En ny undersøgelse viser, at 68 procent af skolerne har fået mere bevægelse ind i undervisningen, i 2016 var tallet kun 60 procent - der er stadig et stykke vej - i København lever kun 57 procent af skolerne op til målet, mens Nordjylland er ligger på 78 procent.
Flere skoler lever nu op til kravet om bevægelse
Ny undersøgelse viser, at flere skoler lever op til folkeskolereformens fordring om 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen. Næsten syv ud af ti skoler opfylder i dag målet - en stigning på 13 procent siden sidste år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
(Andelen rettet til syv ud af ti 22/8 kl. 8.00, red.)
Et af folkeskolereformens mest centrale elementer er kravet om mere bevægelse i skoledagen. Eleverne skal dagligt dyrke idræt eller på anden vis være fysisk aktive i 45 minutter.
Tre år efter, at kravet blev indført, lever 68 procent af landets skoler op til det. Det viser en undersøgelse, som Oxford Research har foretaget for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. I en lignende undersøgelse fra 2016 svarede kun 60 procent af folkeskolerne, at de levede op til kravet. Generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Thomas Skovgaard siger om udviklnigen:
"Vi glæder os over fremgangen, men der er et stykke vej endnu, før alle skoleelever får mere bevægelse. Der skal stadig arbejdes på det, før vi kommer i mål med, at samtlige elever får bevægelse ind i skoledagen", siger Thomas Skovgaard.
Han mener desuden, at udviklingen er et udtryk for, at skolerne har prioriteret andre elementer af folkeskolereformen over kravet om 45 minutters daglig bevægelse:
"Udviklingen flugter godt med vores oplevelse af, at andre reformelementer nok har været prioriteret højere de første par år. Nu virker det som om, at der er blevet øget spillerum for bl.a. udvikling af skolernes idræts- og bevægelsesområde. Det har vi mærket på en øget efterspørgsel i forhold til kurser og kompetenceløft af skolernes lærere og pædagoger".
Bevægelse: Eleverne skal lære med kroppen
Den oplevelse bekræftes af formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. Overfor DR medgiver han, at skolerne ikke har prioriteret bevægelsen først:
"På den ene side har vi skulle prioritere efteruddannelse af lærere og pædagoger, så det er blevet prioriteret højere. P den anden side er der også nogle skoler, hvor vi må sige, at de fysiske rammer ikke understøtter bevægelse".
Foruden den stigende andel af folkeskoler, der lever op til bevægelseskravet, viser undersøgelsen, at der er store regionale forskelle. I hovedstadsområdet er det bare 57 procent af skolerne, der lever op til reformens krav, mens eleverne i 78 procent af de nordjyske skoler får 45 minutters motion hver dag. På landsplan er det stadig næsten hver tredje folkeskoler, der ikke lever op til skolereformen på dette område.
Undervisningsminister Merete Riisager siger til DR, at skolelederne ikke må løbe fra ansvaret for at få indført reformens bevægelseskrav:
"Jeg taler direkte med skolelederne og i førte omgang med Claus Hjortdal. Det er jo ham, der skal tage ansvaret på sig og sørge for at tingene bliver planlagt, så den enkelte lærer og pædagog ved, hvad det er, de skal, og hvad man forventer af dem".
Den udlægning er Thomas Skovgaard enig i:
"Hvis det skal lykkes, så handler det rigtig meget om den gode ledelse. Både at sætte en retning og at afsætte tid og ressourcer til det, kombineret med kompetenceudvikling og konstant dialog om, hvordan vi får bevægelse ind i skoledagen", siger Thomas Skovgaard.
342 af landets folkeskoler har deltaget i undersøgelsen, det svarer til cirka 29 procent af alle folkeskoler.
