Får Lars Løkkes 500 millioner kroner til de svageste børn en positiv effekt? Lærer Ivar Karrebæk Askøe tvivler.Screendump, stm.dk
Lærer udlover præmie til Lars Løkke
"Det virker måske i privatvirksomhed at give en økonomisk bonus ved højere udbytte. Men i skolen arbejder man med børn", siger lærer Ivar Karrebæk Askøe. Han kalder Løkkes gulerod letkøbt, men har selv sat 500 kr. på højkant.
Ivar Karrebæk Askøe udlover 500 kroner til Lars Løkke Rasmussen, hvis han kan løfte niveauet de næste tre år.Foto: Privat
FAKTA OM MODELLEN:
Skolerne er udvalgt, fordi de set over de sidste tre år har haften høj andel af elever, der forlader 9. klasse med et svagt fagligtniveau i dansk og matematik (forstået som andelen af elever, derikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i9.-klasseprøverne). • Skolerne vil kunne opnå en præmie på i størrelsesordenen 1,4 mio.kr. årligt, hvis de formår at reducere andelen af fagligt svageelever med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint ipuljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år. Dvs.skolerne skal over en treårig periode sænke andelen af fagligtsvage elever med 15 procentpoint. • Skolerne kan få udbetalt præmien første gang i sommeren 2018, nårresultatet af 9.-klasseprøverne foreligger. • For at understøtte skolerne i at gennemføre et fagligt løftigangsætter undervisningsministeren et program for løft af defagligt svageste elever, hvorigennem Undervisningsministeriet kanbistå med vejledning og forskellige pædagogiske redskaber. Som ledi programmet etableres et partnerskab med de centrale interessenterpå folkeskoleområdet. • De udvalgte skoler bliver tilbudt at deltage i indsatsen, og denenkelte skole skal aktivt acceptere tilbuddet for at deltage.
Kilde: uvm.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da Lars Løkke Rasmussen (V) i går præsenterede initiativet, der med 500 millioner kroner over tre år skal løfte niveauet på 120 skoler, var der en kommentar, der fik lærer Ivar Karrebæk Askøe til tasterne:
Annonce:
"Vi tvinger i øvrigt ikke skolerne til at deltage. Skulle der være en skoleleder, der ikke har ambitioner om at lære eleverne mere og ikke ønsker at gå på præmiejagt, så må man jo sige det højt", sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Ivar Karrebæk Askøe vendte derfor tiltaget på hovedet i en satirisk kommentar på folkeskolen.dk:
"Jeg har mistet tålmodigheden med Lars Løkke, og derfor udlover jeg 500 kr. i præmie, hvis han over en 3-årig periode kan hæve sit niveau. Det gælder både det generelle niveau og ikke mindst bundniveauet. Statsministeren burde med de nuværende rammebetingelser og ressourcer kunne levere, men måske kan denne gulerod få ham op i tempo og ydelse. Skulle han af en eller anden grund vælge ikke at deltage, fx pga manglende ambitioner, står det ham selvfølgelig frit for. Han må så gerne sige det højt. I modsætning til en elev i 9. klasse, som kun får én chance, så har Løkke allerede fået flere chancer og hans præstation er simpelthen ikke i orden".
Ivar Karrebæk Askøe fortæller om baggrunden for sin kommentar:
"Jeg synes, det er letkøbt at sige, at man har stillet nogle rammer op, og så kan folk bare levere. Det kan man måske i en privat virksomhed, hvor man har et kendt materiale, man skal lave et produkt ud af, og man har nogle skabeloner og erfaringer, og så kører det. Men sådan kan man ikke arbejde med mennesker", siger Ivar Karrebæk Askøe, der er lærer på Vordingborgskolen, til folkeskolen.dk.
"Man er altid nødt til at tage udgangspunkt i, hvad det er for en situation, vi har. Jeg kommer selv fra Vordingborg, hvor to af skolerne på listen ligger, og jeg kender lidt til de lokale forhold. Derfor ved jeg, at de folk, der arbejder på de skoler yder en stor indsats, og bl.a. kæmper med socioøkonomiske udfordringer", siger Ivar Karrebæk Askøe. Han understreger, at der er flere aspekter af lærerarbejdet.
Annonce:
"Der er mange ting der gør sig gældende, når man arbejder med mennesker i almindelighed og børn i særdeleshed. Man kan ikke bare putte dem ind i sådan en kasse, som er udtænkt på et tvivlsomt grundlag. Virkeligheden er, at vi arbejder i en kontekst, hvor tingene ofte udvikler sig på en anden måde, end man selv havde forestillet sig", siger Ivar Karrebæk Askøe og uddyber:
"Man kan møde velforberedt op til en time, og alligevel kan tingene udvikle sig på en helt anden måde end man havde tænkt, fordi der er en konflikt, man skal tage sig af. Det kan også tage en drejning, og blive meget bedre, end man havde regnet med. Der sker tit nogle ting, der ikke kan trækkes efter en lige linje", siger han. Og peger desuden på, at tilførslen af en halv milliard sker samtidig med, at der generelt bliver færre penge til skolerne, så bundlinjen er, at bliver mindre at arbejde med.
Ivar Karrebæk Askøe synes, det er godt, at man arbejder med at skabe mere motivation, men han tvivler på, om denne model vil virke:
"Jeg har ikke nogen erfaring for, at det skulle virke at stille en præmie op for enden af et forløb. På kort sigt kan det måske skabe ekstra opmærksomhed og dermed en kortvarig effekt. Men jeg tror ikke det er vejen til en langvarig effekt", siger Vordingborg-læreren. For at få det skal statsministeren tale hele skolen op i stedet for ned.
