"Hos os skal man kunne være med, uanset hvilket forhold man har til religion" siger Helle Krogh Madsen.
Foto: Frederiksberg sogn
Folkekirkens skoletjeneste: Vi missionerer ikke
Det giver jævnligt anledning til debat, når der i kristendomstimerne åbnes op for samarbejde med religiøse organisationer. Folkekirkens skoletjeneste vil gerne være et godt eksempel på, hvordan det kan gøres sagligt og med respekt for alle.
Skoletjenestens projekter omreformation
Det omtalte projekt med rollespil om reformationen hedder
Gud, Luther & Velfærdsstat. Det er blevet til i et samarbejdemellem de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland ogLolland-Falster.
På landsplan er de folkekirkelige skoletjenester gåetsammen
om projektet Teser, tro og tvivl. Se mere om dette projekt på re-formation.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sommerferien blev indledt med en kronik i Politiken, hvor moren til et barn i folkeskolen, Anna Balk-Møller, frabad sig missionering i folkeskolen efter at hendes datters klasse var blevet inviteret på besøg i den lokale kirke. Og knap var ferien forbi, før formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, forslog at indføre en religiøs lavalder og erstatte kristendomskundskab med filosofi i grundskolen.
Ateist: Det er ikke folkeskolens opgave at genfortælle gætterier
Begge debattører argumenterede ud fra en overbevisning om at religion fylder meget i folkeskolen, og at det er problematisk, at det forholder sig sådan. For er det virkelig muligt at holde forkyndelsen ude af religionstimerne?
Folkekirkens skoletjeneste: Her er plads til alle
Leder af Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksberg og København, Helle Krogh Madsen, kan ikke genkende problemet, selv om hun understreger, at hun ikke kan afvise den oplevelse, Anna Balk-Møllers datter har haft i sin folkeskole. Men hun pointerer, at det arbejde, folkekirkens mange skoletjenester laver, ikke er missionerende.
"Hos os skal man kunne være med, uanset hvilket forhold man har til religion" siger hun og henviser til det projekt, hun arbejder med i øjeblikket: Et rollespil for skoleelever om reformationen.
"Fordi det foregår i skoleregi, skal vi i dette projekt selvfølgelig kunne have katolske elever igennem, uden at de føler, at deres forståelse af kristendommen bliver nedgjort."
Blog: Kristen mission er forhåbentlig helt ude af folkeskolen
Saglig samtale er vigtig De ansatte i folkekirkens skoletjenester er bevidste om, at religion er ømtåleligt stof, mener Helle Krogh Madsen.
"Men så meget desto vigtigere er det, at vi skaber rum for en saglig samtale om tro."
Helle Krogh Madsen, som var en drivende kraft i at få etableret skoletjenester i folkekirkeligt regi, har hele tiden haft den kongstanke, at kirken skulle tilbyde undervisning og projekter på højt fagligt niveau, som ikke var forkyndende.
"Vi skal ikke lave skjult konfirmationsforberedelse, men gerne vise, hvordan troen har indflydelse på menneskers liv," har hun tidligere sagt.
Hun er med på, at der foregår samarbejde mellem folkeskole og folkekirke udenom skoletjenesterne, for eksempel via det lokale menighedsråd. Og hvordan indholdet er i sådanne tilfælde, kan hun selvfølgelig ikke sige noget om.
Blog: Angsten for undervisningen om det religiøse
"Men vi håber, at vi kan lægge en form for standard for samarbejdet mellem skole og kirke, hvor vi som præster kan tilbyde noget andet, end lærerne kan. Med fuld respekt for alle deltagere og deres forskellige forhold til religion" slutter hun.
Debat: Kirken ud af skolen
Læs mere
Læs Anna Balk-Møllers debatindlæg her