"Det gode lærerliv ift. børnene er at gøre en forskel fagligt, socialt, menneskeligt. At udvikle og skabe sammenhold og dynamik i den klasse, man har med at gøre med de forskellige børn".

Lærernes svar gør Anders Bondo stolt

Sådan lyder det fra en lærer, som har deltaget i DLF's undersøgelse af hvilke betydende faktorer, der er for lærernes arbejdsliv i 2017. Undersøgelsen er en gentagelse af undersøgelsen "Det gode lærerliv" fra 2002 og består af kvalitative interviews med lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere. 114 har deltaget i undersøgelsen, som er udarbejdet af Oxford Reseach.

"Undersøgelsens gennemgribende konklusion er, at elevernes udvikling fagligt og socialt er den mest betydende faktor for et godt lærerarbejdsliv", står der i rapporten. Sådan var det også i 2002. Men der er også ting, som har ændret sig. Blandt andet er der mange udsagn, der peger på, at balancen mellem faglig og almen dannelse udfordrer.

"Desværre fylder dannelse, at uddanne dem til hele mennesker, ikke så meget længere oppe i systemet", lyder et udsagn fra en lærer i rapporten.

"Mange lærere oplever den almene dannelse værende under pres pgr. et stigende fokus på det faglige niveau samtidig med, at basal opdragelse udpeges som en stadig større opgave", står der i rapporten.

Forældrekrav udfordrer

Flere lærere fremhæver, at eleverne har svært ved at forstå sig selv i et kollektiv som en klasse, og at forældrene også kan have svært ved at opfatte uddannelse, som noget, der sker i et fællesskab af forskellige behov og muligheder.

"Hvis jeg fik dårlige karakterer, skulle jeg tage mig sammen. I dag er det lærerens skyld, hvis eleven får dårlige karakterer", lyder det fra en lærer.

Lærerne mener, at forældrenes krav og forventninger til skolen er blevet større, og at flere har fokus på eget barn fremfor klassen.

"Uanset om lærernes analyse om, at forældrene har et isoleret fokus på eget barn er rigtigt eller forkert, vidner lærernes udsagn om et misforhold mellem forældrenes og lærernes forventninger til skole-hjem-samarbejdet og skolens rolle i barnets opdragelse", står der i rapporten.

Stramme vilkår for lærerarbejdet

Lærerne mangler den fornødne tid til at forberede deres undervisning, og de føler de leverer dårlig kvalitet, fordi de ikke kan tilpasse undervisningen til klassens elever.

"Man kan mærke, at ens undervisning er blevet dårligere, fordi man ikke har tid til at forberede sig på det", lyder det fra en lærer.

Når det gælder de faste arbejdstider på skolen, så er der nogle, der finder dem meget begrænsende, mens andre synes, det er positivt at have fri, når man forlader skolen. Det har stor betydning for lærernes arbejdsliv, om der er en lokal aftale om arbejdstid eller ej.

"Det er vores vurdering, at der med lokalaftaler er opnået en balance", står der i rapporten. Men de lokale aftaler betyder ikke, at tillidsbruddet i 2013 er helet.

"Det er vores vurdering, at der foreligger et grundlæggende tillidsbrud, der er opstået i forbindelse med lockouten og folkeskolereformen, og hvor tilliden ikke er reetableret. Dette har påvirket kerneopgaven, idet lærerne oplever en manglende forståelse for deres hverdag med eleverne og deres faglige vurdering at behovene hos eleverne", står der i rapporten.

Arbejdsro nu

Rapporten beskriver, at der er et stort ønske blandt lærerne om at få ro til at bruge deres faglighed.

"Arbejdsroen forstyrres ifølge lærerne af projekter og ændringer i de politiske meldinger og regler for folkeskolen", står der og "Mange oplever nye tiltag 'oppe fra' som endnu et udtryk for, at lærerne ikke gør det godt nok.

Skolerne drukner i projekter

Rapporten identificerer i alt 12 faktorer, som er betydende for det gode arbejdsliv (se boks) og kommer med en opfordring til Danmarks Lærerforening om at arbejde med de 12 faktorer.