11 lærere, der forlader deres job, lyder ikke umiddelbart af mange.

Men når der er tale om 11 ud af 40 nyansatte lærere i samme kommune, der forlader deres lærerjob inden for det første år - og i flere tilfælde endda i løbet af kun få måneder i jobbet - er perspektivet et andet.

Det er imidlertid sådan, det så ud i Sønderborg Lærerkreds sidste skoleår. Her blev ansat 40 lærere ved skoleårets start i august 2016. Og da skoleåret sluttede i 2017, var 11 af dem væk igen - svarende til 27 procent af de nyansatte eller mere end hver fjerde lærer.¨

Kalundborg: Langt værre at vi ikke kan få uddannede lærere

Tallene er dog ikke et enestående eksempel. Også i både Slagelse - og Kalundborg Lærerkreds er det næsten hver fjerde nyansatte lærer, der forlod skolen inden for et år.

I Slagelse Kommune blev der fra april 2016 - april 2017 ansat 106 personer i faste lærerstillinger på mere end halv tid. 25 af dem er ikke længere ansat på skolerne, svarende til 23 procent.

I Kalundborg Kommune var der i skoleåret 2016/17 74 nyansættelser i lærerstillinger. Af disse har 17 forladt deres stilling igen inden skoleårets slutning, eller hvad der ligeledes svarer til 23 procent.

Sønderborg: Lærerne søger andre steder hen

Tallene bekymrer Annette van Buren, kredsformand i Sønderborg Lærerkreds. Hun har derfor sat sig for at undersøge, hvor personerne bag tallene har søgt nye græsgange.

Ud af de 11 personer i Sønderborg, der er stoppet inden for deres første ansættelsesår, var én person ikke læreruddannet, og to var nyuddannede. Af de otte tilbageværende lærere er fem af dem skiftet til job i andre skoletilbud, fortæller Annette van Buren.

Lærerne har blandt andet skiftet til job på privatskole, produktionsskole og ungdomsskole. Det ærgrer hende, for det tyder på, at lærerne gerne vil undervise - bare ikke i folkeskolen.

Slagelse: Hos os er det praksischokket, der rammer

"Jeg vil rigtig gerne holde på de lærere, vi får, for vi har brug for dem. Hovedparten af lærerne, der forlader jobbet hurtigt, udfases til andre skoler end folkeskolen. Det, synes jeg, er rigtig sørgeligt. Det andet aspekt er, at det rent resursemæssigt er rigtig dyrt. Der står nogle elever tilbage, som skal have vikar, og der står nogle lærere, som skal trække opgaven for den person, der forsvandt. Det lægger en ekstra belastning på systemet", siger Annette van Buren.

Mange årsager til jobskifte

Kredsformanden har fuld forståelse for, at der er mange forhold, der kan gøre sig gældende, når en person trækker sig fra en ny stilling efter forholdsvis kort tid. Der kan både være personlige forhold eller praktiske forhold, der spiller ind.

"Nogle får en stilling tættere på, hvor de bor, og det har jeg fuld forståelse for. Jeg har også fuld forståelse for de, der siger, at der skal ske noget andet i deres arbejdsliv. Men det her er for mange og for hurtigt. Nogle af dem holder ikke mere end to-tre måneder, før de er ude af vagten igen", siger Annette van Buren, der udover at være kredsformand også er medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

"Jeg synes, det er dybt problematisk, hvis man allerede vil prøve noget andet efter to måneder. Det gør man jo ikke, hvis man er glad for at være et sted, og man er landet godt", siger hun og peger på, at flere af lærerne gerne vil undervise, siden de har søgt over i andre skoletilbud.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt

Én ting, der dog glæder Annette van Buren, er, at det ikke udelukkende er de nyuddannede, der hurtigt forlader jobbet.

"Jeg havde en formodning om, at det var de nyuddannede, der sprang i målet, men det er det ikke. Det er jeg rigtig glad for. For vi gør en masse for, at de skal falde godt til".