Læreruddannelsen er i år ramt af et mindre dyk. 2.691 unge er netop blevet tilbudt en studieplads. I fjor var tallet 2700 hvilket er et fald på 9 studerende.

Både Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen og formanden for professionshøjskolerne, Stefan Hermann er bekymrede over tallene. De lærerstuderende formand Jenny Maria Jørgensen hæfter sig ved den store forskel der er i optaget på de enkelte læreruddannelser, hvor nogle går meget tilbage, mens andre stormer frem.

"Vi står i en situation med lærermangel, og det her er rigtig, rigtig skidt", siger Anders Bondo til folkeskolen.dk

Flere unge optaget på læreruddannelsen

"I fjor var der en mindre stigning, men det var på baggrund af nogle dramatiske fald årene før, så vi er slet ikke oppe på det niveau af studerende, vi har brug for.  Vi har brug for flere lærere i folkeskoleskolen, og vi har brug for, at de lærere, der er i folkeskolen, har lyst til at blive", siger Anders Bondo.

"Når der opstår lærermangel har det en tendens til at blive en selvforstærkende effekt, for det bliver endnu vanskeligere for de lærere, der er tilbage - vi har så for eksempel set i Sverige, hvad der kan ske", siger Anders Bondo.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

 Bondo håber at politikerne - både centralt og lokalt - vil tage ansvar for situationen med relativt lavt optag og lærermangel.

"Det er afgørende nødvendigt. Det er de kommende generationers grunduddannelse, der er på spil", siger Anders Bondo. Han peger på, at der for eksempel er lavet en grundig undersøgelse fra UCC, der viser, hvor vigtigt det er at kommende lærere får en opfattelse af, at de kan lykkes med deres arbejde og at de kan give eleverne en undervisning af høj kvalitet. Bondo peger på internationale undersøgelser af begrebet self efficacy, altså at lærerne oplever at lykkes med deres arbejde og samtidig har indflydelse på både undervisningen og skolens udvikling. Bondo betegner det som en grundlæggende udfordring at så mange lærere oplever, at de ikke kan lykkes med deres arbejde. Konkret skal deres muligheder for at lykkes i ude i klasselokalerne forbedres, mener han. 

"Hvis man ikke føler at man kan lykkes som lærer, så er det ikke et tilfredsstillende job at være lærer", siger Bondo.

"Det skal vi have meget mere fokus på, og det har politikerne desværre ignoreret, men jeg føler, at der en tendens til at tage det alvorligt - det er ikke nogle betryggende tal for optagelsen, vi har fået denne gang", siger Anders Bondo.

Med et optag på 2.691 studerende er der lang vej til et af de større optag i fx 2012 på 3.528 - for eksempel har professor Jens Rasmussen og flere andre givet udtryk for, at "det nødvendige optag" bør være på 3500-4000 studerende årligt.

En af de medvirkende grunde til at optaget er faldet meget siden 2012 er indførelsen af adgangsbegrænsning med 7 i snit.

Metropol-rektor ærgrer sig

Rektor på professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg, Stefan Hermann, der også er formand for professionshøjskolerne i Danmark, er ærgerlig over optagelsestallene. Hans egen professionshøjskole på Frederiksberg er gået tilbage med 5 procent svarende til 17 studerende - i forhold til sidste år.  Det vil sige at der lige nu er "tomme pladser" på uddannelsen.

"Det ærgrer mig. Der burde være kø foran læreruddannelsen, for vi mangler uddannede lærere. Alle prognoser siger, at vi kommer til at mangler lærere langt op i 2020'erne", siger Stefan Hermann, til folkeskolen.dk.

Lidt færre valget læreruddannelsen i år end sidste år 

"Vi skal gøre noget, hvis ikke folkeskolen skal være bemandet med vikarer, der ingen uddannelse har", siger Stefan Hermann og tilføjer:

"Vi burde optage flere. Vi skal arbejde hårdere for at tiltrække flere og endnu mere motiverede og dygtige ansøgere. Det er et langt, sejt træk, og det handler om professionens vilkår og status. Og så skal de forberedende uddannelser, gymnasier og HF blive bedre til at pege på andre uddannelser end dem på universiteterne, og vi skal ændre holdingen der går på: 'du har jo et godt gennemsnit, så skal du da på universitetet eller ind på jordemoderuddannelsen'. Det er jo frygteligt", siger Stefan Hermann.

Desuden mener han, at der skal arbejdes mere med sammenhængen i den nuværende uddannelse og med hvordan fremtidens læreruddannelse skal se ud.

"Men selvfølgelig spiller folkeskolereform og arbejdstid for lærerne også en rolle", siger Stefan Hermann.

Lærerstuderende: Store geografiske forskelle

Hos formand for Lærerstuderendes Landskreds er Jenny Maria Jørgensen glad for det relativt store optag.

"Vi glæder os til at byde alle de nye lærerstuderende velkomne. Jeg er glad for at så relativt mange fortsat søger ind på læreruddannelsen", siger Jenny Maria Jørgensen, der dog også erkender at der ikke er nok studerende i forhold til lærermangelen. Hun hæfter sig ved forskellen i optaget de forskellige steder.

Fremgangen i Vordingborg er på 59 procent, og dermed er læreruddannelsen i Vordingborg "topscorer" - bundskraber er Bornholm med en tilbagegang 42 procent, hvilket dog i antal studerende kun er 5.

Men også uddannelserne i Jelling og Skive er gået tilbage med henholdsvis 32 procent og 27 procent.

(Du kan klikke på linket under artiklen og se tallene for alle læreruddannelserne i Danmark.)

"Det overrasker mig, at der er så stor forskel på nogle optaget på de enkelte uddannelser og at det er københavnerudannelserne der er gået så relativt markant tilbage, mens for eksempel Vordingborg er gået meget frem. Det er interessant, når mange unge normalt vælger at søge til de store byer", siger Jenny Maria Jørgensen.

I alt 3.146 studerende havde søgt ind på læreruddannelserne i år, og nu har 2.691 altså fået tilbudt en plads.

Optaget: "Der et et meget vigtigt job"