Var det planlagt mellem KL og regeringen, at lærerne blev lockoutet, at lockouten skulle afsluttes med et regeringsindgreb, og at den nye arbejdstidslov skulle bruges til at finansiere en reform af folkeskolen? Hovedaktørerne har over bred kam afvist, at regeringen styrede forløbet fra kulissen.

Indtil nu.

"Lockouten af lærerne var regeringens beslutning", bekræfter daværende regeringsmedlem, SF's Annette Vilhelmsen, i bogen "Søren og Mette i benlås - En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management", der er skrevet af den dobbelte Cavling-vinder Anders-Peter Mathiasen og udkommer i næste uge.

Annette Vilhelmsen overtog formandsposten i SF efter Villy Søvndal og blev i oktober 2012 både erhvervsminister og formand for SF. Dermed overtog hun også en række regeringsaftaler. Om lockout og regeringsindgreb siger hun i bogen:

"Villy Søvndal som SF's tidligere formand havde sagt ja, og den aftale var gældende i regeringen".

Annette Vilhelmsen fortæller i bogen, at hun blev: "næsten lettet", da hun læste et fødselsdagsinterview med Helle Thorning-Schmidt i Politiken, "for nu sagde hun endelig tingene, som de var". Det var det interview, hvor der stod:

"Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj".

Siden fulgte et uskønt forløb, hvor Politiken efter Thorning-Schmidts ønske rettede citatet til, så der står "Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj".

Helle Thorning: "Der manglede et lille ord"

Det var lagt til rette på forhånd

SF var ikke det eneste parti, der fik ny leder i efteråret 2012. Også Dansk Folkeparti fik ny mand ved roret, da Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten. I bogen fortæller han om et forløb i oktober 2012 - altså et halvt år før lockouten i april 2013 og før at overenskomstforhandlingerne var startet:

"Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter, i oktober, kom der invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe", fortæller han til bogen og fortsætter:

"Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om."

"Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft," siger Kristian Thulesen Dahl til bogen.

DF vil have balanceret lynindgreb

Håndslag på at gå hele vejen

Helt centralt i forløbet op til lærerlockout og regeringsindgrebet står en arbejdsgruppe, der blev nedsat den 8. december 2011 og havde til opgave at arbejde med "lærernes arbejdstid i folkeskolen og det almene gymnasium".

Arbejdsgruppen bestod af embedsmænd fra Finansministeriet (bl.a. gruppens formand) herunder Moderniseringsstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning og KL.

Her er planen for den hemmelige arbejdsgruppe

Gruppen fremlagde sit arbejde på et møde i Finansministeriet med regeringens topministre den 13. november 2012. Men eftersom der ikke blev skrevet en rapport, har offentligheden aldrig fået indblik i, hvad der blev sagt på mødet, eller hvad udkommet af arbejdsgruppens arbejde blev.

Ombudsmanden: Det virker planlagt

Men "Søren og Mette i benlås" løfter sløret for, hvad der foregik på mødet.

Regeringens øverste ministre og deres embedsmænd deltog, og også Kommunerne Landsforenings politiske top var til stede. En anonym mødedeltager fortæller i bogen:

"Jeg kan bekræfte, at mødet fandt sted, at vi blev orienteret om gruppens arbejde og gav håndslag på at gå hele vejen. Den kommende reform af folkeskolen var afhængig af overenskomstforhandlingerne, og KL fik regeringens støtte til at lockoute lærerne, hvis ikke de bøjede sig,"

"Hvor længe var I klar til at lade konflikten køre?", spørger forfatter Anders-Peter Mathiasen i bogen og får svaret:

"Vi vidste, hvor mange penge lærerne havde i konfliktkassen, og at de kunne holde en måned eller halvanden, før de var færdige. Den tid var man klar til at bruge. KL og regeringen lavede en musketer-ed og besluttede at gå hele vejen," siger pågældende mødedeltager.

30 timer, der forandrede skolen

Hvis lærerne havde set det, var det blevet strejke

Om den afgørende sekvens, som er båret af anonyme kilder, fortæller bogens forfatter:

"Jeg har ikke set alt det hemmelige materiale, der findes i den hemmelige arbejdsgruppes rapport", siger Anders-Peter Mathiasen til folkeskolen.dk.

"Men jeg har set en oversigt over det - og en kilde har fortalt mig, at hvis lærerne havde set det på det tidspunkt, så var der blevet strejke. Og så havde det måske trukket andre fagforeninger med. For der var en drejebog for, hvordan man skulle gennemføre lockouten", siger bogens forfatter.

"Den drejebog blev fremlagt på mødet den 13. november"?

"Der blev fremlagt dokumenter og beregninger fra arbejdsgruppen, som mødedeltagerne ikke måtte tage med ud fra Finansministeriet".

Hvorfor skal vi som offentlighed tro på de nye informationer om mødet den 13. november, der kommer fra anonyme kilder?

"Jeg ved, hvem det er. Det er ikke tusind kilder, men jeg har nogle vigtige nøglekilder, der var til stede. Jeg taler om førstehåndskilder, det er ikke nogen, der har regnet det ud fra afstand", siger Anders-Peter Mathiasen.

Ziegler: Havde ikke mandat til arbejdstidsaftale

Kommunernes topforhandler - den konservative Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler - afviser, at han forhandlede på regeringens vegne:

"Det var vores beslutning", fortæller han i bogen. Han understreger desuden, at "folkeskolereformen fyldte ikke noget i det forhandlingsrum. Det gjorde arbejdstidsreglerne". Men han forklarer også, at han ikke havde mandat til at indgå en aftale, der tilgodeså lærernes ønsker i forhold til arbejdstid.

"Det er en helt teoretisk diskussion, for det var jo noget, som jeg ikke ville acceptere. Og mine kolleger i KL ville være det samme sted. Men havde jeg reelt mandat? Det er svært at forestille sig, for der ville jo have været protester mod mig, hvis jeg havde kørt den så langt - og så bøjet af", siger han i bogen.

Forfatteren spørger: Bondo var vel i samme situation?

"Han kunne nok bedre have gjort det. Hvis han havde sagt ja i Forligsinstitutionen, kunne han have vist sine medlemmer, at han havde kørt den helt til målstregen. Men for at redde Danmark og redde folkeskolen havde han overgivet sig til sidst. Det kunne han vel godt have overlevet på?"

Men det kunne du vel også?

"Nej, det lå ud over mit mandat, og der var nogle samtaler, jeg skulle have ført. Og de samtaler var nok endt med et nej. Så på den måde kan du godt sige, at jeg ikke havde noget mandat", udtaler Michael Ziegler i "Søren og Mette i benlås".

"SØREN OG METTE I BENLÅS - En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management", udkommer den 5. oktober på Politikens forlag.

Bondo efter bogafsløring: "Det må aldrig ske igen"