Elever træffer mere kvalificerede uddannelsesvalg, hvis lærere og vejledere fokuserer på deres personlige læring af nogle aktiviteter frem for på selve det at vælge en karriere. Derfor skal lærere, kommuner og organisationer være med til at påvirke et skifte fra uddannelsesvejledning til karrierevejledning. Det var der bred enighed om, da DLF på Folkemødet på Bornholm havde inviteret til debat om emnet.

Og det er ikke bare holdninger. Forskningsprojektet Udsyn i udskolingen, som er finansieret af Fremfærd og koordineret af KL og DLF har udgivet en bog, der viser, hvordan man kan nytænke de læringsaktiviteter, der allerede er i skolen, så eleverne blandt andet får bedre indsigt i virksomheder og er bedre udbytte i forhold til at træffe karrierevalg. Lektor på VIA og ph.d ved Aarhus Universitet Bo Klindt Poulsen er medforfatter af bogen.  

Anmeldelse: Fra uddannelsesvejledning til karrierelæring 

"Hvis unge har været på besøg på en ungdomsuddannelse, så spørger vi: Var det noget for dig? Vi beder om en vurdering i stedet for at bede dem fortælle, hvad de har lært. Vi skal hjælpe de unge med at trække vurderingen tilbage og i stedet give rum for at reflektere", sagde Bo Klindt Poulsen.

Den nye tilgang kræver samarbejde mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder. Og samarbejdet skal systematiseres, så ændringer sker både i forberedelsen, udarbejdelsen og efterbehandlingen på tværs af dem, som deltager.  

"Derfor kræver det også resurser til samarbejde. Det er en forudsætning, at der er rum og plads til efteruddannelse af lærerne og til, at der kan samarbejdes", lød det fra Bo Klindt Poulsen.

Den nye tilgang virker. Efter projektet havde 91 procent af eleverne ændret syn på erhvervsuddannelse. 40 procent svarede, at de godt kunne finde på at tage en erhvervsuddannelse.

 Se videoen: "Sådan kan lærere hjælpe" om lærernes rolle i karrierelæring - fra Viden på tværs. 

 Karrierelæring i fagene

På Bornholm var der flere skoler med i projektet som kørte i skoleåret 15/16. Projektet var en så stor succes, at kommunen besluttede at udbrede det til udskolingen i alle klasser - næste år er planen, at de skal udbredes til alle klasser i kommunen.

Marie Anker Jackson er UU-vejleder ved Bornholms Regionskommune og har haft en koordinerende rolle i projektet og blandt andet hjulpet lærerne med at lave aftaler med virksomheder. Hun gav et eksempel, hvor en klasse havde arbejdet med målestoksforhold i matematik, og derefter var ude i et forløb, hvor de skulle bruge målestoksforhold, og så tilbage på skolen og reflektere over det. Et andet eksempel er fra  dansk, hvor en klasse blev undervist i genrer og blev sendt ud i virksomheder og interviewe, hvorefter de kom hjem og skulle skrive en beskrivende tekst, en berettende tekst og en fakta tekst.

"Så det var lærerne, der gav feedback på genren, og virksomhederne gav feedback på, om de havde forstået indholdet", sagde Marie Anker Jackson. Hun mener, at en af grundene til, at projektet har haft så stor succes på Bornholm er, at uddannelsesvejlederen har en koordinerende indsats.

KL: Et projekt, der skal prioriteres

Udviklingsdirektør i KL Arne Eggert var klar. Der kommer til at mangle erhvervsuddannede, og der skal gøres noget.

"Det her er sindssygt vigtigt, så det vil vi med tydelig stemme sige fra KL, og det betyder jo også, at der er noget andet, der er mindre vigtigt", sagde Arne Eggert og advarede mod, at kommunerne bruger resurser på "mode" projekter. "Man skal kaste resurserne efter det rigtige", sagde han.

"Det er en god forretning at investere i det her", lød det fra udviklingsdirektøren.

Og Anders Bondo var enig, men han pegede også på, at en ændring vil kræve en stor kommunikationsindsats.

"Hvordan sikrer vi, at det her bliver til en ændring? Jeg tror, at UU-vejlederne skal være bærere af det. De kan tage det med ud i lærergruppen", sagde han. 

Download bogen gratis via link under artiklen