De senere år, har der både været fokus på såkaldte camps og interventionsforløb i folkeskolen. Egmont Fonden har brugt mange penge på dem, og i 2015 kom det med i Regeringsgrundlaget, at udfordrede elever skulle have mulighed for at komme med i et 'turboforløb. Men hvad betyder sådanne ekstraordinære forløb for højtpræsterende elever? Det har Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard Mortensen undersøgt ved at opsøge tre elever mere end to år efter, at de deltog i et interventionsforløb.

Højt- og lavtflyvende elever

Et af de større tiltag for højtpræsterende elever er Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeeleverne, TMTM2014, som blev gennemført på 39 skoler i 2014 rundt omkring i hele landet. Formålet var at styrke både højt- og lavtpræsterende, kaldet højt- og lavtflyvende, elevers "faglige niveau, selvtillid og lyst til at lære matematik gennem aktiv deltagelse i den almindelige undervisning", fortæller Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard Mortensen i deres fælles professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol.

TMTM2014 var et en-til-en interventionsforløb, som varede 12 uger med undervisning fire gange om ugen i 30 minutter. Deltagerne blev udvalgt efter en test, hvor de 20 procent bedst præsterende og de 20 procent dårligst præsterende elever blev fundet, og i de to grupper blev 281 elever så tilfældigt udtrukket. De 664, der ikke kom med, fungerede som kontrolgruppe, og efter interventionsforløbet blev alle testet igen. Testen viste statistisk signifikant positiv effekt for de højtflyvende elever i forhold til kontrolgruppeeleverne. Men, siger Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard, andre har tidligere undersøgt forløb, der var magen til TMTM2014, og dér var effekten forsvindende over tid.  Det fik dem til at spørge, om den slags indsatser gør en forske, så i deres bachelorprojektet undersøgte de derfor tre højtflyvende TMTM2014-elevers resultater lang tid efter forløbenes afslutning.

"Vi forholdt os til de affektive faktorer, den faglige udvikling og deltagelsen i almenundervisningen for at få indblik i om TMTM2014-interventionsforløb har haft den ønskede effekt", skriver de. Deres problemformulering lyder: "Hvilken betydning har TMTM2014-interventionsforløbet haft hos højtflyvende elever på Bakkeskolen 2,5 år efter interventionsforløbenes afslutning, herunder ændringer i interventionselevernes affektive faktorer, deltagelse i klassen og deres faglige niveau".

Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard brugte Donald Kirkpatricks taksonomi, da den gør TMTM2014-formålene målbare, fortæller de. Taksonomien handler om:

- oplevelser: affektive faktorer og motivation,

- læring: målbare præstationer i før- og eftertest,

- adfærd: deltagelse i undervisningen - før og efter forløbet,

- resultater: har forløbet bidraget med de ønskede effekter?

(Se side 8-9.)

"Vi har anvendt en skole, der deltog i TMTM2014, og som ligger i et gennemsnitligt område i forhold til socioøkonomiske forhold. Bakkeskolen havde i efteråret 2014 to interventionslærere på kursus, man fik otte elever med i forløbet, hvoraf tre var højtflyvende. Skolens, elevernes og lærernes navne er ændret og anonymiseret", fortæller Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard.

Én rapport om TMTM2014 viste generelt positive effekter af interventionsforløbene, men kun en statistisk signifikant effekt hos de højtflyvende elever, refererer de. I et kvalitativt delstudie blev højt- og lavtflyvende interventionselevers holdninger til matematik undersøgt gennem fotointerview. I to cases med højtflyvende elever siger den ene, at han hader matematik, og det kan blandt andet skyldes et negativt forhold til især centicubes. Den anden elevs fortalte, at matematik er kedeligt, når det er nemt, men det er sjovt, når det er svært og udfordrende.

På baggrund af en række elevers fortællinger fremhæves fire generelle motivationsfaktorer:

- de vil gerne spille spil,

- der skal være ro i timerne,

- de vil gerne arbejde sammen,

- de vil gerne gøre arbejdet færdigt hurtigst muligt.

Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard testede eleverne på Bakkeskolens 4. årgang, og alle fik 80 minutter til det. For at opnå indsigt i interventionselevernes deltagelse i matematik observerede de også undervisning.

"Vi observerede de udvalgte elever i en tilfældig matematiktime, hvor vi ikke havde indflydelse på aktiviteter eller situationer i undervisningen. Vores tilgang var systematisk, hvor vi registrerede vores observationer i et kategoriseringsskema (se bilag 2, 6 og 10). Vi observerede med et bestemt blik og via lukkede kategorier, hvilket har udeladt andre registreringer, for eksempel kvaliteten af interaktionerne", skriver de.

Om elevinterviewene fortæller Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard, at formålet var at undersøge elevernes syn på matematik, synet på TMTM2014 og synet på sig selv i matematik. Interviewene bidrager også med viden i forhold til, hvordan eleverne løste udvalgte opgaver. "Det gav det os mulighed for at undersøge, hvordan eleverne regner, og om de præsterer anderledes i en anden kontekst", siger de. Et interview med elevernes matematiklærer gav indsigt i hendes opfattelse af eleverne og i den generelle gennemførelse af matematikundervisningen i klassen.

Anton, Bertram og Clara

De tre udvalgte elevers præstationer og interview blev analyseret på baggrund af Kirkpatricks begreber: oplevelser, læring, adfærd og resultater.

I efteråret 2014 blev Anton kategoriseret som højtflyvende, og han blev udtrukket tilfældigt til et interventionsforløb med en for ham ukendt lærer. Under interventionerne fremstod Anton "koncentreret", da han holdt "fokus på opgaverne" og "deltog aktivt". I interviewet fortæller Anton, at "det var meget sjovt at være derhenne, og det var også okay at blive taget ud af klassen". Han kunne ikke komme på en situation, hvor TMTM2014 ikke havde været sjovt. Anton fortæller, at det efter interventionsforløbet er "gået godt" i matematik; han kunne både lide at have matematik dengang og i dag. I foråret 2017 cirka 2,5 år efter interventionsforløbets afslutning er Anton stadig blandt 20 procent bedst præsterende (tabel 5).

"I klassen observeres det, at Anton er aktivt deltagende, og da klassen skal testes, løser de fleste én test, mens Anton løser to inden for samme tidsramme. Efterfølgende skal eleverne løse opgaver på Gyldendals matematikunivers på nettet. De skal samarbejde i par, hvor Anton vælger at være sammen med en anden dreng. Det er Anton, der styrer computeren, læser opgaverne højt og besvarer dem inden makkeren når at svare (bilag 2).

I interviewet i foråret 2017 fortæller Anton, at matematik er "meget sjovt". Han synes især, at matematik er "sjovt", når der er "konkurrencer i klassen". Det angav han også i screeningstesten fra interventionsforløbet. Samtidig fortæller han, at det er "kedeligt, når vi har alle de der breddeopgaver". Anton nævner, at han godt kan lide at få ros af læreren, eventuelt også karakterer, som de fik for testen, og jo tættere han sidder på læreren, jo bedre kan han koncentrere sig, da "der er mindre larm". Anton anser sig selv som dygtig, 8-9 ud af 10 i forhold til regnearterne, hvorimod han vurderer sig til 5-6 ud af 10 i geometri. Samtidig siger han, at det ikke er lige så sjovt, da det er sværere for ham. Anton fortæller dog også, at han ikke altid tør række hånden op, "fordi jeg var lidt bange for at svare forkert, og alle bare ville grine".

Oplevelser: "Anton virker glad for interventionsforløbet, hvilket har fremmet hans koncentrationsevne og engagement. I 4. klasse virker Anton tryg, føler sig god til matematik og udtrykker, hvis han har behov for eksempel en ny test eller hjælp fra læreren. Dog giver han udtryk for en grad af utryghed, idet han ikke altid svarer på lærerens spørgsmål i plenum på grund af frygt for at svare forkert og klassekammeraternes reaktioner. Antons holdninger og præferencer i forhold til undervisningsformerne er tydelige. For eksempel angiver han konkurrenceelementer som sjove, hvorimod de såkaldte breddeopgaver i matematikbogen er kedelige, hvorfor hans engagement i forbindelse med løsningen af disse vil være dalende. Anton udtrykker, at han generelt set godt kunne lide matematik i 2. klasse, såvel som i 4. klasse, hvilket er udtryk for hans positive meninger og opfattelser om faget. Anton er præget af den ydre motivation, da han motiveres af konkurrencer, karakterer og ros fra læreren. Den indre motivation spiller dog også en rolle, idet han kan lide at arbejde med tal, for eksempel gange, plus og minus og derved får en oplevelse af at være kompetent og da udvikles selvtilliden. Dette er en modsætning til geometri, hvor han føler sig mindre dygtig, og han udtrykker også, at dette ikke er lige så sjovt", skriver Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard. (Se de tilsvarende beskrivelser af hans læring, adfærd og resultater side 29-31, og beskrivelserne af Bertram og Clara side 32-40.)

Matematik er fint nok

Alle tre elever var generelt positive over for interventionsforløbet, og det er essentielt, hvis et forløbe skal opnå den ønskede effekt, fortæller Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard. "Clara følte dog, at det var mærkeligt i starten. Anton, Bertram og Clara har tydelige præferencer og holdninger i forhold til undervisningsformerne. Alle tre synes, det kan være kedeligt at arbejde i bøger og lave mange regneopgaver efter hinanden. Bertram og Clara udtrykker, at de foretrækker opgaver uden for bøgerne og gerne, hvor de samtidig kan være aktive. Anton prioriterer derimod konkurrenceelementer i undervisningen. Anton har 2,5 år efter interventionsforløbet fastholdt sine positive meninger og opfattelser om matematik. Det samme gælder for Clara og Bertram, der synes, at matematik generelt er "fint nok". Bertram og Clara har behov for sociale tilhørsformer i forhold til gruppearbejde, Anton er også meget påvirket af den indre motivation i forhold til 'oplevelse af kompetence', da han synes, at det er sjovest, når han er god til det, de arbejder med. Claras usikkerhed kan også anskues ud fra dette behov, og hendes selvtillid er ikke blevet styrket, og det også kan være årsagen til hendes vanskeligheder. Anton er, modsat Bertram og Clara, præget af ydre motivation, da han er meget konkurrenceminded", skriver de og konkluderer, at der generelt ikke er sket en styrkelse af de affektive faktorer hos to ud af de tre højtflyvende elever.

På baggrund af undersøgelsen sammenholdt Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard resultaterne af analysen med formålene ved TMTM2014. Interventionen sigtede mod at styrke de affektive faktorer. 2,5 år efter forløbet havde Anton, Bertram og Clara generelt et positivt forhold til både TMTM2014 og matematik. Clara mangler dog selvtillid, "da hun er meget usikker på, om hun gør det rigtige". Ud fra situeret læring er Antons adgang til hans praksisfællesskab væsentligt bedre end Bertrams og Claras, "hvorfor det også antages, at Antons motivation for deltagelse i klassens matematikundervisning er væsentligt bedre end de to andres", skriver de.

Fra ukoncentreret til sløv og passiv

TMTM2014 sigtede også mod at styrke elevernes aktive deltagelse i almenundervisning, men på baggrund af observationer og interviews med lærer og de tre elever, er der ikke blevet registreret en stigning i to ud af tre elevernes aktive deltagelse, siger Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard. "Bertram har bevæget sig fra at være ukoncentreret i 2. klasse til at være "sløv" og passiv i 4. klasse. Clara har flyttet sig fra at være højtflyvende i 2.klasse, hvor vi antager, at hun har været fuld deltager til at være legitim perifer deltager i 4. klasse. Anton har derimod fastholdt sin aktive deltagelse, hvor han både i 2.- og 4. klasse er fuld deltager, hvilket også er i overensstemmelse med større adgang og derved motivation i forhold til de to andre".

TMTM2014 sigtede mod at styrke elevernes faglige niveau, og umiddelbart efter interventionsforløbet var de en statistisk signifikant effekt hos de højtflyvende elever, men 2,5 år efterpræsterer de tre meget forskelligt. Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard forklarer:  "Vi testede samtlige elever på 4. årgang på Bakkeskolen igen med en ny test, som viste, at de tre højtflyvende interventionselever præsterer på vidt forskellige niveauer. Anton fastholder sit niveau som højtflyvende, Bertram er i middelgruppen og Clara er blandt de lavtflyvende. Ved en sammenligning af højtflyvende interventionselever og kontrolgruppeelever ses, at syv ud af ti kontrolgruppeelever stadig er højtflyvende, og de resterende tre er i middelgruppen".

"På baggrund af vores resultater fra Bakkeskolen kan vi altså ikke konkludere, at TMTM2014 har haft den ønskede effekt på netop de tre højtflyvende interventionselevers affektive faktorer, deltagelse i klassen og faglige udvikling", siger Cecilie Carlsen Bach og Tobias Kjelgaard Mortensen. (Se deres forslag til mulige handlinger side 48-49.)

Læs hele projektet:

Den langvarige effekt af interventionsforløb