Undervisningsministeren har skabt ramaskrig mindst to gange med et forsøg, der skal give udvalgte skoler kortere skoledage. Den første uro opstod, da Merete Riisager (Liberal Alliance) på KL's topmøde i begyndelsen af februar annoncerede, at 50 skoler fra næste skoleår og tre år frem kan få lov til kortere skoledage. Det andet ramaskrig kom, da hun få dage før påske endelig åbnede for ansøgninger til forsøget - og kun gav skolerne en ansøgningsfrist på 19 dage.

For skoler med håb om at være med i ministerens forsøg er der nemlig langt fra ønske til virkelighed. Inden en ansøgning kan sendes til ministeriet, skal der først være enighed mellem skoleledelse og -bestyrelse, og herefter skal skolen have kommunalbestyrelsens godkendelse. Det er nærmest en fysisk umulighed på så kort tid, kritiserer alle involverede parter.

Lærernes og skoleledernes formænd var hurtigt ude med kritik af fristen. Og børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen kaldte det for »disrespektfuldt«. Han var med den korte frist nødsaget til at indkalde skoleudvalget til et ekstraordinært møde, før han overhovedet vidste besked om, hvorvidt nogle af kommunens skoler ville være interesserede i forsøget. Og selv om undervisningsministeren to dage senere pludselig forlængede fristen med en uge, er vejen til kortere skoledage stadig lang.

Borgmester til forælder: Vi ønsker ikke kortere skoledage 

Skole og Forældre frygter politisk stopklods

Fristen er nu forlænget fra 4. til 16. maj. En forlængelse, der glæder formand for Skole og Forældre, der repræsenterer skolebestyrelserne. Men der er dog langtfra fri bane til skoler, der måtte ønske det, siger hun.

»Det er rigtig irriterende, at vi skal have det igennem kommunalbestyrelsen. Vi oplever tit, at det bliver stopklodsen. Og det er også min frygt denne gang«, fortæller Mette With Hagensen og peger på, at mange skoler tidligere har fået nej, hvis de har søgt om lov til kortere skoledage inden for de eksisterende regler.

»Derfor får vi måske ikke mere ud af det her forsøg, end vi har fået, når vi har forsøgt at bruge 16b (paragraf om undtagelse fra skoledagens længde, redaktionen). Så jeg tænker, at vi står nogenlunde samme sted, som vi hidtil har gjort. Det er et spørgsmål om økonomi og ideologi ude i kommunerne«, siger hun.

I Vejle fik skolerne besked om forsøget fra forvaltningen, samme dag som ministeren åbnede for ansøgninger, da kommunens børne- og familieudvalg tilfældigvis havde møde den dag. I et brev er skolerne informeret om, at forvaltningen skal have ansøgninger lidt mere end en uge før ministeriets deadline, og at der ikke bliver sat kommunale penge af til udvidede åbningstider i skolefritidsordningen, som det kræver, hvis de små elever skal have tidligere fri.

»Vi havde tilfældigvis udvalgsmøde samme dag som ministeriets oprindelige frist, så vi ville lige kunne nå at kigge på ansøgninger. Men det er en helt grotesk tidsfrist, som sætter både skolerne og kommunerne i et stort tidspres«, fortæller direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune Claus Svold.

Viceborgmester: Ministeriet skal 
være hurtigere

I Lyngby-Taarbæk er førsteviceborgmester Simon Pihl Sørensen (Socialdemokratiet) stærkt utilfreds med, at skolerne først har fået mulighed for at søge nu, hvor skolerne længe har været i gang med planlægningen af næste års fagfordeling.

»Jeg håber, at ministeriet er lidt hurtigere til at behandle ansøgningerne end normalt. Men når det er sagt, er det positivt, at vi nu får et digebrud i forhold til den lange skoledag«, siger han.

For at skoleforsøget bliver en realitet, kræver det ansøgninger fra mindst to kommuner. Det vil desuden maksimalt være halvdelen af en kommunes skoler, der kan få lov til kortere skoledage.