Efteruddannelse af lærere i dansk og matematik til linjefagsniveau har topprioritet i anvendelen af kompetencemilliarden. En ny undersøgelse viser dog kun en meget lille effekt på elevernes faglige præstationer.

Foto: lisafx/Istock

Elever af linjefagsuddannede lærere får ikke højere karakterer

Der er omtrent ingen målbar effekt af lærerens linjefagskompetence på elevernes skolepræstationer, viser en Kora-undersøgelse i dag. Forskerne har påvist en lille effekt på elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik i 6. klasse, men ingen effekt på 9.-klasse-prøverne.

Karen Ravn

Offentliggjort fredag 16. juni 2017 - 15:23 Sidst opdateret fredag 16. juni 2017 - 15:23

SIGTELINJER FOR ARBEJDET MED KOMPETENCEUDVIKLING AFLÆRERE OG PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FREM MOD 2020

Sigtelinjer for anvendelsen af den afsatte milliard kronertil kompetenceudvikling af lærere og pædagoger ifolkeskolen:

Fortsat høj prioritering afefteruddannelse med henblik på undervisningskompetence ifolkeskolens fag, herunder særlig prioritering af aktiviteter, derkan øge kompetencedækningen i fag, hvor der er lav grad afkompetencedækning. Der bør særligt prioriteres kompetenceudviklingi dansk og matematik.

Prioritering af lærernes almene didaktik i forhold til bl.a. itog digital didaktik, undervisning af elever med særlige behov ogudvikling af inkluderende læringsmiljøer, der løfter alle eleveruanset social baggrund, etnicitet eller køn, kompetencer i forholdtil klasseledelse, elevernes praksisfaglighed og didaktik ogundervisningsmetoder målrettet grundskolens udskoling. Dissekompetencer skal fremadrettet i højere grad integreres iefteruddannelsen i fagene.

Fortsat prioritering af efteruddannelse af faglige vejledere ogresursepersoner med henblik på at fastholde og udbygge udviklingenaf lokale professionelle læringsfællesskaber samt understøtteløbende praksisnær kapacitetsopbygning på skoler og kommuner.

Sigtelinjer for videreudvikling af professionshøjskolernesudbud:

Yderligere udvikling af grund- og efteruddannelsen i fagene, såalmendidaktiske temaer, herunder it-kompetencer, undervisning afelever med særlige behov, klasseledelse, praksisfaglighed mv.integreres i den kompetenceudvikling, der er målrettet en øgetkompetencedækning i fagene.

Styrket samarbejde på tværs af udbydere om at etableresammenhængende vidensmiljøer i de enkelte fag, specialer ogprioriterede temaer.

Øge fokus på at understøtte udvikling af lokale professionellelæringsfællesskaber, bl.a. via e-læring og øget fleksibilitet ift.tilrettelæggelse af undervisning.

Sigtelinjer for kommunerneskompetenceudviklingsindsats:

Fortsat høj prioritering af kompetencedækningsindsatsen gennemsystematisk arbejde med kompetenceudvikling og med skolernesanvendelse af eksisterende undervisningskompetencer på skolerne.Desuden et styrket fokus på at sikre det pædagogiske personalesit-didaktiske kompetencer.

Styrke fokus på medarbejdernes engagement i læring ogdygtiggørelse, bl.a. ved løbende inddragelse i prioritering,udarbejdelse og opfølgning på den kommunale kompetenceplan og itilrettelæggelsen af efteruddannelsesaktiviteter på den enkelteskole.

Tilrettelægge kompetenceudviklingsindsatsen så den understøtterudviklingen af professionelle læringsfælleskaber på den enkelteskole.

Sigtelinjer for statenskompetenceudviklingsindsats:

Stille redskaber til rådighed for udbydere og kommuner til atunderstøtte en systematisk prioritering og planlægning afkompetenceudviklingsindsatsen.

Understøtte udbydere, den kommunale kompetenceudviklingsindsatsog den lokale professionelle læring via øget fokus på remedieringaf viden, undervisningsevaluering samt ledelsens rolle i forholdtil medarbejderes kompetenceudvikling.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer

Partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen har aftalt at fortsætte arbejdet mod målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen og prioritere netop linjefag i anvendelsen af den afsatte kompetenceudviklingsmilliard.

Det sker samtidig med, at forskningsinstituttet Kora har offentliggjort en undersøgelse for ministeriet, som kun viser en lille positiv effekt på elevernes læring i 6. klasse og ingen effekt i 9. klasse. At have lærere med undervisningskompetence i faget har ingen målbar sammenhæng med elevernes faglige interesse og deltagelse i undervisningen - uanset klassetrin.

Ikke overraskende

Læs også

"Det overrasker os faktisk ikke, at vi finder, at lærere med undervisningsfagskompetence har så begrænset effekt på elevernes læring og faglige engagement. Man har set lignende resultater i andre undersøgelser, også internationalt", siger seniorforsker Bente Bjørnholt, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

I 2014 undersøgte Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen det samme, ligeledes i Kora-regi, og konkluderede også, at der ikke kunne påvises en sammenhæng mellem læreres linjefag og de resultater, deres elever opnår.

Efteruddannelse: Ingen dokumentation for, at linjefag er svaret

Kora har beregnet, at det vil koste op mod 471 millioner kroner at nå målet om lærere om undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer i 2020. Ud af det går cirka ca. 318 millioner kroner til deltagerbetaling og cirka 153 millioner kroner til taxametertilskud til professionshøjskolerne. Oveni kommer udgiften til vikarer, som kan være endnu større.

Konsulentfirmaet Lange Gruppen har undersøgt mulighederne for at højne kompetencedækningen med udgangspunkt i de lærerresurser, skolerne allerede har. Rapporten viser, at skolerne i dette skoleår generelt har lærerresurser svarende til, at de kunne opnå en kompetencedækning på 96 pct., hvis alle andre pædagogiske og organisatoriske hensyn på skolerne blev underordnet formålet om, at læreren skal være faguddannet i det fag, han/hun underviser i.

Opdateret 19. juni kl. 16.12: Undervisningsminister Merete Riisager har svaret folkeskolen.dk på, hvorfor man har valgt fortsat at prioritere linjefagopgradering:

Riisager: Fagene er fundamentet i skolen