Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Traditionen tro markerede 5. juli sidste chance for at søge ind på en af landets videregående uddannelser.
I løbet af dagen tikkede pressemeddelelser ind med besked om, hvordan ansøgertallene så ud på de forskellige læreruddannelser. Og nu er det samlede tal klar.
3108 har sat kryds ved læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 86 færre end sidste år og svarer til et fald på 3 procent.
Tilbagegangen er den første siden 2014 - året efter den nye læreruddannelses første år, som for første gang tilføjede et adgangskrav for at komme ind på uddannelsen.
Formanden for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann mener, at antallet er pænt, men at det ikke er nok.
"3.000 unge har læreruddannelsen som første prioritet. Det er godt, men vi skal have endnu flere dygtige, ambitiøse og motiverede til at vælge læreruddannelsen".
Nu strømmer de unge til læreruddannelsen
Han håber, at flere vil få øjnene op for læreruddannelsen i løbet af sommeren.
"Derfor håber jeg også, vi får de sidste ledige pladser på vores uddannelser fyldt op hen over sommeren", siger han i en pressemeddelelse.
Langt til et ansøgertal på 4000
Sidste år oplevede læreruddannelsen en stigning på 15 procent i antallet af kvote 1-ansøgere. Her var formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg, rektor Erik Knudsen, optimistisk og håbede på, at stigningen ville fortsætte.
Forsker om ansøgertal: Stadig langt fra nok
Her udtalte han, at der brug for et optag på omkring 3.500 studerende for at kunne dække lærerbehovet ude på skolerne. Ifølge professor på DPU Jens Rasmussen er det dog ikke nok. I kølvandet på sidste års ansøgertal mente han, at optaget gerne skulle op over 4000 studerende, som det var tilfældet i perioden 1997-2004.
Sådan gik det de forskellige læreruddannelser
UC Lillebælt var først til at komme igennem bunken med ansøgninger. Her har uddannelsen i Odense oplevet en fremgang på 18 procent i antallet af ansøgere, mens UC Lillebælts anden afdeling i Jelling er gået tilbage i forhold til sidste år (se den samlede oversigt nederst i artiklen).
UCL's rektor Erik Knudsen glæder sig over fremgangen på Fyn.
"Det giver tro på, at vi inden for en overskuelig fremtid kan nå vores mål om at optage 400 studerende på læreruddannelsen på Fyn", sagde han i en pressemeddelelse om årets ansøgerbunke på 329.
Læreruddannelsen fik samme antal kvote 2-ansøgere som sidste år
Han er samtidig ikke overrasket over nedgangen i Jelling, da uddannelsen her første gang i år har udbudt et vinteroptag.
"Med vinteroptaget og de 95 nye ansøgere har læreruddannelsen i Jelling opnået det næstbedste resultat siden 2007. Det er vi godt tilfredse med".
Lidt færre valgte UCN
Også UC Nordjylland kom tidligt igennem bunken med ansøgninger. Her viser optællingen en tilbagegang i forhold til sidste år.
Alligevel er rektor Lene Augusta Jørgensen fint tilfreds med årets ansøgertal.
Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse
"Vi er stort set på linje med sidste ansøgertal, der var det bedste i mange år. Det er meget tilfredsstillende. Der er brug for dygtige unge lærere, og derfor håber vi også, at endnu flere vil søge ind. På trods af de mange ansøgninger vil der nemlig blive ledige pladser på uddannelsen", sagde hun i en pressemeddelelse.
UC Syd melder om pæn fremgang
Landets sydligste læreruddannelser i Haderslev og Esbjerg under UC Syd melder modsat om en pæn fremgang.
Samlet har UC Syd's to læreruddannelse modtaget 11 procent flere førsteprioritetsansøgninger i forhold til sidste år (rettet kl. 11:28).
Frafald på læreruddannelsen: Via indfører samtaler for alle
Ifølge rektor Birthe Friis Mortensen skyldes fremgangen blandt andet, at lærerfaget er en af de professioner med højest beskæftigelse. Det udtaler hun i en pressemeddelelse.
På UCC viser optællingen en tilbagegang på tæt på 8 procent, efter de sidste år havde en fremgang på 24 procent.
Traineeuddannelse populær i Vordingborg
Folkeskolen har i løbet af foråret haft fokus på, at rekrutteringsproblemerne har fået flere læreruddannelser til at oprette såkaldte traineepladser, hvor de studerende tager en almindelig læreruddannelse, imens de har en deltidsstilling på en folkeskole.
Læreruddannelser med løn breder sig
Fra i år er det eksempelvis muligt at vælge en traineeuddannelse i Vordingborg. Og det har tilsyneladende tiltrukket en del. Samlet viser optællingen fra UC Sjællands afdeling i Vordingborg en stigning på 35 procent.
Også lille fald for kvote 2-ansøgere
Landets læreruddannelser oplevede også et lille fald i antallet af studerende, som har søgt læreruddannelsen via kvote 2. I marts viste optællingen et fald på 1 procent.
Studerende med et karaktersnit under 7 skal igennem en optagelsessamtale. Studerende med 7 eller højere kommer direkte ind på uddannelsen.
Undersøgelse gør op med fire myter om frafald på læreruddannelsen
Samlet har 90.563 søgt en videregående uddannelse i år, hvilket er et fald på 3,7 procent i forhold til sidste år.
Ny rapport: Send de lærerstuderende på universitet
32.044 har valgt en uddannelse på en professionshøjskole. Det er 5,8 procent færre end sidste år.