”Det er ikke overraskende for finnerne, at lærerprofessionen ved en nylig opinionsundersøgelse endte blandt de ti mest anerkendte af alle listens 450 job”, skriver Pasi Sahlberg i sin bog ’Den finske skole – Hvad vi kan lære af Finlands undervisningsreformer’, der udkommer i dag.
Foto: Thomas Arnbo
Finsk forsker til Danmark: "At imitere undervisningen i Finland er den sikre vej til fiasko"
Glem Ontario og andre skolesystemer og find jeres egen vej. Giv lærerne mere autonomi og eleverne en times daglig fri leg. Sådan lyder anbefalingerne fra den finske skoleforsker Pasi Sahlberg i en ny bog om den danske skole.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Finland scorer igen og igen toppladser i OECD-undersøgelser af elevernes kompetencer. Danske politikere og skolefolk valfarter mod nord for at aflure hemmeligheden.
Men succesopskriften findes ikke ved at kopiere det finske skolesystem, advarer den kendte finske skoleforsker Pasi Sahlberg i en ny bog om den danske skole, som udkommer i dag.
"At imitere undervisningen i Finland er den sikre vej til fiasko", skriver han i forordet til bogen 'Den finske skole - Hvad vi kan lære af Finlands undervisningsreformer' (ændret kl. 8.55). Han understreger dog, at Danmark gør klogt i at lade sig inspirere af finnerne.
Finsk forsker:
Vi interesserer os ikke for Pisa
I bogen præsenterer Pasi Sahlberg blandt andet tre forslag, han mener, vil styrke den danske folkeskole.
1 - Undervisningspolitikken bør ikke bygge på lån fra andre skolesystemer.
2 - Giv lærerne mere autonomi og hav større fokus på skoleledelse.
3 - Giv eleverne én daglig time til fysisk aktivitet og fri leg.
Folkeskolen.dk har læst forordet til bogen, og her beskriver han sine tre forslag:
"Danmark bør opbygge sin undervisning og sine reformer på egne styrker og ikke hente dem i andre lande", skriver han indledningsvis om det første forslag.
Finsk forsker vinder Lego-pris for sin kamp mod test
"De senere års danske intentioner om at opstille undervisningspolitiske mål, der sigter på at forbedre placeringer i Pisa-turneringstabellen, fører ikke til bæredygtig forbedring af undervisningen", skriver Pasi Sahlberg uddybende.
Lærerne skal lære af hinanden
Forslag to handler om at skrotte, hvad han kalder et "overdrevet" fokus på testresultater og data.
"Målrettet skoleledelse og kollektiv autonomi til lærerne passer bedre til det danske samfund og dets kultur", skriver han.
Globale baciller banker på
Han opfordrer derfor til, at skolerne og lærerne skal have hjælp til i højere grad at samarbejde og eksperimentere med nye ideer.
"Der bør være incitamenter til, at lærerne lærer af hinanden".
Eleverne har brug for fri leg
Selvom den danske folkeskolereform har indført 45 minutters bevægelse om dagen, skal eleverne have endnu tid til at bevæge sig - og gerne uden dessiner fra læreren, lyder det fra Pasi Sahlberg.
"I lighed med de finske børn har også de danske behov for mere tid til at lege, i skolen og uden, og ikke mindst nu, hvor så stor en del af deres tid bliver brugt til at sidde og stirre på alle mulige digitale apparater og skærme", skriver han.
Finsk skoleforsker til danskerne: Genopbyg tilliden til lærerne
Derfor skal eleverne have mere tid til at bevæge sig og lege, som de vil.
"En times fysisk aktivitet og fri leg for alle børn hver dag ville være yderligere befordrende for børnenes velbefindende og læring. Kreativitet og innovation, som er afgørende elementer i det danske samfund og den danske økonomi, fremmes bedst ved at sikre tilstrækkelig tid til leg i skolen og i fritiden".
Sahlberg: Finske lærere på højde med læger
Ni politikere fra Folketingets undervisningsudvalg var for få uger siden på en fire dages inspirationstur til Finland. I sit forord understreger Pasi Sahlberg dog, at finnernes imponerende pisa-resultater ikke kommer af en bevidst politisk strategi.
Skolepolitikere på vej til Finland
"Det er vigtigt at huske, at finnerne aldrig på nogen måde har planlagt deres position som verdensledende inden for undervisning", skriver han.
Ifølge den finske skoleforsker kommer resultaterne "af en række heldige sammentræf". Af de vigtigste nævner han blandt andet, at politiske beslutninger tages tættere på praksis i Finland, at lærerne nyder stor autonomi, og at lærerne nærer samme status i samfundet som læger og advokater.
"Det er ikke overraskende for finnerne, at lærerprofessionen ved en nylig opinionsundersøgelse endte blandt de ti mest anerkendte af alle listens 450 job", skriver Pasi Sahlberg.
Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal