En undersøgelse viste sidste forår, at lærerne vælger folkeskolen fra, fordi blandt andet den politiske styring af skolen har ført til et tidspres, som gør, at de ikke kan være den lærer, de ønsker.

Hvis lærerne fremover skal blive i folkeskolen, er der brug for at forstå, hvad der driver dem og sørge for, at den drivkraft ikke forsvinder i mødet med en virkelighed, som præges af politiske beslutninger og organiseringer, der kan svække deres motivation.

Forskning: Fire grunde til lærerflugt fra folkeskolen 

Og den indsats bør allerede starte på læreruddannelsen, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen. De har nemlig nu spurgt 450 lærerstuderende, hvorfor de har valgt læreruddannelsen.

"Vi kan se, at de lærerstuderende i meget høj grad motiveres af at arbejde med børn og det, der foregår i klasseværelset. Der er simpelthen ingen af svarene, der handler om organiseringer, arbejdsvilkår, løn, styreformer eller politik. Det er jo på den ene side fantastisk. Men på den anden side bliver vi også nødt til at give dem indsigt i, hvordan forhold udenom undervisningssituationen har indflydelse på deres arbejde", siger lektor på professionhøjskolen UCC Pia Rose Böwadt, som er en af tre forskere bag den nye undersøgelse.

Studerende afskærmer sig fra skoledebatten

Forskerne er netop nu ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen, der bygger på spørgeskemasvar fra lærerstuderende på UCC Campus Carlsberg.

Her svarer de studerende helt gennemgående, at de føler sig overbeviste om, at deres ønske om at arbejde med børn og om at gøre en forskel alene vil sikre dem et godt arbejdsliv i folkeskolen.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt 

"Det er selvfølgelig dejligt, at de studerende er top-motiverede. Men vi er en smule bekymrede over, at det er som om, at de forsøger at afskærme sig fra, at omverdenen kan have indflydelse. I stedet regner de med, at det handler det om at brænde nok for jobbet. På den måde bliver det at få et godt arbejdsliv til en individuelt spørgsmål", fortæller Pia Rose Böwadt. For når forskerne har spurgt de studerende om, hvorvidt debatten om folkeskolen har påvirket dem, svarer de alle meget afvisende. Det bekymrer forskerne.

Glemmer at de ikke kan styre alt selv

Derfor foreslår de tre forskere, at der på læreruddannelsens sidste semester indføres en form for udslusningsmodul med fokus på den organisatoriske og politiske virkelighed i og omkring skolen.

"De skal have indsigt i, hvordan eksempelvis KL og Danmarks Lærerforening og andre interessegrupper har betydning for, hvordan deres virkelighed ser ud".

Forsker: 
Forringet faglighed giver Pisa-forvaltere 

"Man taler normalt om et praksischok, men det er jo sjældent mødet med børnene, der chokerer dem. Man burde måske kalde det et organisationschok. For det er primært den del af arbejdet der forskrækker, og som vi ikke har forberedt dem godt nok på", lyder rådet fra Pia Rose Böwadt.

Debat: Velkommen til virkeligheden og farvel til studietiden

Forskere: Vi taler os ind i kritik af læreruddannelsen

Professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Karen Borgnakke pegede i marts på, at der er brug for, at læreruddannelsen styrker sit fokus på pædagogisk og didaktisk teori, og prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen betegnede den læreruddannelsens nuværende en-til-en princip i forhold til folkeskolen som forfejlet. En kritik, de tre forskere er enige i.

"Vi er enige med de to. Der skal i høj grad fokus på pædagogik og didaktik. Men vi mener, at det her bidrager med en ekstra dimension. Vi kan i hvert fald sige, at som situationen er nu, så stopper lærerne på grund af nogle organisatoriske og politiske forhold. Ikke på grund af en skuffelse over relationen til børnene".

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået fløjten 

"Og er det vigtigt, at vi ikke bare har et én-til-én-princip, så man kan bestille den slags lærere, der er politisk efterspørgsel efter på et bestemt tidspunkt. Der er brug for, at de studerende har en grundlæggende forståelse for politik og organiseringer, så de kan deltage i debatten om og udviklingen af de organisatoriske forhold, der kommer til at præge deres arbejde", lyder det fra Pia Rose Böwadt.

Prorektor: Vi har tidligere haft sådan et fag

Prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen er enig i, at det vil gavne skolen, hvis de studerende fik en forståelse for, at folkeskolen er en institution, der styres af politiske parter. Det ligger dog allerede i det at skabe en teoretisk distance til folkeskolen, fortæller han.

"Men jeg er helt enig i behovet, og vi har også tidligere haft sådan et fag på uddannelsen i form af faget skolen i samfundet. Men med én-til-én- logik, hvor man kun må have fag, der er i folkeskolen, er det klart, det er faldet ud. Og det er rigtigt ærgerligt", siger han.

Studerende: Flere timer og mere praktik, tak! 

Om et genskabt fokus på de organisatoriske forhold i og omkring skolen vil føre til, at lærerne fremover i højere grad bliver i skolen, tør Alexander von Oettingen ikke spå om.

Men han peger på, at det er mere eller mindre umuligt at undgå et praksischok, når man kommer ud i virkeligheden. En uddannelse er nemlig ikke det samme som virkeligheden. Og sådan bør det heller ikke være ifølge prorektoren.

Prorektor: Kommunerne bør lave introforløb

I stedet bør kommunerne hjælpe de nyudklækkede lærere på vej ved at lave et introforløb, som indfører dem i deres nye lærerliv ude i en kommune.

"Kommunerne skal have stærkere fokus på, at de studerende ikke kender den skolevirkelighed, de møder ude i de forskellige kommuner. Derfor er der brug for et stærkt introforløb, hvor de bliver integreret i et kommunalt skolevæsen", forklarer Alexander von Oettingen.

Han hører ofte fra kommunerne, at de efterspørger, at nye lærere har en bedre forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en skole, der ligger under et kommunalt system. Men kommunerne er for forskellige til, at uddannelsen kan håndtere opgaven, mener Alexander von Oettingen.

Prorektor: 
Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen 

"Kommunerne har meget forskellige overordnede strategier. Kig bare på kommunerne hos os. I én er de meget interesserede i Ontario, en anden er rigtigt interesserede i bæredygtigt design, og en tredje fokuser på naturvidenskab. Så de er meget forskellige".  

Ifølge prorektoren kan uddannelserne derfor godt mildne praksischokket, men det er ikke muligt at komme det fuldstændigt til livs.

"Man kan godt teoretisk forberede et arbejdsliv ved på studiet ved at forberede dem til at forstå mere, hvad det vil sige at arbejde på en skole. Men man skal være klar over, at langt det meste ligger, når man kommer ud i virkeligheden".

Prorektor: Vi mangler vigtig forskningstradition

Når han ser udover Danmarks grænser, ser han i en tradition inden for skoleforskningen, som netop har fokus på skolen som institution.

"I Tyskland har man en videnskabelig disciplin, der hedder Schultheorie (skoleteori, red.). Her forsker underviserne i, hvad skolen er en for en pædagogisk institution i et moderne samfund. Det har vi desværre ikke i Danmark. Det ville ellers opkvalificere diskussionen om skolen som institution", fortæller han. 

Hver tiende lærer har slet ingen uddannelse