har fået den her tanke, hvordan synes I, den lyder?' Det bliver rigtig langt fra vores hverdag«, siger hun.

Ingen tid til forberedelse

Thomas Jacobsen, der er underviser på mellemtrinnet, oplever, at tiden til forberedelse bliver spist af andre opgaver:

»I går havde jeg to moduler i streg, hvor jeg kunne forberede mig. Den første gik med at svare på mails, og den næste gik med at dokumentere en situation i klassen. Meget af den tid, der burde gå med forberedelse, går med administrativt arbejde. Vi skal dokumentere en hel masse forskelligt, som efter min mening ikke behøver at blive dokumenteret ned i mindste detalje«, siger han - og resultatet er, at undervisningen mister energi.

»Der er så mange udenomsopgaver, der tager tid fra undervisningen, og du får ikke effekten af grundig forberedelse ind i undervisningen. Selvfølgelig er der noget, der skal dokumenteres og holdes styr på, men det fremgår ikke af opgaveoversigten, så jeg må selv se, hvordan jeg kan få fiflet det ind i arbejdstiden«, siger Thomas Jacobsen.

Forsker: Arbejdsgiverne bør ikke gentage fejlen fra 2013

Svage børn klemmes ind

Britta Michaelsen oplever, at børnehaveklasserne bliver presset af de længere skoledage, men også af at det ikke længere er praksis, at børn kan tage et ekstra år i børnehaven, hvis de har brug for at vente.

»Vi får af og til børn, der er udredt på børnepsyk, hvor der i den forbindelse er så mange hensyn, der skal tages, at det er svært at leve op til, med de ressourcer vi ude på skolerne har. Alligevel skal de inkluderes i børnehaveklassen«, siger hun og fremhæver den længere skoledag som et problem for netop de børn, der allerede har det svært.

»De elever, der fra starten er udfordrede, hænger ikke sammen sidst på dagen. Og de ender med at ødelægge de ting, der ellers kunne have været gode sidst på dagen, for de andre. Så nogle gange er det svært at få en skoledag til at hænge sammen for de helt små børn«, siger hun.

Har tilkæmpet sig respekt

Selv om Herning-lærerne kan pege på en række områder, hvor resurserne og opgaven ikke står mål med hinanden, er de ikke sikre på, hvordan en ny overenskomstaftale bedst forhandles hjem.

»Vi mistede noget respekt som profession ved at være lockoutet. Vi har skullet kæmpe for at genvinde vores respekt, og udfordringen er nu: Skal vi lægge armene over kors og sige, at nu bliver det, som vi vil have det, ellers strejker vi. Eller skal vi prøve at vinde lidt terræn«, siger Lenette Lykke Bruun-Jeppesen.

Christina Styrk supplerer: »Hvor surt og ufleksibelt systemet end er blevet, så oplever jeg, at der tidligere var mange, som ikke syntes, at lærerne arbejdede, og nu kan de se, at vi arbejder«.

Marianne Steffensen Bach ser den faste arbejdstid som et værn.

»Når man hæver undervisningstiden, som man har gjort for lærerne, så er det vigtigt med fast arbejdstid. Fordi når vi får ekstra opgaver, bliver der aldrig skåret i noget andet. Så jeg har brug for min arbejdstid til at styre en lille smule«, siger hun - og kan samtidig se en fordel ved, at arbejdstiden primært bliver brugt på skolen:

»Jeg har været lærer siden tidernes morgen, og jeg kan godt huske, hvor svært det var at samarbejde med nogle af mine kollegaer, fordi de aldrig var der. Skolen er mere levende nu, fordi vi er her så meget. Det synes jeg er en fordel«, siger hun.

Rundt om bordet er der bestemt ikke lyst til at strejke for at sikre et resultat ved forhandlingerne, men de er klar over, at det kan blive nødvendigt:

»Jeg vil helst bare gøre mit arbejde og gøre det så godt som muligt for ungerne, for det er i sidste ende dem, der taber på det. Det er dem, vi er der for. Jeg håber, at vi kan få en god aftale på plads både for os og for de unger, der skal navigere i det«, siger Thomas Jacobsen.

»Jeg tror ikke på at en strejke har den store effekt, men hvis det er nødvendigt, så bakker man vel op«, siger Britta Michaelsen.

»Jeg synes ikke, det er vejen frem at strejke, men hvis det er det, der bliver stemt for, så er det jo sådan«, istemmer Lenette Lykke Bruun-Jeppesen.

Marianne Steffensen Bach er ret desillusioneret i forhold til forhandlingernes realitet: »Det var en utrolig skuffelse, at man kunne gøre det imod os i 2013, og jeg har virkelig mistet troen på, at det foregår ordentligt«, siger hun.

Christina Styrk har bidt mærke i, at blandt andre arbejdsgivernes chefforhandler, Michael Ziegler fra KL, har sagt, at »svaret på udviklingen i folkeskolen er ikke en arbejdstidsaftale med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden«.

»KL har meldt klart ud, hvad de tænker om det. Vi vil helst ikke strejke, vi har brug for befolkningens opbakning i vores arbejde. Og vores børn har brug for os«, siger hun.

Jeres børn?

»Vores børn, det er dem, vi underviser«, svarer flere rundt om bordet - før klokken ringer til næste time.