"Lockouten af lærerne var regeringens beslutning", bekræfter daværende SF-minister i regeringen Annette Vilhelmsen i bogen "Søren og Mette i benlås - En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management" der udkommer den 5. oktober.

Ny bog dokumenterer: Regeringen besluttede lockouten 

Anders Bondo Christensen var Danmarks Lærerforenings formand og forhandler i 2013 og er det stadig den i dag i dag. Bogen svarer til hans opfattelse af forløbet i 2013.

"Jeg har ikke været i tvivl om, at det her var planlagt. Det var derfor, vi aldrig kom i forhandlinger. Man afmonterer den danske model ved på forhånd at have en politisk beslutning om udfaldet, og dermed afmonterer man hele forhandlingssystemet, og det er rigtig skidt", siger lærerformanden til folkeskolen.dk. 

"Det skal vi sørge for aldrig sker igen, fordi det har alt for store omkostninger. Den danske forhandlingsmodel er et kæmpe plus for det danske samfund, og den skal ikke undermineres. Derfor er det fint, at vi nu ved, at det skete. Og det må vi bruge til at give hinanden håndslag hele vejen rundt til at sige - 'det skal ikke ske igen'", siger lærerformanden.

Minister: Lærernes arbejdstidsregler skal fastholdes ved OK18 

Han hæfter sig ved, at arbejdsgiversiden klart har signaleret, at de arbejdstidsregler, lærerne blev pålagt ved lovindgrebet i lockouten dengang i 2013, fortsat skal bestå efter de kommende overenskomstforhandlinger i 2018.

"Vi har fået nogle - synes jeg - helt uforståelige signaler fra både de statslige og kommunale arbejdsgivere om, at Lov 409 ikke kan rykkes. Når vi allesammen ved, at det her er en del af et politisk aftalt spil, så må vi give håndslag på, at nu skal vi tilbage på sporet, og der skal laves en overenskomst med os. Det må være den helt oplagte konsekvens af det her", siger Anders Bondo Christensen.

Han kalder lockouten og den efterfølgende arbejdstidslov for det "den mest skelsættende begivenhed i Danmarks Lærerforenings 143-årige historie".

 Se DLF's videointerview med Anders Bondo om bogens afsløringer

Ziegler: KL vil ikke have en ny aftale om lærernes arbejdstid

Aftalemodel har stor værdi

Bondo understreger, at også arbejdsgiverne bør have interesse i bruge den danske forhandlingsmodel.

"Den danske model har den kæmpe store værdi, at når man har lavet en aftale, som begge parter står inde for og har et ansvar for, så gør vi også alt, hvad vi kan for at få aftalen til at fungere", siger han og peger på, at mange kommuner med succes indgår lokale aftaler.

"Der er helt åbenlyse udfordringer ude i folkeskolen, men heldigvis er der en række kommuner, der nærmest har trodset KL og Moderniseringsstyrelsens anbefalinger og indgået aftaler. Man kan helt entydigt se, at der hvor man har indgået aftaler, der har det forbedret lærernes arbejdsvilkår og samarbejdsklimaet og dermed også givet bedre skole til eleverne. Det er det store plus ved det danske aftalesystem, som der åbenbart er nogen, der overhovedet ikke har forstået", siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at lockouten også er symptom på en dårlig politisk kultur, hvor politikerne ikke tager tilstrækkeligt ansvar:

"Det her er et topstyret projekt, hvor rigtigt mange politikere på Christiansborg i højere grad  bør gå ind og påtage sig det politiske ansvar, som de faktisk har. Jeg har mødt politikere i både KL og Folketinget, som helt ærligt har fortalt mig, at de ikke anede, hvad der foregik. Der må vi insistere på, at politikerne tager ansvar for at sætte sig ind i, hvad der foregår", siger Anders Bondo Christensen og fortsætter:

"Det at lockoute samtlige lærere i folkeskolen, på erhvervsuddannelserne og de frie skoler er en dramatisk beslutning. Hvis man vil træffe så dramatisk en beslutning, så må man gå ud fra, at politikerne virkelig har sat sig ind i, hvad der er foregået".

Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked

Hvilket demokrati vil vi have?

I bogen giver Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl et eksempel på topstyring i praksis: Han blev i oktober 2012 inviteret ind til et 15 minutter langt møde hos Helle Thorning-Schmidt, hvor hun bad om hans opbakning til det regeringsindgreb, der blev gennemført et halvt år senere. Thulesen Dahl valgte ikke at tage stilling.

"Derfor handler det her også om, at vi tager en diskussion om, hvad det er for et demokrati, vi gerne vil have - både på Christiansborg og i de enkelte partier. Og hvad synes vi, at embedsmændenes rolle skal være? Man skal aldrig kritisere embedsmænd, for det er i sidste ende politikerne, der har ansvaret Men hvorfor er der ikke embedsmænd, der har råbt vagt i gevær, og har sagt: 'kære politikere, vi er i fuld gang med at bryde konventioner, som Danmark har tilsluttet sig i forhold til regler på arbejdsmarkedet'", spørger Anders Bondo Christensen.

Forsker: Arbejdsgiverne bør ikke gentage fejlen fra 2013