Forhandlingsfællesskabet har 51 medlemsorganisationer med i alt over 550.000 medlemmer.
OK18: Kommunalt ansatte klar til at hjælpe lærerne
”Alle organisationer skal have mulighed for at komme i reelle forhandlinger”. Forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte har givet håndslag på, at alle hjælper alle i de kommende overenskomstforhandlinger. Det kan lærerne få brug for.
Forhandlingsfællesskabet
Forhandlingsfællesskabets formål erat sikre organisationerne størst mulig indflydelse påløn- og arbejdsvilkår for ansatte i kommuner og regioner. Det skerblandt andet ved at optræde fælles i forhandlinger om generelleløn- og arbejdsvilkår. Der er 51 medlemsorganisationermed ialt ca. 564.000 medlemmer.
TIDSPLAN
Parterne er nu blevet enige om en såkaldt køreplan foroverenskomstforhandlingerne i 2018. For lærernes vedkommende sertidsplanen for forhandlingerne nogenlunde således ud:
Tidsplan for OK18
4. april 2017
Hovedstyrelsen sender bud på overenskomstkrav til debat mellemmedlemmerne
19. maj 2017
Medlemsdebatten afsluttes. DLF modtager kredse og fagligeforeningers forslag til krav og bemærkninger.
Juni 2017
Hovedstyrelsen udarbejder foreløbige krav, som kongressen skaltage stilling til.
10.-12. oktober 2017
Kongressen vedtager DLF's krav til OK 18 på det statlige,regionale og kommunale område.
December 2017
Forhandlingsfællesskabet og KL udveksler krav for det kommunaleområde.
Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner udveksler krav for detregionale område
CFU og Moderniseringsstyrelsen udveksler krav for det statsligeområde
Ultimo december 2017
Forhandlingerne går i gang
Februar 2018
Forhandlingerne forventes at være færdige
Februar - marts 2018
Urafstemning
1. april 2018
Aftalerne forventes at træde i kraft.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
KL vil ikke forhandle lærernes arbejdstid. Det har både KL's chefforhandler Kristian Heunicke og den politiske topforhandler Michael Ziegler sagt ved flere lejligheder.
KL vil ikke åbne lærernes arbejdstid
"Svaret på udviklingen i folkeskolen er ikke en arbejdstidsaftale med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden", lød det blandt andet fra Michael Ziegler, da han i foråret var inviteret til at tale for de kommunale ansattes fælles organisation Forhandlingsfællesskabet.
Ziegler: KL vil ikke have en ny aftale om lærernes arbejdstid
Men den danske model bygger på frie forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Og det er en model, som Forhandlingsfællesskabet vil støtte op om.
"Den danske model bygger på vilje mellem arbejdsgiverne og lønmodtagersiden til at finde fælles løsninger, indgå i samarbejde og aftaler, og den kan ikke tages for givet. Vi ønsker med afsæt i den danske model at finde løsninger, der medvirker til at skabe gode og attraktive arbejdspladser, som giver de ansatte de bedst mulige betingelser for at løse opgaverne til gavn for borgerne", står der i den fælles udtalelse fra de kommunalt ansatte forhandlingsudvalg i dag.
Fællesskabet vil sikre, at alle får reelle forhandlinger
"Vi har i Forhandlingsfællesskabet givet hinanden et politisk håndslag på, at ingen organisation vil blive efterladt på perronen i de kommende forhandlinger. Håndslaget indebærer, at vi i fællesskabet bl.a. vil sikre, at alle organisationer skal have mulighed for at komme i reelle forhandlinger. Kommer vi i den situation, hvor det er nødvendigt at bruge det politiske håndslag, så vil vi konkret tage stilling til, hvordan vi vil følge op overfor arbejdsgiverne".
Håndslaget kan komme til at betyde noget for alle medlemmer af Forhandlingsfællesskabet, mener formand for Forhandlingsfællesskabet og for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Men med arbejdsgivernes udmelding kan det meget vel være, at lærerne får brug for støtten.
"Det kunne bestemt også være på vores område, vi får behov for det", siger DLF-formand Anders Bondo og forklarer, at lærerne ved de sidste to overenskomstforhandlinger har nydt godt af Forhandlingsfællesskabet.
"I 2013 afholdt repræsentantskabet i det, der dengang hed KTO, sig fra at godkende det generelle forlig for at lægge pres på arbejdsgiverne. Det hjalp så ikke, for som alle ved så var det hele planlagt - så lige meget, hvad vi havde gjort, så havde det politiske flertal gennemført det her", siger han med henvisning til lockouten af lærerne og det efterfølgende regeringsindgreb.
I 2015 fik Fællesskabets håndslag på at hjælpe hinanden større betydning.
"I 2015 der nægtede vi at gå ind i de afsluttende forhandlinger, før vi havde forhandlet på lærernes område. Det gjorde, at vi kom i mål med en læreraftale i 2015. Det er et udtryk for, at det her med at stå vagt om den danske model, det har stor betydning for os alle sammen", siger Anders Bondo.