Almendidaktiske kompetencer skal i højere grad skal tænkes ind i efteruddannelsen i fagene, mener undervisningsminister Merete Riisager. Det ændrer ikke ved, at det fortsat er vigtigt at have fokus på kompetencedækningen.

Riisager: Fagene er fundamentet i skolen

Det kommer ikke bag på undervisningsminister Merete Riisager, at der ikke er sammenhæng mellem lærerens faglige kompetencer og elevernes karakterer. Når hun alligevel prioriterer linjefagsopgradering er det fordi, fagene er fundamentet i skolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever af linjefagsuddannede lærere får ikke højere karakterer

Folkeskolen.dk fortalte fredag, at partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen - professionshøjskolerne, Skolelederforeningen, KL og to ministerier - har aftalt at fortsætte arbejdet mod målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen. Lærerne skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i.

Samtidig viste en undersøgelse fra forskningsinstituttet Kora dog, at der stort set ikke er målbar effekt af lærerens linjefagskompetence på elevernes skolepræstationer. Forskerne har påvist en lille effekt på elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik i 6. klasse, men ingen effekt på 9.-klasse-prøverne at opgradere lærerne til linjefagskompetence.

Hvorfor fortsætte med målet om fuld kompetencedækning, hvis det stort set ingen effekt har på elevernes resultater?

"Det at være en fagligt dygtig lærer handler om flere parametre end de linjefag, læreren har taget på sin læreruddannelse. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at Koras undersøgelse viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem lærernes undervisningsfag og elevernes resultater", skriver undervisningsminister Merete Riisager i et svar til Folkeskolen.dk.

"Lærerne skal have et stærkt fagligt grundlag, som løbende fornyes, men de skal også have andre kompetencer. Det gælder eksempelvis i forhold til arbejdet med relationer, klasseledelse og at kunne anvende it didaktisk i undervisningen", skriver ministeren.

Fag spiller en afgørende rolle i folkeskolen:

"Undervisning i fagene er dog fundamentet i al undervisning i skolen", understreger ministeren.

"Jeg er derfor glad for, at parterne på området er enige om at styrke en fortsat høj prioritering af efteruddannelse i fagene, men også, at almendidaktiske kompetencer i højere grad skal tænkes ind i efteruddannelsen i fagene. Det ændrer ikke ved, at det fortsat er vigtigt at have fokus på kompetencedækningen".

Undervisningsministeriet oplyser, at inspirationen til projektet om fuld kompetencedækning i høj grad kommer fra det store danske forskningsreview fra 2008, hvor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning identificerede tre kompetencer hos læreren, der er helt afgørende for, om eleverne får udbytte af undervisningen. De tre afgørende kompetencer er relationskompetence, ledelseskompetence (i forhold til klassen) og didaktisk kompetence.

De tre afgørende lærer-kompetencer identificeret